embedsmænd


Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid

Knud Aarup: Topembedsmænd oplæres til mistillid

Professor Jørgen Grønnegård Christensen er i sin faste klumme i Weekendavisen ude i et dybt ideologisk ærinde, når han påstår, at de offentligt ansattes betalte frokostpause er et eksempel på det offentliges systematiske ineffektivitet. Klummen er et studie i mistillid til de offentligt ansatte.

Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring

Departementschef: Lad visioner og frirum afløse detailstyring

Digitaliseringen udfordrer den måde som ministerier og andre offentlige virksomheder styres på. Nu opfordrer Thomas Egebo, departementschef i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, sine embedsmænd til at være nysgerrige og tænke nyt.

Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn

Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn

Danmark fremhæves ofte som et land, hvor politikerne lytter til folk, inden de laver nye love. Men høringsinstitutionen er truet. Under halvdelen af nye lovforslag har al den information, man kan forvente af god lovgivning. Høringsfristerne er fortsat meget korte. Og 4 ud af 5 svar afvises.

Statslige styrelser leger spindoktorer

Først var der solcellesagen, så var der Eritreasagen og i forrige uge kom sagen om en hjerneskadet psykiater, der i årevis fejlbehand­lede hundredvis af patienter, selvom Sundheds­styrelsen var blevet advaret igen og igen. Det er alt sammen eksempler på, hvordan em­bedsmænd i statslige styrelser forsøger at tæk­kes deres minister, men ender med at gøre mere skade end gavn. Sundhedsminister Nick Hæk­kerup (S) måtte i forrige uge fyre Sundhedssty­relsens direktør, da det kom frem, at styrelsens “fuldstændige” redegørelse til Folketinget både var ufuldstændig og fejlbehæftet. Ifølge tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, der selv optrådte som en af hovedpersonerne i den måske største politiske skandalesag i nyere tid, viser sagerne, at ministerierne er begyndt at praktisere en form for armslængdeprincip: De lægger afstand til styrelserne, selv om de reelt og formelt hører under ministerens ansvar: “Derfor må departementerne også tage styrin­gen i styrelserne og ansvaret for, hvad der sker i dem,” siger han. Birgitte Poulsen, lektor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet, mener, at skandalesager­ne er en udløber af, at politik generelt fylder mere i embedsværket end tidligere. Det synspunkt de­ler Susanne Hegelund, kommunikationsrådgiver i Hegelund & Mose. Ifølge Hegelund bør det ikke komme bag på nogen, at embedsmændene orien­terer sig efter deres ministers politik. Men der er en grænse: “Du skal have politisk tæft, men du skal ikke lege politiker,” siger hun.

Terrorudvalg bliver holdt i kort politisk snor

Store dele af den politikudvikling, der foregår i Danmark, sker enten i lukkede rum med embedsmænd for bordenden eller i politisk nedsatte ”uafhængige” udvalg og kommissioner. Begge metoder kan være problematiske, påpeger Amnesty International og flere eksperter over for Mandag Morgen i kølvandet på regeringens ter­rorværnspakke. Når ansvaret for ny lovgivning placeres hos embedsmænd, stiger risikoen for, at relevante aktører som forskere, interesseorga­nisationer og erhvervsliv ikke bliver hørt. Ved at haste terrorværnspakkens 12 nye initiativer igen­nem uden partshøring og forudgående analyse af konsekvenserne spiller regeringen ifølge Amne­sty hasard med befolkningens retssikkerhed. Samtidig er politisk nedsatte såkaldt ”uafhæn­gige” kommissioner og udvalg typisk så begræn­set af snævre kommissorier og ministeriel sekre­tariatsbetjening, at betegnelsen ”uafhængig” ikke giver nogen mening. Netop nedsættelsen af et terrorudvalg, der har til opgave at se på, om den nuværende indsats mod terror er tilstrækkelig, er et af initiativerne i terrorværnspakken. Ifølge kommissoriet vil udvalget have en overvægt af embedsmænd, som per definition arbejder for ministerens dagsorden. ”Hvis du kun vælger folk, der er enige med dig selv, for at få de svar, du gerne vil høre, så er der slet ikke tale om en kommission, men om et kampagnehold forklædt som analyse­enhed,” siger professor i statskundskab Peter Munk Christiansen.

Oprustning til en videnskrig

Folketinget er i færd med at opruste sin videnskapacitet som modpol til et “politiserende embedsværk”. Forsøget på at komme de mange skandalesager i embedsværket til livs spås ikke mange chancer. Det risikerer blot at antænde en ulige krig på viden mellem et mindre embedsværk i Folketinget og regeringens mastodontiske embedsværk. Oprustningen risikerer at blive så minimal, at det kan føre til en falsk tryghed, advarer eksperter og fagfolk.

Drilledemokratiet løber løbsk

Centraladministrationen er ved at segne på grund af en elendig politisk kultur på Christiansborg. Der er brug for at tilføre nye analytiske ressourcer. Det kan samtidig skabe alternative karriereveje for ministeriernes ansatte.

Slotsholmen må slå automatpiloten fra

Ministre forgår, embedsmænd består. Sådan har det i mange år lydt i Slotsholmens politiske maskinrum. Nu ser det velkendte ordsprog dog ud til at have mistet terræn som det dominerende intellektuelle credo i magtens indercirkler.

Flere rådgivere skal bryde Slotsholmens embedsmandsvælde

Fagpolitiske rådgivere, der kommer og går med ministeren, er nøglen, hvis politikerne vil generobre magten i ministerierne fra embedsapparatet. Det er budskabet fra en af Danmarks mest erfarne topembedsmænd, Jørgen Rosted. Han mener, at magtkampen mellem minister og departementschef er afgjort på forhånd med den nuværende styringsmodel. Eksministre bekræfter, at det kan være svært at sætte sig igennem over for embedsapparatet.

Lidegaard og Ulveman kæmper om Muhammed-fadæse

Mens Per Stig Møllers opgør med Anders Fogh Rasmussen om ansvaret for Muhammed-krisen fylder medierne, udspilles en parallel kamp mellem to tidligere topfolk i Statsministeriet, som i dag sidder i magtfulde positioner.

Systemfejl på Slotsholmen

Systemfejl på Slotsholmen

Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Klima- og Energiministeriet og Skatteministeriet er nogle af de ministerier, der i de senere år har været plaget af skadelige magtkampe mellem ministre og embedsmænd. Statsstøtte til solceller, ejendomsvurderinger, reform af forsvaret og håndtering af vigtige udenrigspolitiske emner har bragt ministre og embedsmænd på kollisionskurs. Det fører til dårlig sagsbehandling, ministerafgang, kommissionsundersøgelser og kontante tab for skatteborgerne. Professor Tim Knudsen påpeger, at Danmarks politisk-administrative system fortsat bygger på ministerialreformen fra 1848. Derfor er det på høje tid med en grundlæggende reform af hele systemet. Tidligere ministre mener, at embedsmænd har fået for meget magt, mens tidligere departementschefer anfører, at den politiske innovationskraft lider under et system med svage og overbebyrdede ministre.

Christiansborg trænger til en kulturrevolution

Christiansborg trænger til en kulturrevolution

Innovation er et af tidens politiske buzzwords, men blandt politikerne selv er det så som så med innovation, mener eksperter. De efterlyser en fornyelse af den politiske beslutningsproces og anbefaler et brud det 150 år gamle partineutrale embedssystem.  Viceministre og resultatkontrakter er instrumenter, som politikerne kan bruge til at generobre magten fra embedsmandsvældet. De nye digitale muligheder kan styrke borgernes rolle i den politiske proces. 

For mange Dovne Robert’er i kommunalpolitik

Mens debatten om Djøf-elitens stadig større indflydelse i lokalpolitik buldrer, møder byrådsmedlemmer uforberedte op, når de skal træffe store beslutninger. Mange har ikke engang læst de papirer, som de udskældte djøf’ere har udarbejdet.

Politikerne sover, embedsmændene bestemmer

Halvdelen af dansk lov kommer direkte eller indirekte fra Bruxelles, og en stor del af den kommer aldrig forbi Folketinget. EU-reglerne bliver nemlig ofte ført ind i dansk lovgivning af ministeriernes embedsmænd. Og det er dybt problematisk, mener to af landets førende EU-forskere, der efterlyser kontrol med embedsværkets fortolkninger. Ofte fordrejer de hensigten med EU’s lovgivning, og praksissen har store konsekvenser for Danmark, advarer forskerne.

Ja tak til flere fejl i det offentlige!

Milliarder spildes i ”sikre” puljeordninger, der mest er skruet sammen for at undgå at embedsværket kan drages til ansvar for fejlinvesteringer. Men ingen fejl, ingen fremskridt. Det gælder også i det offentlige Danmark.