POLITIK OG VELFÆRD Danskerne har noget nær verdensrekord i demokratisk deltagelse. Men fire grupper holder sig alt for ofte væk fra stemmeboksen: unge, indvandrere og efterkommere, kortuddannede og personer uden for arbejdsmarkedet. Her kommer deres egne forklaringer på hvorfor. De kan måske rumme nøglen til en løsning. 

POLITIK OG VELFÆRD Der er mangel på viden om, hvad der virker, når regioner og kommuner forsøger at gøre en indsats for at få alle med til de lokale valg. Tænketanken Mandag Morgen har samlet en stribe gode ideer og konkrete tiltag, der har vist sig at virke. De fleste tiltag er både enkle og billige.

POLITIK OG VELFÆRD Vi har alt for længe stået handlingslammede overfor globale kriser, som vi ved, kræver handling. Klimakrise. Mistillid til demokratiet. Global ulighed. Erfaringerne med at tackle pandemien har skabt et unikt momentum. Måske er 2021 det vindue for forandring, vi har ventet på.

POLITIK OG VELFÆRD Joe Biden må anvende sit flertal til at regere. USA har ikke råd til fire år mere, hvor et blokerende mindretal lammer Kongressen.

DEMOKRATI Trumps æra vil stå tilbage som historien om et annonceret kupforsøg. Og alle dem, der først sagde fra på den sidste dag, må spørge sig selv, hvorfor de ikke opdagede, hvad der foregik lige for øjnene af dem, skriver Jakob Nielsen.

HISTORIEN I TAL Mens demokratiet i det store og hele trives herhjemme, knager det globalt. I midten af 1990’erne var det globale flertal tilfredse med demokratiet, men i de senere år er andelen, der er utilfredse, steget til 57 procent – det højeste niveau siden 1995.

LEDELSE Valget tirsdag er det vigtigste i moderne tid. Det vil markere, om den vestlige verdens stærkeste magt endegyldigt er ved at tilpasse sig en ny, mindre demokratisk samfundsmodel.

LEDELSE Mette Frederiksens oprustning med flere særlige rådgivere vil givetvis styrke det politiske lederskab. Men det må ikke fortrænge den faglige ekspertise, der findes i embedsværket, og de input, man kan få hos kritiske borgere og samfundsaktører, skriver Eva Sørensen og Jacob Torfing.

KOMMENTAR Det vrimler med nye partier, men under fire procent af danskere gider deltage i partiarbejde. Holder det i længden ud fra et demokratisk synspunkt, at en lille snæver kreds bestemmer, hvem der skal stilles op som kandidater til valgene? 

VERDEN EFTER CORONA: Krisen har givet os blik for hinanden, mener biskop Peter Skov-Jakobsen. Den har lært os om sammenhold, mådehold og grådighedens konsekvenser. Den har afsløret vores demokratiske sindelag. Den har vist, at vi som nation ikke kun deler sejre, men også nederlag og fejltagelser.

KOMMENTAR: Kampen mod coronavirus er et studie i demokratiets evne til at tilpasse sig og løse akutte problemer. Spørgsmålet er, om demokratiet også er i stand til at løse problemer, der kommer snigende mere ubemærket end en dræbende virus?

KOMMENTAR: Det digitale samfund har gjort det nemt for polariserende figurer at skabe støj og samle følgere – og alt for nemt at blive opstillet til Folketinget.

KOMMENTAR: Vi bør udvikle kombinationer af digitale og analoge demokratiformer til supplement af vores gode, gamle demokratiske traditioner.

ANALYSE: Frankrigs demokrati er lige så sygt som det britiske. Hverken i Paris eller London er parlamenterne i stand til at skabe folkelig konsensus om nødvendige politikker. Theresa Mays håndtering af Brexit vil sætte dybe spor i årtier. Præsident Macron overlever kun takket være Frankrigs autoritære system.

Politikere uden filter er et demokratisk problem, mener forsker. "Det gør, at vi som vælgere ikke kan komme til bunds i de politiske sager."

KOMMENTAR: Hvis en retsstat vælger at gå efter undersøgende journalister, der bærer whistlebloweres væsentlige afsløringer af svindel og magtmisbrug videre, så lukker man ikke alene munden på pressen men også på de whistleblowere, der ikke har andre steder at gå hen.

Jim Gilliam grundlagde virksomheden NationBuilder for at demokratisere demokratiet.

Teknologi har disruptet demokratiet. Specialiserede digitale platforme med teknikker fra moderne corporate marketing gør det let at starte et nyt parti eller en borgerbevægelse. Amerikanske NationBuilder har bidraget både til Donald Trumps valgsejr og til at skaffe gadebelysning ved den utrygge Nørrebro Station.

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Tænketanken Mandag Morgen har gennemført det første af en række arrangementer rundt om i landet, hvor der eksperimenteres med nye demokratiske deltagelsesformer. Det har allerede kastet værdifulde indsigter af sig.

Demokratiske virksomheder er ikke noget nyt fænomen i Danmark. Alligevel aner ingen, hvor udbredte de er. Ny tænketank skal afdække omfanget af virksomhedsformen, der ifølge forskningen er mere stabil og kan skabe højere produktivitet.

KOMMENTAR: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet.

Mark Zuckerberg ser politik som en hindring for fremskridt, og de unge, som nu er i permanent mindretal i en aldrende befolkning, vender demokratiet ryggen. Cambridge-professor David Runciman giver det nuværende demokrati en langsigtet, men sikker udløbsdato, hvis vi ikke formår at forny de demokratiske institutioner.

Demokratiet er i krise. Tilliden til politikerne er historisk lav, og mange danskere føler sig koblet af de politiske processer på Christiansborg og i kommunalbestyrelserne. Clara Dawe, projektchef i Tænketanken Mandag Morgen og projektleder på demokratiprojektet VoresStemmer, beskriver her et scenarie for et styrket, mere lokalt forankret folkestyre, som i 2029 udfordrer traditionelle partier og beslutningsformer.