e-demokrati


E-valg på vej – men ikke fra hjemmecomputeren

Overalt i verden eksperimenterer man med elektroniske valg og afstemninger, men Danmark har hidtil sværget  til papir og blyant. Nu ventes regeringen klar med et lovforslag, der åbner for eksperimenter med elektronisk afstemning. Fortalerne for e-valg hæfter sig dels ved de økonomiske gevinster, dels ved de positive demokratiske aspekter. Stemmoptællingen kan blive mere præcis, mens ældre og handicappede borgere får bedre adgang til den demokratiske proces. It-eksperter mener alligevel, at der er grund til at fare med lempe, når selve grundstenen i demokratiet er i spil. Derfor ser vi heller ikke internetafstemninger foreløbig, selv om Norge høstede gode erfaringer ved efterårets lokalvalg.