Nationer og virksomheder opruster på designfronten. Flere af de eftertragtede designkompetencer har rødder i Danmark, men alligevel bliver vi overhalet indenom. Dansk design skal nytænkes og opskaleres, hvis vi skal udnytte de pivåbne døre til at skabe vækst og bæredygtige forandringer, mener internationale og danske designeksperter.

Kreative erhverv udgør verdens hurtigst voksende sektor, og her ligger et stort uudnyttet potentiale for mere vækst, påpeger eksperter. Men kun et fåtal af de danske virksomheder udnytter mulighederne.

Designledelse er en ny måde at anskue problemer og løsninger på. Her er brugerne med til at påvirke, hvordan det endelige produkt kommer til at se ud, og det skaber helt nye muligheder for forandring. Det har direktør for Dansk Design Center Christian Bason skrevet en bog om.

Bag de nordiske landes succes ligger et design-dna, som er så udbredt, at vi er kommet til at tage det for givet. Det er på tide at genfinde det – og bruge det til at differentiere os i den globale konkurrence.

Vores sundhedsvæsen står over for en revolution, som for første gang kommer til at ske på patienternes præmisser. Det er ikke kun gode nyheder for danskernes sundhedstilstand – det kan også være afsæt for innovation, vækst og jobskabelse.

Til januar lancerer INDEX: Design to Improve Life sammen med Dansk OTC en ny venturekapitalfond, som med 300 mio. kr. i ryggen udelukkende skal investere i bæredygtige design, der kan forbedre menneskers livssituation.

Der har måske aldrig før været så stort fokus på, hvordan de kompetencer, designere besidder, kan bidrage til at udløse nye produkter, servicer og forretningsmodeller. Men hvordan leder man designprocesser, så de lykkes?

Alle mennesker har noget at byde på. Den måde vi indretter velfærdssamfundet på, har afgørende betydning for vores muligheder for at blive den bedste version af os selv.

Det er dyrt, når mennesker træffer dumme valg, hvad end det medfører fedme, sygdom eller trafikuheld. Men det er svært at regulere. Derfor vil Barack Obama have sine embedsmænd til at indrette love, regler og systemer efter, hvordan mennesker i virkeligheden opfører sig, i stedet for efter hvad de selv eller økonomiske teorier siger. Adfærdsvidenskab skal ind i politik, og det burde man også gøre herhjemme, mener danske eksperter. ”Det er ikke mennesker, der er noget galt med, men vores modeller. De antropologiske forudsætninger for økonomernes modeller er forkerte, og det betyder, at vi ofte regulerer forkert, laver kampagner, der ikke virker, og udvikler politik på et fejlagtigt grundlag,” siger Mikkel Holm Sørensen, der er direktør i rådgivningsvirksomheden /KL.7.

Mange samfund er prægede af stor ulighed, der svækker landets vækst, ødelægger sammenhængskraften i samfundet og forhindrer borgerne i at udnytte deres potentiale til at forbedre deres eget liv. Den ulighed i rigdom og livsmuligheder kan designere hjælpe med at rette op på.

Byen som omdrejningspunkt for innovation, vækst og velstand er mere hypet end nogensinde før. I jagten på den perfekte by skal vi blot passe på ikke at glemme dem, som skal bo i den.

Hvis Danmark skal lykkes som produktionsland, er der en ingrediens, som virksomhederne mangler.

Venturefonde i USA tager nu designere med på råd, når de beslutter, hvilke virksomheder de bør investere i.

Øresundsregionen er rig på iværksættere med stærke teknologi-, design- og kunstkompeten­cer. En kortlægning viser, at der findes 144 af dem, heraf ca. 100 på den danske side af sundet. Nu vil forskerparken Symbion samle dem i et nyt innova­tionsnetværk. “De nye innovationsaktører kan få af­gørende betydning for den økonomiske vækst,” siger Anne Dorthe Josiassen, design- og innova­tionschef i Dansk Design Center.

Praktikere og erhvervsguruer er enige: Skabelse af vækstvirksomheder bør gribes som en designudfordring.

Google, Facebook og andre af Silicon Valleys giganter har fået øjnene op for, at design er en afgørende strategisk intern kompetence. Det samme har førende offentlige organisationer. Så nu ansætter de designere i massivt omfang.

Der sker for tiden små ændringer af byrum og af byens inventar, som skaber grobund for nye sociale rammer. Det rykker ved måden, vi lever vores liv – omprogrammeringen af vores byrum er et tiltrængt tilskud til den daglige oplevelse.

De seneste årtier har vi i både private og offentlige organisationer fokuseret på skiftende managementmetoder og -trends. Men hvad adskiller de virkelig effektive fra dem, der kun giver kortsigtet gevinst?

De senere år har design – ofte med mærkater som strategisk design, designtænkning eller servicedesign – holdt sit indtog i bestyrelseslokaler og regeringskontorer verden over. Men risikerer vi dermed at miste den fulde værdi af, hvad design har at tilbyde?

Når Christian Bason den 1. november skifter lederjobbet i MindLab ud med direktørtitlen i Dansk Design Center, indtager han designdanmarks højborg med en ambition om at udbrede tankegangen om strategisk design til både virksomheder og den offentlige sektor. Som djøf’er ser han potentialet i at bruge design i udviklingen af både ministerier og styrelser. Men den internationalt respekterede innovationsekspert, der selv er uddannet i statskundskab, får også brug for de klassiske djøf-dyder, når han skal gennemføre et internt turnaround i det pressede center.

Vi vil gerne have flere vindmøller og solceller, men ingen vil have dem i baghaven. Den udfordring har det amerikanske arkitek tog kunstnerægtepar Robert Ferry og Elizabeth Monoian taget op. De drømmer om en sammensmeltning af Apple-æstetik og Vestas-teknologi, der kan fremme kunstværker, der skaber debat om klimakrisen og strøm til vores stikkontakter – på en gang. I forrige uge var København vært for deres tredje internationale konkurrence The Land Art Generator Initiative Competition, der skal sætte problemerne til debat og give helt konkrete bud på løsninger. ”Hvis du ikke vil have vindmøller i baghaven, må vi finde ud af, hvordan vi kan gøre dem så interessante og smukke, at du får lyst til at stille dem i forhaven i stedet,” siger Monoian. The Land Art Generator Initiative Competition blev afholdt første gang i Dubai i 2010, i New York to år senere, og i år kom turen altså til København. Her var det afgående klimakommissær Connie Hedegaard, der løftede sløret for vinderskulpturen: The Solar Hourglass, der er en timeglasformet skulptur, der ved hjælp af allerede velafprøvet solcelleteknologi kan generere strøm til 1.000 danske hjem. Værkerne lever typisk videre efter konkurrencen er slut. Det er naturligvis en sejr. Men mest af alt måler Ferry og Monoian deres succes på, at konkurrencen siden starten har fået flere og flere deltagere. I København dystede over 300 værker.

Barriererne for innovation står i kø i den offentlige sektor. Men den måske vigtigste – og ofte oversete – forudsætning for at igangsætte og drive innovation er nysgerrighed.

Problemerne var velkendte og blev delt med mange andre storbyer i verden: trafikpropper, trængsel og tunge CO2-udledninger. Men løsningerne blev utraditionelle, da Københavns Kommune gik helt nye og kreative veje i jagten på svar. Ind kom designere og hackere, der kunne supplere trafikforskere og byplanlæggere og skubbe gang i nye tanker. Og i stedet for at lukke ideudviklingen, nar løsninger var født, lod man ideerne flyde videre og levnede plads til, at nye ideer kunne komme på banen relativt sent i innovationsprocessen. Metoden medførte en usædvanlig kreativ eksplosion. Samtidig åbnede kommunen processen, så langt flere virksomhed end vanligt kunne komme med deres input og deltage i idegenereringen. For virksomhederne blev processen startskuddet til udvikling af trafikløsninger, de siden kan eksportere til verdens andre storbyer. Dansk Design Center var en af drivkrafterne i det innovative partnerskab. Og ifølge COO Anne Dorthe Josiassen var teamwork et nøgleord:“Innovationsprocesser er som at sætte et fodboldhold. For at kunne klare en kamp, kræves en sammensætning af de rigtige profiler og spillere, der kan komplementere hinanden.”

Fremtidens designer er ikke bare æstetiker, men også entreprenør og antropolog. Det er filosofien på Copenhagen Institute of Interaction Design (CIID), der er kåret til den næstbedste designuddannelse i Europa. Men i virkeligheden er det lige så meget et iværksætterakademi som en designskole. De 24-25 elever, der hvert år slipper gennem nåleøjet, kommer fra hele verden og tæller både dataloger, sociologer og kunstnere. En del headhuntes efterfølgende til store virksomheder som BBC og Apple. Andre videreudvikler deres egne ideer og forretningsmodeller som selvstændige iværksættere. 

Den nye designdirektør i CIID Consulting, Rory Hamilton, er en af verdens mest anerkendte servicedesignere. Efter 20 år i verdens designhovedstad, London, rykker han nu til København. Her skal han hjælpe virksomheder som Mærsk og Novo med at lave prototyper på komplekse serviceydelser – og begå fejlene tidligt i processen.