COP21


COP21 er blot starten, ikke målstregen

En mellemstatslig aftale på klimatopmødet i Paris kan ikke i sig selv løse problemet. Heldigvis handles der på mange fronter uden for forhandlingslokalerne. Kun ved at involvere alle aktører i samfundet kan vi skabe det nødvendige momentum, så udviklingen kan tage yderligere fart efter COP21.

Mindre snak, mere handling: Byerne går forrest for klimaet

Ingen forventer, at klimaforhandlingerne ved COP21 i Paris kan levere de CO2-reduktioner, der er behov for for at holde den globale opvarmning under to grader. Heldigvis gør byerne allerede i dag, hvad klimaet har behov for: mindre snak, mere handling.

Vi skal gøre gode nyheder endnu bedre

Med de mange alvorlige internationale kriser kan det være nemt at glemme. Men der bliver faktisk færre fattige i verden, millioner af mennesker lever længere med mindre sult, færre sygdomme og bedre uddannelse. Det er gode nyheder. Og de kommer ikke af sig selv.

Europas store olieselskaber ønsker skat på CO2

Shell, Statoil, BP og tre andre af verdens største oliegiganter melder sig nu koret af virksomheder, der ønsker at indføre en global skat på udledning af CO2. Tilsammen har de seks koncerner en årlig omsætning på 9.500 milliarder kroner. FN’s klimachef Christiana Figueres hilser udspillet velkomment: ”Disse olie- og gasselskaber har en enorm rolle at spille i forhold til at løse klimaproblemerne,” siger hun. Med opbakning fra virksomheder, lægger Frankrigs miljøminister i samme omgang hårdt pres på FN-forhandlere for at nå frem til en aftale på COP21-mødet til december.

Politikerne vender det blinde øje mod Paris

Det er en myte, at Danmarks CO2-forbrug kan reduceres alene gennem grøn omstilling af energi- og transportsektoren. Faktisk er vi et af de mest CO2-forurenende folkefærd. Derfor er man fra politisk hold nødt til at turde sætte tænderne i den rigtigt varme klimakartoffel og adressere danskernes forbrug, hvis Danmark skal leve op til det internationale klimapanels anbefalinger og EU’s klimamål om 80-95 pct. reduktion inden 2050. Det mener tre markante eksperter, der fra hver deres udgangspunkt i henholdsvis den grønne tænketank Concito, CBS og brancheorganisationen Clean alle opfordrer politikerne til at tage hul på den del af klimadiskussion.
“Hvis man vil tage CO2-udledningen i forbruget alvorligt og agere politisk på den, kan man ikke bruge den grønne omstilling. Så er man nødt til at gøre noget i forhold til forbruget,” siger Anders Sørensen, professor i økonomi på CBS. I den aktuelle valgkamp er det kun Alternativet og Radikale Venstre, der indtil videre har talt om klimapolitik. Ifølge Anders Eldrup, tidligere chef for DONG, er klima også erhvervspolitik, og dermed er der endnu en grund for politikerne til at forholde sig til, i hvilken retning de politiske vinde skal blæse de næste mange år. “Vi er rigtig dygtige inden for systemeksport af fjernvarme, affaldsforbrænding og vandsystemer – men bare ikke til at sælge det. Her kunne vi gøre meget mere for at sætte det rigtigt i scene,” siger han.

Stormagter lægger ny kurs for global klimapolitik

Bundlinjen efter sidste uges klimauge i Paris er lysegrøn. Der tegner sig en ekstrem stærk koalition af magtfulde politikere i verdens førende nationer og globale virksomheder, som nu har tænkt sig at drive den grønne omstilling fremad via frivilligt engagement nedefra. FN’s klimatopmøde i Paris til december bliver ikke som de 20 tidligere COP’er, lover både Tyskland og Frankrig.

Bag kulisserne i det store klimamagtspil

Imens klimaforhandlerne frem mod COP21 i Paris i december arbejder med at lægge byggestenene til et klimaregime post 2020, udfolder der sig en global armlægning blandt verdens lande. Det er den globale vækstkage, der skal skæres, men hvordan kommer det til at foregå?

Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget

I sidste uge lød startskuddet til de klimaforhandlinger, der til december skal munde ud i en klimaaftale i Paris. Mødet i Geneve er blot et af mange, der tilsammen kommer til at udgøre en ny og effektiv global klimaaftale.

Connie Hedegaard: FN spænder ben for sig selv i klimakampen

FN’s rolle som central aktør i klimakam­pen afhænger af, at der leveres konkrete politiske resultater, når verdens ledere mødes til COP15 i Paris i år. Nu skal organisationen bevise, at den er i stand til at reformere sig selv – ellers bliver FN’s troværdighed i klimakampen sat over styr. “UNFCCC’s troværdighed er på spil i Paris. Som verdenssamfund kan vi ikke to gange med seks års mellemrum sætte en deadline for en glo­bal klimaaftale og så bagefter sige, at det blev der så desværre alligevel ikke rigtig noget ud af. Hvis det sker, vil verdens lande søge andre veje,” siger tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Hun mener desuden, at de årlige COP’er er for tunge, omstændelige og dyre. Derfor bør den år­lige klimakonference afskaffes og i stedet afholdes hvert andet år. “Argumentet for, at man vil have COP’erne hvert år, er, at de er med til at mobilisere. At man ved, at man skal være der. Men sandheden er jo, at de konferencer er blevet meget store. De koster mange penge, og de koster også meget CO2,” siger hun.

Fransk-amerikansk forbrødring i klimaets tegn

Obama støtter i en kronik skrevet sammen med Hollande de franske bestræbelser på at skabe momentum frem mod COP21-konferencen i Paris. Men har Obama genfundet troen på FN-systemet?