Mens virksomhederne efterlyser mere arbejdskraft, er der flere og flere, som arbejder mindre end 20 timer om ugen, viser ny analyse.

EU-kommissær Margrethe Vestager (R) samlede mange fra Folkemødet omkring Ledelsesscenen, da hun i en samtale med Mandag Morgens chefredaktør Lisbeth Knudsen fortalte om, hvordan det er at være leder på de bonede gulve i Bruxelles. Hør kommissærens og chefredaktørens samtale i denne podcast.

Ledelseskommissionen har fået hård kritik fra fagbevægelsen, og er af andre blevet kaldt "Floskelkommissionen". Se og hør kommissionens formand, Allan Søgaard Larsens, svar på kritikken her.

Hvad mener innovationsminister Sophie Løhde (V) egentlig med, at den offentlige sektor skal "køre længere på literen"? Og hvordan vil hun ændre incitamentstrukturerne i det offentlige? Hør Lisbeth Knudsens interview med innovationsministeren på Ledelsesscenen på Folkemødet.

Den største kæde af co-working spaces er en global mastodont med en værdi på 125 mia. kr. Også de danske co-working spaces har travlt med at fusionere og udvide internationalt.

De co-working spaces, der boomer overalt i verden, passer perfekt til et arbejdsliv, der er mere løst, omskifteligt, og hvor arbejde, fritid, uddannelse, hobby og grænser mellem virksomheder flyder sammen.

Co-working spaces er ikke for folk, der foretrækker at arbejde uforstyrret bag en lukket dør. Når man vælger at arbejde side om side med mange andre, er det netop for at mødes, dele erfaringer og finde samarbejdspartnere. Det er ikke kun et arbejde – det er en hel livsstil.

Fagbevægelsens nye mastodont vil kæmpe for så mange mærkesager, at det nærmest minder om et politisk parti, mener professor emeritus Ove Kaj Pedersen. Om det vil føre til flere LO-FTF-medlemmer, er dog mere tvivlsomt.

Foregår der noget råddent på arbejdsmarkedet i Danmark? Eller er den aftalebaserede danske arbejdsmarkedsmodel tværtimod det bedste værn mod skabelsen af et 'prekariat'? Den berømte britiske professor Guy Standing og LO-boss Lizette Risgaard er dybt uenige.

Du kan høre to af artiklerne fra denne uges MM special om det løse arbejdsmarked læst op af forfatterne.

Det arbejdsmarked, vi kender, og de rettigheder og det ansvar, vi har opbygget, udfordres af de digitale platforme, hvor arbejdet er mere løst og opdelt. Endnu har vi ikke en ny, digital udgave af den danske model for velfærd klar. Alligevel melder spørgsmålet sig: Hvad skal fremtidens arbejdere kæmpe for?

Et arbejdsliv som freelancer giver mere frihed, mere mening og mindre spildtid på ligegyldigt pseudoarbejde. Det tiltrækker især højtuddannede specialister til freelanceplatforme som danske Worksome, hvor man mener, at vi er på vej mod det sande fleksible arbejdsmarked.

Platforme har to modsatrettede effekter for dem, der udbyder arbejdskraft. Mens specialisterne kan få flere kunder og højere honorarer, advarer en af verdens førende eksperter i platformsøkonomi om, at platforme også medfører en større risiko for dem, hvis arbejde let kan udføres af andre.

3F har hånd i hånd med rengøringsappen Hilfr indgået en ny, banebrydende overenskomst til platformsøkonomien. Det er første skridt på vej mod skabelsen af en digital dansk model. Men kan modellen holde til den ekstra fleksibilitet?

Kim Simonsen, formand for HK, er skeptisk over for effekten af den nye platformsoverenskomst, som 3F har indgået med Hilfr. For ham at se udgør de nye platforme kun et lille hjørne af fagbevægelsens store udfordring med at omstille sig til et nyt arbejdsmarked, hvor automatisering og kunstig intelligens er langt større trusler.

Det rammer en nerve hos mange, når de nye platforme udfordrer den danske velfærdsmodel. Tanken om at leve med løse ansættelser, eget ansvar for pension, ferie og forsikringer går stik imod meget af det, vi er stolte af at have opnået i Danmark. Alene tanken om det er stressende.

I disse år strømmer den første generation af ’digitalt indfødte’ ud på arbejdsmarkedet. Virksomhederne behøver dog ikke frygte, at det er en umulig opgave at lede Generation Z. Det handler mest om kendte ledelsesværktøjer som anerkendelse, feedback, identitet og meningsskabelse.

Professor Jørgen Grønnegård Christensen er i sin faste klumme i Weekendavisen ude i et dybt ideologisk ærinde, når han påstår, at de offentligt ansattes betalte frokostpause er et eksempel på det offentliges systematiske ineffektivitet. Klummen er et studie i mistillid til de offentligt ansatte.

FC Midtjylland spiller i nyt projekt bold med arbejdsløse for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet kombinerer ’fodboldfitness’, fællesskab og jobsøgning. De første borgere er kommet i job.

Ny undersøgelse belyser udbredelsen af forskellige ansættelsesformer på det kommunale arbejdsmarked. Den viser blandt andet, at det er svært at få et sikkert overblik over kommunernes brug af tidsbegrænsede ansættelser.

Inden for både bygge og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometer.

Kandidatstuderende med et studiejob har bedre chancer for at få et arbejde eer studiet. Det viser en ny analyse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

De fleste dimittender fra videregående uddannelser bliver boende i samme region, de er uddannet i, og kun sjældent bosætter folk sig på den anden side af Storebælt. Det kalder på udflytning af uddannelser, hvis virksomheder skal kunne få kompetent arbejdskraft, mener provinspolitikere.

Risikoen for storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked er overhængende, og lønnen er et af stridspunkterne, som parterne har svært ved at enes om. Et kig ud i Europa viser, at offentlige lønstigninger de seneste ti år har været væsentlig højere i blandt andet Sverige og Norge end i Danmark.

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre de senere år. Men udviklingen går meget langsomt. Danmark er blevet overhalet af lande som Rwanda, Filippinerne og Namibia på den globale rangliste over ligestilling.