GRØN OMSTILLING Design kan gøre vores forbrug mere bæredygtigt ved at udforme forretningsmodeller, der knytter forbrugerne tættere til butikker og producenter, så man sammen kan forøge levetiden og forbedre genanvendelsen af produkter.

Design er en faglig disciplin, der bygger på en skærpet og trænet sensitivitet over for konkrete problemer i hverdagen. Organisationer kan derfor forøge deres ledelseskapacitet og udvikle kompetencer ved at trække designtænkning ind som en integreret del af måden, man møder udfordringer og udvikler sig i hverdagen.  

Der bliver talt og skrevet utroligt meget om coronakrisen og klimakrisen – to abstrakte og uhåndgribelige kriser, som kræver, at vi ændrer vores adfærd. Hvis adfærdsændringen skal lykkes, er der få ting, der hjælper så meget som en visualisering.

At arbejde hjemmefra er måske blot en forsmag på en ny måde at organisere arbejde og virksomheder på, når man mere konsekvent bruger digitale værktøjer. Den amerikanske designer John Maeda fortæller i en ny rapport om at gå skridtet videre fra distancearbejde til distribueret arbejde.

Nationer og virksomheder opruster på designfronten. Flere af de eftertragtede designkompetencer har rødder i Danmark, men alligevel bliver vi overhalet indenom. Dansk design skal nytænkes og opskaleres, hvis vi skal udnytte de pivåbne døre til at skabe vækst og bæredygtige forandringer, mener internationale og danske designeksperter.

Kreative erhverv udgør verdens hurtigst voksende sektor, og her ligger et stort uudnyttet potentiale for mere vækst, påpeger eksperter. Men kun et fåtal af de danske virksomheder udnytter mulighederne.

Designledelse er en ny måde at anskue problemer og løsninger på. Her er brugerne med til at påvirke, hvordan det endelige produkt kommer til at se ud, og det skaber helt nye muligheder for forandring. Det har direktør for Dansk Design Center Christian Bason skrevet en bog om.

Bag de nordiske landes succes ligger et design-dna, som er så udbredt, at vi er kommet til at tage det for givet. Det er på tide at genfinde det – og bruge det til at differentiere os i den globale konkurrence.

Vores sundhedsvæsen står over for en revolution, som for første gang kommer til at ske på patienternes præmisser. Det er ikke kun gode nyheder for danskernes sundhedstilstand – det kan også være afsæt for innovation, vækst og jobskabelse.

Til januar lancerer INDEX: Design to Improve Life sammen med Dansk OTC en ny venturekapitalfond, som med 300 mio. kr. i ryggen udelukkende skal investere i bæredygtige design, der kan forbedre menneskers livssituation.

Der har måske aldrig før været så stort fokus på, hvordan de kompetencer, designere besidder, kan bidrage til at udløse nye produkter, servicer og forretningsmodeller. Men hvordan leder man designprocesser, så de lykkes?

Alle mennesker har noget at byde på. Den måde vi indretter velfærdssamfundet på, har afgørende betydning for vores muligheder for at blive den bedste version af os selv.

Det er dyrt, når mennesker træffer dumme valg, hvad end det medfører fedme, sygdom eller trafikuheld. Men det er svært at regulere. Derfor vil Barack Obama have sine embedsmænd til at indrette love, regler og systemer efter, hvordan mennesker i virkeligheden opfører sig, i stedet for efter hvad de selv eller økonomiske teorier siger. Adfærdsvidenskab skal ind i politik, og det burde man også gøre herhjemme, mener danske eksperter. ”Det er ikke mennesker, der er noget galt med, men vores modeller. De antropologiske forudsætninger for økonomernes modeller er forkerte, og det betyder, at vi ofte regulerer forkert, laver kampagner, der ikke virker, og udvikler politik på et fejlagtigt grundlag,” siger Mikkel Holm Sørensen, der er direktør i rådgivningsvirksomheden /KL.7.

Mange samfund er prægede af stor ulighed, der svækker landets vækst, ødelægger sammenhængskraften i samfundet og forhindrer borgerne i at udnytte deres potentiale til at forbedre deres eget liv. Den ulighed i rigdom og livsmuligheder kan designere hjælpe med at rette op på.

Byen som omdrejningspunkt for innovation, vækst og velstand er mere hypet end nogensinde før. I jagten på den perfekte by skal vi blot passe på ikke at glemme dem, som skal bo i den.

Hvis Danmark skal lykkes som produktionsland, er der en ingrediens, som virksomhederne mangler.

Venturefonde i USA tager nu designere med på råd, når de beslutter, hvilke virksomheder de bør investere i.

Øresundsregionen er rig på iværksættere med stærke teknologi-, design- og kunstkompeten­cer. En kortlægning viser, at der findes 144 af dem, heraf ca. 100 på den danske side af sundet. Nu vil forskerparken Symbion samle dem i et nyt innova­tionsnetværk. “De nye innovationsaktører kan få af­gørende betydning for den økonomiske vækst,” siger Anne Dorthe Josiassen, design- og innova­tionschef i Dansk Design Center.

Praktikere og erhvervsguruer er enige: Skabelse af vækstvirksomheder bør gribes som en designudfordring.

Google, Facebook og andre af Silicon Valleys giganter har fået øjnene op for, at design er en afgørende strategisk intern kompetence. Det samme har førende offentlige organisationer. Så nu ansætter de designere i massivt omfang.

Der sker for tiden små ændringer af byrum og af byens inventar, som skaber grobund for nye sociale rammer. Det rykker ved måden, vi lever vores liv – omprogrammeringen af vores byrum er et tiltrængt tilskud til den daglige oplevelse.

De seneste årtier har vi i både private og offentlige organisationer fokuseret på skiftende managementmetoder og -trends. Men hvad adskiller de virkelig effektive fra dem, der kun giver kortsigtet gevinst?

De senere år har design – ofte med mærkater som strategisk design, designtænkning eller servicedesign – holdt sit indtog i bestyrelseslokaler og regeringskontorer verden over. Men risikerer vi dermed at miste den fulde værdi af, hvad design har at tilbyde?

Når Christian Bason den 1. november skifter lederjobbet i MindLab ud med direktørtitlen i Dansk Design Center, indtager han designdanmarks højborg med en ambition om at udbrede tankegangen om strategisk design til både virksomheder og den offentlige sektor. Som djøf’er ser han potentialet i at bruge design i udviklingen af både ministerier og styrelser. Men den internationalt respekterede innovationsekspert, der selv er uddannet i statskundskab, får også brug for de klassiske djøf-dyder, når han skal gennemføre et internt turnaround i det pressede center.

Vi vil gerne have flere vindmøller og solceller, men ingen vil have dem i baghaven. Den udfordring har det amerikanske arkitek tog kunstnerægtepar Robert Ferry og Elizabeth Monoian taget op. De drømmer om en sammensmeltning af Apple-æstetik og Vestas-teknologi, der kan fremme kunstværker, der skaber debat om klimakrisen og strøm til vores stikkontakter – på en gang. I forrige uge var København vært for deres tredje internationale konkurrence The Land Art Generator Initiative Competition, der skal sætte problemerne til debat og give helt konkrete bud på løsninger. ”Hvis du ikke vil have vindmøller i baghaven, må vi finde ud af, hvordan vi kan gøre dem så interessante og smukke, at du får lyst til at stille dem i forhaven i stedet,” siger Monoian. The Land Art Generator Initiative Competition blev afholdt første gang i Dubai i 2010, i New York to år senere, og i år kom turen altså til København. Her var det afgående klimakommissær Connie Hedegaard, der løftede sløret for vinderskulpturen: The Solar Hourglass, der er en timeglasformet skulptur, der ved hjælp af allerede velafprøvet solcelleteknologi kan generere strøm til 1.000 danske hjem. Værkerne lever typisk videre efter konkurrencen er slut. Det er naturligvis en sejr. Men mest af alt måler Ferry og Monoian deres succes på, at konkurrencen siden starten har fået flere og flere deltagere. I København dystede over 300 værker.