Søren Pape er tiltrådt på et tidspunkt, hvor verden er præget af voldsomme udfordringer og muligheder. Det stiller krav om nytænkning til ledere af både organisationer og politiske partier. Men den nye konservative formand synes at have ignoreret dette og mangler fortsat at bevise, at han har visioner på lang sigt.
En kritisk kommunalsag fylder dækningen af Søren Papes formandsstart, men ser vi bort fra sagen, har K-formanden vist sig som en dygtig og direkte kommunikator.
Da Det Konservative Folkeparti i sidste uge atter engang havde formandsskifte, faldt valget af en ny leder på en “rød konservativ” og “et ordentligt menneske”. Sådan karakteriserer venner og politiske modstandere Søren Pape Poulsen. Viborg-borgmesterens borgerlig anstændighed og sociale indignation er dannet under opvæksten i Bjerringbro, siger han selv. Ifølge Papes gode ven, 1. viceborgmester i Hjørring Kommune Daniel Rugholm, var det en opvækst “herude i det rigtige Danmark,” hvor landmandsfaren lærte ham, at man klarer sig selv, og moren bidrog med omsorgsgenet fra sine erfaringer som plejehjemsassistent.
