efteruddannelse

Ramt af automatisering? Sådan kommer du videre

Ramt af automatisering? Sådan kommer du videre

De dele af arbejdsstyrken, der bliver ramt af automatisering, kan omstilles til fremtidens jobtyper, viser ny undersøgelse fra World Economic Forum. Men det kræver en efteruddannelsesindsats af den enkelte og af samfundet. I Danmark har færre efteruddannet sig i de senere år.

Faglige organisationer: Trepartsaftale lader akademikerne i stikken

Faglige organisationer: Trepartsaftale lader akademikerne i stikken

Trepartsaftalen om voksen- og efteruddannelse tager slet ikke højde for behovet for nye kompetencer hos personer, der ikke er ufaglærte eller faglærte. Sådan lyder advarslen fra flere faglige organisationer. Ny analyse peger på, at 20 pct. af Djøf-medlemmernes arbejdsopgaver kan automatiseres.

Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet

Dansk blindflyvning på uddannelsesområdet

Fint nok, at der er lavet en trepartsaftale om efter- og videreuddannelse af primært faglærte og ufaglærte, men nu må Disruptionrådet tage sig sammen og skabe grundlaget for en mere langsigtet, gennemtænkt og helhedsorienteret indsats på uddannelses- og kompetenceområdet.

Hvad skal fremtidens akademiker kunne?

Hvad skal fremtidens akademiker kunne?

Det er på menneskelige særkender som evnen til at skelne, tage hensyn, have kulturel forståelse og kunne udvise empati, omsorg og indignation, at de højtuddannede skal profilere sig, når automatiseringen for alvor tilraner sig arbejdsopgaver.

Efteruddannelserne - et system pa° lerfødder

Efteruddannelserne - et system pa° lerfødder

Med 13 anbefalinger til en reform af voksen- og efteruddannelserne har en ekspertgruppe hævet ambitionerne for de kommende måneders trepartsforhandlinger om danskernes kompetencer.

Efteruddannelse skal ud af skyggen

Efteruddannelse skal ud af skyggen

Talrige udfordringer står i kø for at blive løst ved de nye trepartsforhandlinger. Små, snævre egeninteresser må ikke spænde ben for projektet. Større åbenhed om kompetencefonde efterlyses.

Nu skal der ryddes op i efteruddannelses-junglen

Nu skal der ryddes op i efteruddannelses-junglen

Regeringens ekspertgruppe er klar med sine anbefalinger til fremtidens voksen- og efteruddannelse. Målet er, at flere danskere skal tage en efteruddannelse, og systemet skal være mere enkelt. Det fastslår formanden for ekspertgruppen. Men ubrugte milliarder, bøvlede regler og kurser, der ikke matcher virksomhedernes behov, er en giftig cocktail.

Danskerne tager ikke nok efteruddannelse

Danskerne tager ikke nok efteruddannelse

Selv om behovet er stigende, deltager stadig færre danskere i efteruddannelse. Systemet er ikke godt nok, og så er det heller ikke trendy at efteruddanne sig. Nye undersøgelser dokumenterer, at manglende motivation hos medarbejdere og et uoverskueligt system er to vigtige barrierer for mere efteruddannelse.

Kun halvdelen af danskerne tog efteruddannelse sidste år

Kun halvdelen af danskerne tog efteruddannelse sidste år

Blot halvdelen af danskerne gjorde sidste år brug af efteruddannelse, selvom digitaliseringen øger behovet for, at danskerne udvikler deres kompetencer. ”Efteruddannelse skal være mere attraktivt for den enkelte,” siger Stina Vrang Elias, der er formand for regeringens ekspertgruppe på området.

Ingen undskyldninger længere

Ingen undskyldninger længere

Nu har vi talt længe nok om alt det, der skal gøre os til en digital nation. Vi svømmer i råd og festtaler, men der er brug for handling og for konkrete redskaber til at træffe de rigtige valg.

”Det er et personligt ansvar at have de rigtige kompetencer”

”Det er et personligt ansvar at have de rigtige kompetencer”

Hvis danske industrijob skal blive i Danmark, skal både politikere og lønmodtagere leve op til deres ansvar, lyder det fra Dansk Metals magtfulde formand, Claus Jensen. Lønmodtagere skal bruge deres rettigheder til at dygtiggøre sig, og politikere skal investere i nyt udstyr på de tekniske skoler.

Digital dannelse kræver ny samfundskontrakt

Digital dannelse kræver ny samfundskontrakt

Et meget prisværdigt overenskomstresultat på Industriens område med efteruddannelse for 200 millioner kr. bør følges op af regeringen med en samfundskontrakt om indsatsen for bedre læse-, regne- og it-færdigheder.

Knap halvdelen af alle job bliver automatiseret

Knap halvdelen af alle job bliver automatiseret

Den nye OK-aftale i industrien bliver rost fra alle sider for at afsætte millioner til uddannelse. Men udfordringen for voksen- og efteruddannelse er måske ikke så meget penge. Det er mere mangel på tilbud, der matcher virksomhedernes ønsker, og lav motivation blandt ansatte med størst behov.

Robotter tester den danske model

Robotter tester den danske model

Automatisering og robotter vil ifølge pessimisterne støvsuge det danske arbejdsmarked for job. Optimisterne peger på, at arbejdsmarkedet er vant til store omstillinger. Begge er dog enige om, at den danske model står over for årtiers udfordring, og det skal forårets trepartsforhandlinger om kompetencer være med til at løse.

Singapore-modellen: Personligt klippekort til livslang læring

Singapore-modellen: Personligt klippekort til livslang læring

Alle taler om livslang læring, og alligevel tager færre og færre danskere en efteruddannelse. I Singapore har borgerne et personligt klippekort til efteruddannelse – og bruger det. I Sverige anbefaler en kommission en reform af landets efteruddannelser for at få flere borgere til at opgradere deres kompetencer.

Eksperter: Brug lockout-millionerne på de svage elever

De mange millioner, som kommunerne sparer på lærerlockouten, bør bl.a. bruges til at få de svage elever inkluderet bedre i folkeskolen. Sådan lyder opfordringen fra en række skoleeksperter i en rundspørge, som Mandag Morgen har foretaget. De mener ikke, at folkeskolen som helhed får tilstrækkeligt med valuta for pengene, hvis man alene bruger pengene til at erstatte alle de timer, som eleverne har mistet under lockouten. I stedet bør en betydelig del af de ekstraordinære midler bruges til at fremme inklusionen, der i disse år er en af folkeskolens største udfordringer.

Lysten til efteruddannelse farer vild i AMU-junglen

En overflod af ufaglærte uden jobmuligheder og et stigende behov for faglærte medarbejdere. Sådan er situationen i dansk industri, og den kan i sig selv bidrage til at skubbe produktionsjob ud af landet – helt modsat regeringens erklærede målsætning i Vækstplan DK. Planens ene ekstra milliard kroner til voksen- og efteruddannelse skal løfte kompetencerne og fastholde Danmark som et konkurrencedygtigt produktionsland. Men først må der ryddes op i det uoverskuelige system for efteruddannelse, der mest af alt ligner en bureaukratisk jungle.

Erhvervsskolen, karrierevej eller blindgyde?

Frafaldsproblemer og taberstatus på de danske erhvervsuddannelser truer Danmarks fremtid som produktionsland. Hvis de skrantende erhvervsuddannelser skal genvinde ny popularitet som attraktiv karrierevej, skal de åbne sig mod resten af uddannelsessystemet. Det viser både ny forskning og erfaringer fra udlandet. Norge har ikke de store praktikpladsproblemer, og i Schweiz er en erhvervsuddannelse de unges foretrukne valg, som åbner et væld af døre til andre uddannelser. Det handler om at gå fra afstigning til opstigning, lyder det.

Regeringen sætter konkurrencevnen på spil

Det vil være et samfundsmæssigt selvmål af dimensioner, hvis regeringen dropper årets trepartsforhandlinger. Danmark har brug for det uddannelsesløft, som forhandlingerne kan medføre.