Et britisk parlamentsudvalg har kulegravet Brexit-forløbet og konstaterer, at der er beviser for både misinformation, manipulation, besynderlige pengestrømme og russiske forbindelser. Prisværdigt giver udvalget en række bud på, hvad der skal gøres for at undgå gentagelser – dem kan vi lære af i Danmark.

Hvis demokratiet skal genvinde potensen, skal de politiske kræfter samles på midten, reformere den politiske debatkultur og genskabe forbindelsen til borgerne. Der er brug for Fogh Rasmussens alliance af demokratier, hvis den kan bygge bro til demokratiets pessimister.

Både i Danmark og andre steder med demokratisk fundament vokser desillusioneringen, og der er generel manglende tillid til, at politikerne handler i offentlighedens interesse.

Kvinderne, de højtuddannede, og borgere med job og dansk statsborgerskab er gode til at udnytte deres demokratiske rettigheder. Mens det står meget sløjt til med valgdeltagelsen blandt de lavt-uddannede og dem på overførselsindkomst samt blandt borgere med ikke-dansk baggrund.

Mediernes brug af politiske kommentatorer har taget overhånd. De tager taletiden fra dem, det burde handle om, nemlig politikerne og deres værdier, visioner og uenigheder. Kommentatorerne er blevet gift for demokratiet.

To nye rapporter stiller tilsammen alvorlige spørgsmålstegn ved demokratiernes evne til at løse en række af verdens største udfordringer. Svaret findes næppe i Davos i denne uge, men aktualiserer etableringen af et ”World Democratic Forum” der kan standse, hvad der betegnes som demokratiernes værste krise i mange årtier.

Forsøg med borgerinddragelse og såkaldt co-creation vinder massivt frem verden over i disse år. Det kan blive nøglen til at sikre politisk legitimitet i en tid med Trump og Brexit, mener forsker. Og borgerne, ja, de står i kø for at være med.

De unge vil ikke demokratiet. Sådan lyder en ofte hørt myte om den danske ungdom. Men faktisk engagerer de unge sig i demokratiet, det sker bare på mere uformel vis. Mange ser ikke en naturlig kobling mellem samfundsengagement og så traditionel politik, som de opfatter som elitær, farlig og fjern.

Det betaler sig. Sådan lyder budskabet fra tre unge, der på hver deres måde engagerer sig i samfundets udvikling. Læs om deres erfaringer her.

Den danske lovgivningsproces har brug for et friskt pust. Offentligheden bør involveres langt mere i lovgivningsarbejdet, og også arbejdet med EU-lovene skal ud af ministerierne og ind i Folketinget. Det vil give bedre love og mindre folkelig modstand mod dem.

Kan vores demokratiske institutioner designet til det 20. århundrede løse det 21. århundredes problemer? Svaret er, at store dele af befolkningerne verden over har tabt tilliden til den politiske klasse og troen på demokratiets evne til at handle.

Valg hvert fjerde år er ingen garanti for ægte demokratisk engagement og bæredygtige politiske løsninger, mener den tyske demokratiprofessor Ulrike Guérot. Nationale politikere bør erkende deres magtesløshed, siger forfatteren Kaspar Colling Nielsen.

Folketingets medlemmer skal have bedre faglig bistand, og derfor har et flertal besluttet at indføre et nyt eksperttilskud til partigrupperne på i alt 52 millioner kr. årligt. Det handler om at styrke demokratiet og den parlamentariske kontrol, siger partierne bag aftalen. Ekspert er skeptisk.

Hvor topforskere for 15 år siden vendte tommeltotten op for det danske demokrati, taler de nu om lukkede beslutningsprocesser, professionalisering af politikken og om borgere, der i stigende grad ikke tror på, at politikerne træffer de rigtige beslutninger. Demokratiet i Danmark trænger til et sundhedstjek.  

Der er brug for selvjustits og åbenhed i meningsmålingbranchen, der alt for længe har levet godt af mediernes stigende brug af målinger.

Djøf’ere og akademikere er blevet samfundets store prygelknabe. Især hvis de sidder i Folketinget, der i dag har en større andel akademikere end nogensinde før. Fordelingen er så skæv, at der opstår blinde pletter i debatten, siger elitekritikeren Lars Olsen. Men kritikken bunder i en misforståelse. ”Kernen i det repræsentative demokrati er ikke, at vores politikere skal afspejle befolkningens sammensætning, men at folket vælger sine repræsentanter,” siger demokratiforsker.

Folketingsvalg er en narresut for et ægte demokrati, mener Søren Mau, filosofistuderende, bogaktuel og manden bag gruppen “Stem ikke til folketingsvalget”. Han opfordrer derfor til, at man bekæmper folketingsvalget. Også den belgiske kulturhistoriker David Van Reybrouck er kritisk over for vores nuværende politiske styreform. I stedet for parlamentsvalg mener han, at vi præcis som de gamle grækere bør trække lod om pladserne. “Hvis vi trækker lod, bliver alle grupper repræsenteret direkte. Når vi stemmer, vælger vi blandt de tilgængelige i den elite, der stiller op,” siger Van Reybrouck. Både forskere og politikere er enige i, at valget fylder for meget i vores demokrati. Men de vil heller ikke undvære det.

Afstemningen om den fælles patentdomstol slår alle tidligere folkeafstemninger og tituleres af flere valgforskere som den, der har været mindst betydningsfuld for danskerne. Emnet var ganske simpelt for teknisk, for apolitisk og for fjernt for borgerne, lyder dommen. Og når politiske drillerier ender med at sende borgerfjerne emner til folkeafstemning, er det skidt for demokratiet, mener en række valgforskere.

Overalt i landets kommuner blomstrer – ofte farverige – eksperimenter, når politikerne tester nye måder at inddrage borgerne i kommunens udvikling på. Dialogmøder og borgerstyrede budgetter pibler frem, og bureaukratiets siloer brydes ned. Lokaldemokratiet i Danmark er under forvandling i disse år. Mandag Morgen giver et overblik over de vigtigste erfaringer fra hele landet og dykker ned i fire af frontløberkommunerne: Thisted, Kolding, Skanderborg og Holbæk har alle kastet velfærdsopgaverne op i luften og sluppet borgerne løs i lokaldemokratiet.

Vælgerne flygter – med kvinderne og de unge forrest – og partierne må overlade byrådssalene til mænd over 50, der bruger det meste af deres politikerliv på administration af sager, de ofte ikke helt forstår. Kommunalpolitikeren har mere ansvar end nogensinde, men er samtidig i eksistentiel krise. En offensiv er sat ind for at forandre hans rolle, før han har overlevet sig selv. Lykkes den, skal de knap 2.500 kommunalpolitikere, der bliver valgt til november, drive politik på nye måder – måske i direkte samspil med borgerne. Befriede for de uforståelige sagsbunker skal de have tid til visioner. Lykkes forvandlingen ikke, ender kommunerne med at blive afskaffet præcis ligesom amterne, advarer professor.