civilsamfundet

Civilsamfundet har flest kvinder i toppen

Civilsamfundet har flest kvinder i toppen

Mens det fortsat kniber med at få kvinder ind på topposterne i det private erhvervsliv, så stiger antallet af kvindelige bestyrelsesformænd i de folkelige organisationer, der repræsenterer millioner af danskere. Det viser en kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget af 100 organisationers ledelsesforhold.

Kun hvert 9. idrætsforbund har kvindelig formand

Kun hvert 9. idrætsforbund har kvindelig formand

Kun 7 ud af 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, DIF, har en kvindelig formand. Samtidig er antallet af kvinder i bestyrelserne stagneret. DIF har et mål om, at mindst 30 pct. er kvinder i 2025. Historisk reform i DBU skal skaffe flere kvinder til tops.

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet

Landets velfærdsledere går andre veje i forsøget på at løse den gordiske integrationsknude. Langt størstedelen af lederne tror ikke på regeringens incitamentsændringer, men de ser derimod et stort potentiale i at inddrage civilsamfundet. Det fremgår af Mandag Morgens nye spørgeskemaundersøgelse blandt 780 ledere i den offentlige, private og frivillige sektor. Civilsamfundet kan give flygtningene de netværk, som er vigtige for integrationen både socialt og arbejdsmæssigt. Både borgere, foreninger og virksomheder arbejder målrettet mod at gøre flygtningene til en del af det danske samfund. Det kan være alt fra højskoleophold til fodboldtræning og fællesspisning. Det sker ofte i samarbejde med kommunen, men der er en række bureaukratiske barrierer, påpeger velfærdslederne. Det kan f.eks. være vanskeligt at koordinere mellem de forskellige sektorer, ligesom der er meget unødvendigt papirarbejde.

Terrorfrygten sætter Danmark på prøve - Fire scenarier for fremtiden efter terrorangrebet

Efter en kortvarig borgfred er den politiske debat om forrige weekends terrorangreb begyndt at rase. Hvad var årsagerne til angrebet forstås? Og hvilke politiske tiltag kan forhindre nye tragedier i fremtiden? Danmarks svar på angrebet vil præge politik og samfundsudvikling i mange år frem. Mandag Morgen har bedt tre eksperter i terrorbekæmpelse, politik og sociologi vurdere, hvad terrorangrebet vil komme til at betyde for den politiske dagsorden og magtspillet på Christiansborg, for den sociale sammenhængskraft, for islams rolle i det danske samfund og for den måde, myndighederne fremover vil bekæmpe og forebygge terror på. På baggrund af samtalerne opstiller Mandag Morgen fire scenarier for Danmarks efter terrorangrebet.

Symptomet DONG

Kritikken hagler ned over regeringens forestående salg af DONG til den amerikanske investeringsbank med det tvivlsomme rygte, Goldman Sachs. Men er salget i virkeligheden blot et symptom på en langt farligere udvikling – et fællesskab i opløsning?

Er politikerne skyld i faldende fertilitet?

Når der fødes færre danske børn, sætter det velfærden under pres. Det bør vække bekymring på Christiansborg, men måske er de sidste års politiske prioriteringer netop årsagen til danskernes faldende fertilitet.

Mod en ny model for filantropien

Mandag Morgen og Realdania har gennemført en rundbordsdiskussion med direktører og bestyrelsesformænd fra en række af de største fonde i Danmark med henblik på at kvalificere debatten om katalytisk filantropi – og få deres perspektiver på, hvorvidt modellen kan anvendes  af den danske fondssektor. Når det gælder fremtiden for den katalytiske filantropi i Danmark identificerede deltagerne følgende muligheder og barrierer som de vigtigste.

Mark Kramer: “Det kræver mod at gå denne vej”

Trods voksende interesse for den katalytiske filantropi er modellen ikke særlig udbredt. Skal det ændres, vil det kræve et opgør med en række barrierer. Det drejer sig bl.a. om at skabe større klarhed om modellens fordele og ulemper, at gøre op med den traditionelt lukkede fondskultur og at ændre omverdenens opfattelse af fondenes rolle i samfundet.

Behov for en helt ny tænkning og kultur

Katalytisk filantropi ændrer fundamentalt spillereglerne for de filantropiske fonde, der ønsker at blive synlige og ambitiøse samfundsudviklere. Den nye form for filantropi kalder på nytænkning, nye arbejdsformer og udvikling af fondenes kompetencer. Mandag Morgen har identificeret fem grundlæggende forudsætninger, der er afgørende for succes på dette område.

Lynguide til katalytisk filantropi

Den katalytiske filantropi udstikker linjerne for en ny model for filantropisk arbejde. Dette ses tydeligt hos frontløberne på området, som har nydefineret deres rolle og taget helt nye arbejdsredskaber i brug. Dermed fremstår de som rollemodeller for en ny filantropisk kultur, der baserer sig på en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat, som tegner rammen for deres aktiviteter.

Filantropiske fonde kan forandre samfundet

Filantropien er i disse år ved at påtage sig en helt ny rolle. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere. De repræsenterer en ny generation af filantroper, der har sagt farvel til den gavmilde mæcen til fordel for en business-orienteret partnerrolle. Den katalytiske filantropi er stadig i sin vorden, og erfaringer er fortsat overvejende begrænset til USA. Men den katalytiske filantropi er godt på vej til at blive fremtidens filantropiske model, der kan øge værdien af fondenes arbejde markant.

Flemming Borreskov: Realdania vil forny filantropien

Bundlinjen og afkastet til aktionærerne er som regel vigtige mål, når man skal afgøre en topchefs performance. Men hvad er succeskriterierne for en direktør i en filantropisk virksomhed? For administrerende direktør i Realdania Flemming Borreskov er det udviklingen af en helt ny form for filantropisk tankegang, der kan bane vej for samfundsmæssige forandringer.

Internationale frontløbere definerer best practice

Bill & Melinda Gates Foundation, Kresge Foundation og Ford Foundation er alle eksempler på den nye generation af fonde. De repræsenterer en ny måde at tænke filantropi på, hvor den katalytiske filantropi er en af de primære modeller i deres arbejde. I Danmark er erfaringerne stadig meget begrænsede. Men enkelte danske fonde har igangsat projekter, hvor de arbejder ud fra den katalytiske model.