Egmont Fonden


Fonde går fra passive donorer til aktive samarbejdspartnere

Fonde går fra passive donorer til aktive samarbejdspartnere

Private fonde vil skabe varig forandring frem for at sætte en masse nyt i gang, der dør, når de enkelte projekter slutter. Nye kontraktformer skal sikre, at det offentlige forpligter sig til at drive de projekter videre, der virker.

Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde

Det offentlige overlader social fornyelse til private fonde

Private fonde sikrer den nødvendige nytænkning på det økonomisk trængte sociale område. Men de mange private penge risikerer at skævvride den sociale indsats, da fonde donerer efter egne interesser og ikke ud fra en bred samfundsmæssig betragtning, advarer eksperter.

Fonde har gjort dansk kultur rigere

Fonde har gjort dansk kultur rigere

Donationer fra fonde til dansk kunst og kultur har målt i både kroner og øre og som en medspiller til de offentlige kulturbudgetter været en stor gevinst, siger professor bag ny bog om den danske fondshistorie.

Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste

Formand for Carlsbergfondet: Vi giver kun penge til de bedste

Dansk forskning og kultur ville være ilde stedt uden fondene. ”Vi belønner kvalitet, meritter og excellence. Det kunne det offentlige tage ved lære af,” siger Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet. Han kalder det en katastrofe, hvis fondsmidlerne i stedet skulle uddeles af det offentlige.

Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Danmarks største fonde: Gør det attraktivt at stifte nye fonde

Nyt forskningsprojekt dokumenterer værdien af private fondes bevillinger, der har været afgørende for bl.a. dansk forskning og kultur. Alligevel er det alt for uattraktivt at stifte nye fonde, og det er et ’monstrøst problem’, lyder kritikken.

Danmark støtter ny fond for at stoppe migration

På bare et år har EU lanceret tre nye pengetanke til at håndtere flygtningestrømmen fra især Mellemøsten og Nordafrika. Anført af den danske udenrigsminister er endnu en nu fond i støbeskeen. Den skal kunne investere i økonomisk udvikling i de lande i Sahel-regionen i det centrale Afrika, som også bidrager til migrantstrømmen. ”EU’s nye trust fond skal bidrage til økonomisk vækst og beskæftigelse, fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse i Afrika og Mellemøsten,” siger Kristian Jensen.

Bennys bukser brænder, men det er virksomhederne, der har dem på

På trods af at det stort set på dagen er to år siden, at den daværende S-R-SF-regering sam­men med V, K og LA indgik en politisk aftale om at gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at overgå til en erhvervsdrivende fond, venter afta­leparterne og i særdeleshed erhvervslivet stadig på, at skatteminister Benny Engelbrecht (S) kommer med et udspil til aftalens konkrete indhold. Aftalen skal bl.a. genindføre muligheden for skattemæs­sig succession fra og med 2016, så virksomhedens ejere slipper for at skulle betale 42 pct. i avanceskat i forbindelse med generationsskifte, eller hvis virk­somheden går i arv. Efter flere udsættelser vurderer en række eks­perter, at det er usandsynligt, at skatteministeren kommer med et udspil til indholdet på denne side af folketingsvalget. “Det er trist, men vinduet er lukket. Egentlig burde det være noget, der er stem­mer i på tværs af partiskel, fordi det har stor be­tydning både for virksomhedsejeren og manden på gulvet, som gerne vil beholde sit arbejde og arbejde i en dansk virksomhed,” siger Rasmus Feldthusen, juraprofessor ved Københavns Universitet. Ifølge Henriette Kinnunen, chefjurist i Cepos, risikerer Danmark, at nogle af de store vækstsuc­ceser bliver solgt til udlandet pga. nøleriet. Samti­dig kritiserer både eksperter og virksomhedsejere det årlige budgetloft for skattefritagelse på 300 mio. kr., som regeringen lagde op til, da aftalen blev indgået.

Store fonde bærer det tungeste læs

Danske fonde bidrager med langt mere, end de får æren for i den brede offentlighed. De udvikler ikke blot vores uddannelser, men også byer rent arkitektonisk og velfærdsamfundet generelt.

Forskningsfondenes nye rolle: Fra filantroper til forandringsagenter

Donationer fra private fonde åbner en lang række nye muligheder for den universitetsbaserede forskning. Fondene har en længere investeringshorisont og er ofte bedre til at tænke på tværs af institutioner og strukturer. Det kan bane vej for nyskabende projekter og partnerskaber. Men fondenes voksende betydning rejser også nye dilemmaer om magt- og rollefordelingen i forskningsverdenen.

Private forskningsfonde vil have større indflydelse

Donationer fra private fonde spiller en stadig større rolle i forskningsverdenen. Men fondene vil ikke længere nøjes med at forære penge væk – de vil være katalysatorer for nye forskningsmetoder, der øger forskningens samfundsværdi. Det er budskabet fra Tysklands største uafhængige forskningsfond, Volkswagen Stiftung.

’Ja tak’ til private forskningsmidler

Med private fondsmidler til dansk forskning og uddannelse får vi en fantastisk mulighed for at udvikle områder, som det politiske system ikke kan prioritere.

Fondsstøtte puster nyt liv i amerikanske medier

Digitaliseringen har sat de traditionelle amerikanske medier under enormt pres. 50 pct. af annonceindtægterne og 30 pct. af alle journaliststillinger er forsvundet i det seneste tiår. Nu kaster fonde sig ind i at støtte nye medieentreprenører, der afsøger nye veje til at dække samfundets informationsbehov. Medier tester nye ejerskabsmodeller, sponsorater og fundraising, satser stort på datajournalistik og prøver at skabe nye indtægter på konferencer, arrangementer og medlemskaber for at få penge til kvalitetsjournalistik.

Mod en ny model for filantropien

Mandag Morgen og Realdania har gennemført en rundbordsdiskussion med direktører og bestyrelsesformænd fra en række af de største fonde i Danmark med henblik på at kvalificere debatten om katalytisk filantropi – og få deres perspektiver på, hvorvidt modellen kan anvendes  af den danske fondssektor. Når det gælder fremtiden for den katalytiske filantropi i Danmark identificerede deltagerne følgende muligheder og barrierer som de vigtigste.

Mark Kramer: “Det kræver mod at gå denne vej”

Trods voksende interesse for den katalytiske filantropi er modellen ikke særlig udbredt. Skal det ændres, vil det kræve et opgør med en række barrierer. Det drejer sig bl.a. om at skabe større klarhed om modellens fordele og ulemper, at gøre op med den traditionelt lukkede fondskultur og at ændre omverdenens opfattelse af fondenes rolle i samfundet.

Behov for en helt ny tænkning og kultur

Katalytisk filantropi ændrer fundamentalt spillereglerne for de filantropiske fonde, der ønsker at blive synlige og ambitiøse samfundsudviklere. Den nye form for filantropi kalder på nytænkning, nye arbejdsformer og udvikling af fondenes kompetencer. Mandag Morgen har identificeret fem grundlæggende forudsætninger, der er afgørende for succes på dette område.

Lynguide til katalytisk filantropi

Den katalytiske filantropi udstikker linjerne for en ny model for filantropisk arbejde. Dette ses tydeligt hos frontløberne på området, som har nydefineret deres rolle og taget helt nye arbejdsredskaber i brug. Dermed fremstår de som rollemodeller for en ny filantropisk kultur, der baserer sig på en fælles forståelse og et fælles begrebsapparat, som tegner rammen for deres aktiviteter.

Filantropiske fonde kan forandre samfundet

Filantropien er i disse år ved at påtage sig en helt ny rolle. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere. De repræsenterer en ny generation af filantroper, der har sagt farvel til den gavmilde mæcen til fordel for en business-orienteret partnerrolle. Den katalytiske filantropi er stadig i sin vorden, og erfaringer er fortsat overvejende begrænset til USA. Men den katalytiske filantropi er godt på vej til at blive fremtidens filantropiske model, der kan øge værdien af fondenes arbejde markant.

Internationale frontløbere definerer best practice

Bill & Melinda Gates Foundation, Kresge Foundation og Ford Foundation er alle eksempler på den nye generation af fonde. De repræsenterer en ny måde at tænke filantropi på, hvor den katalytiske filantropi er en af de primære modeller i deres arbejde. I Danmark er erfaringerne stadig meget begrænsede. Men enkelte danske fonde har igangsat projekter, hvor de arbejder ud fra den katalytiske model.

Frontløberne afgør fremtiden for den katalytiske filantropi

De kommende 10 år vil blive skelsættende for fremtidens filantropi. Megatrends som globale kriser, sektoropbrud og globalisering skaber behov for nye aktører, der kan drive udviklingen af fremtidens samfund. Det taler for, at den katalytiske filantropi vil blive den dominerende model i den brede fondssektor. Succesen er dog ikke givet på forhånd, men vil afhænge af, om frontløberne inden for området fortsat vil kunne dokumentere modellens filantropiske værdi. Det viser Mandag Morgens strategiske analyse af den katalytiske filantropi, som beskriver mulighederne for modellen de kommende 10 år.

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

De erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem kriseårene end ikke-fondsejede virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra CBS. Undersøgelsen bekræfter de muligheder og styrker, som ligger i den danske fondsmodel. På grund af en række skattemæssige barrierer har der i de seneste mange år ikke været oprettet nye større fonde. Det forsøger regeringen nu at modvirke ved som del af sin vækstplan at foreslå en lempelse af skattereglerne, så fondsejerskab igen kan blive en attraktiv model for førende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig værdifuldt for en række store danske virksomheder – og dermed også for dansk økonomi.

Fra mæcen til katalytisk partner

Filantropien er i disse år ved at påtage sig en helt ny rolle. I spidsen står nogle af verdens førende erhvervsfolk og politikere. De repræsenterer en ny generation af filantroper, der har sagt farvel til den gavmilde mæcen til fordel for en business-orienteret partnerrolle. Den katalytiske filantropi er stadig i sin vorden, og erfaringer er fortsat overvejende begrænset til USA. Men den katalytiske filantropi er godt på vej til at blive fremtidens filantropiske model, der kan øge værdien af fondenes arbejde markant.