Den seneste undersøgelse af danskerne medievaner viser, at hvor og hvor meget vi læser nyheder varrier betydeligt meget.

I 2017 anvendte 55 pct. af den danske befolkning cloud computing til lagring af filer, hvilket er 13 procentpoint flere end i 2014. Tilsvarende udvikling ses blandt virksomhederne.

Medierne må lægge både forbløffelsen, forargelsen over og fascinationen af Trump til side. Vi må nu til at betragte manden som det, han er blevet: en af verdens vigtigste politiske ledere.

Eksperterne ser ud til at miste autoritet i samfundet. Forklaringen er omdiskuteret, men centralt i debatten står spørgsmålet om forskerens rolle i den offentlige debat. Forskere og deres forskning kan være sprængfarligt stof, og de angribes af politikere for ikke at kende deres plads i samfundet.

Professor Marlene Wind har gentagne gange oplevet, at politikere forsøger at så tvivl om hendes troværdighed som forsker. En udtalelse i 2011 fik Pia Kjærsgaard til at sige, at Marlene Wind ”har overspillet sin rolle, og jeg mener, at hun er passé. Hendes troværdighed er fuldstændigt svækket i medierne, når hun går sådan over stregen”. I dag fortæller Wind om en stadig daglig kamp mod DF, der forsøger at delegitimere hende.

Lars Erslev Andersen kom i modvind, efter at han havde udtalt sig om Israel-Palæstina-konflikten og underskrevet et læserbrev i Politiken om samme sag. Det var faldet Europa-Parlamentsmedlem for DF Morten Messerschmidt så meget for brystet, at han havde skrevet til bestyrelsesformanden på DIIS, at Erslev Andersens udtalelser er uforenelige med ansættelsen som forsker på DIIS.

Anonyme kilder har i flere år fyldt meget i politisk journalistik. Brugen af dem er både udskældt og nødvendig. Ny undersøgelse viser, at de anonyme kilder fylder mindre end tidligere.

Den seriøse journalistik er i dyb krise. Klemt mellem hurtige netnyheder og underholdningsjournalistik forvitrer en af demokratiets hjørnestene med risiko for dybe splittelser i befolkningerne. FN’s 17 verdensmål har brug for et 18. mål: seriøs journalistik og kommunikation, lyder opfordringen fra Mandag Morgens adm. direktør, Erik Rasmussen, der i denne uge fylder 75 år.

Der er brug for selvjustits og åbenhed i meningsmålingbranchen, der alt for længe har levet godt af mediernes stigende brug af målinger.

Den nyeste version af Apples styresystem optrapper brugen af filtre, der kan blokere for reklamer og anden ”støj”.

Forestillingen om, at det er medierne, der sætter den politiske dagsorden, er stærkt overdrevet. Det er budskabet fra tre af Danmarks førende forskere i medier og politik. Det sidste halve års intense mediedækning af de politiske partiers kampagner viser, at det er politikerne og ikke journalisterne, der afgør, hvilke emner der bliver diskuteret. De forløbne måneders dækning illustrerer også, at politikerne har taget de sociale medier til sig som en ekstra kommunikationskanal til offentligheden. “De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

Branded content, datastrategi og innovative digitale koncepter var blandt emnerne på den amerikanske udgave af Social Media Week, hvor førende mediehuse præsenterede og diskuterede fremtidens forretningsmodeller for journalistik.

I månedsvis er uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) blevet kritiseret for noget, hun aldrig har sagt. Det var Politikens redaktion, der skrev udtrykket “stud.ubrugelig” ind i overskriften på en kronik af ministeren. Men i debatten lever det videre som et udtryk for ministerens holdning – selv om det er dementeret for længst. Og eksemplet er langtfra enestående. Ifølge Christian Kock, professor i retorik ved Københavns Universitet, bunder det bl.a. i journalisters og debattørers forkærlighed for slagfærdige oneliners. “Det betyder, at debatten kommer til at foregå på falske præmisser,” siger han til Mandag Morgen. Tidligere toppolitikere som Thor Pedersen og Uffe Ellemann-Jensen har oplevet, at fejlagtige citater klæber til deres eftermæle.

Mens arbejdsløsheden er historisk lav, er danskernes bekymring over arbejdsløsheden den højeste i 25 år. Paradokset bunder bl.a. i en mediedækning, der er langt mere intensiv og alarmistisk, end realiteterne på arbejdsmarkedet berettiger til. Men ledighedsbekymringen afspejler også en langt dybere kulturel forandring, mener Ove K. Pedersen, professor ved CBS: Frygten for ledighed handler ikke kun om økonomi, men også om at svigte sit moralske samfundsansvar. Alle partier – fra Enhedslisten til Liberal Alliance – har gjort arbejdsløshed til et centralt værdipolitisk spørgsmål. ”Beskæftigelsespolitikken har efterhånden underlagt sig både socialpolitikken, arbejdsmarkedspolitikken og uddannelsespolitikken,” siger Ove K. Pedersen.

Mediernes kapløb om breaking news har resulteret i en informationsderoute, der har indflydelse på den offentlige debat og borgernes viden om det samfund, de er en del af. Medierne selv forklarer sig med mediebrugernes egen efterspørgsel, men det er der ifølge Rasmus Kleis Nielsen – medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe og medieforsker ved RUC og Oxford Universitet – ikke hold i. ”Vi har et solidt forskningsmæssigt belæg for at sige, at det ikke er efterspørgslen, der driver produktionen af breaking news. Det er i højere grad udbudsdrevet i en intern faglig konkurrence mellem journalister om, hvem der kommer først.” Rasmus Kleis Nielsen udgav tidligere i år bogen ”Political Journalism in Transition”, som beskriver mediernes hårde konkurrence om breaking news. I Opinionsanalysen retter han kritikken mod toppolitikerne for at hoppe med på mediemøllen. Dermed svigter de ifølge Rasmus Kleis Nielsen deres ansvar for at oplyse danskerne om, hvilke udfordringer det danske samfund står over for og engagere dem i løsningen. Kleis Nielsen efterlyser et nyt folkeoplysningsprojekt, som genopliver danskernes politiske engagement og tillid. Som et bornholmsk folkemøde hver dag året rundt.

Ugebrevet er fra i dag tilbage på tryk. Det er ikke et fravalg af digitale formidlingsmuligheder, men et svar på en medieudvikling, der levner stadigt mindre tid og rum til fordybelse og eftertanke. Vi tror på, at trykte nyheder har en fremtid – som et helt nødvendigt supplement til medievirkelighed, hvor den hæsblæsende jagt på breaking news dikterer, hvad der er væsentligt.

Den lille danske virksomhed Watch Medier er en overset mediesucces. I en turbulent markedsvirkelighed tjener den penge på digital journalistik uden at gå på kompromis med kvaliteten. Den stadigt mere skingre tone i mainstreamjournalistikken har skabt en ny efterspørgsel på troværdige nicheprodukter, siger direktør Anders Heering. De fem Watch-medier, der følger brancherne medie, finans, shipping, energi og medico, suppleres snart med et sjette.

Mediernes pressede økonomi og den stadig hårdere konkurrence om breaking news har ført til et journalistisk kapløb mod bunden. Det dokumenteres i en opsigtsvækkende og omfattende analyse, som er udarbejdet af medieforskere fra Danmark, Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Skandaler og personsager løber med opmærksomheden på bekostning af politiske diskussioner om centrale samfundsudfordringer. Herhjemme er Christiansborg blevet en medieboble, hvor den politiske journalistik produceres til kilderne og kollegaerne i et stadigt mere opskruet tempo. Sagen om DR’s berygtede exit-prognose viser, at dømmekraft og kvalitetskontrol risikerer at blive suspenderet, når systemet går i selvsving.

Mens Per Stig Møllers opgør med Anders Fogh Rasmussen om ansvaret for Muhammed-krisen fylder medierne, udspilles en parallel kamp mellem to tidligere topfolk i Statsministeriet, som i dag sidder i magtfulde positioner.

Det kan være svært at få politikere og medier i tale, hvis man er en stærk virksomhed, der kommer i klemme i den politiske maskine. Men også virksomhedernes økonomiske interesser kan være af stor demokratisk betydning, og så har de brug for lobbyister til at føre deres sag.