erhvervspolitik


Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla

Vækstudspil udløser ingen dansk Tesla

Regeringens vækstudspil målrettet mod fremtidens vækstvirksomheder er et skridt i den rigtige retning. Men forslagene skal være langt mere potente og ambitiøse, hvis de skal forandre noget, lyder det fra erfarne vækstpraktikere.

Scaleups er fremtidens vækstmotorer

Den danske vækststrategi, der primært fokuserer på smv’er og etablering af nye startups, udfordres af et nyt globalt vækstparadigme. Det siger, at indsatsen i højere grad bør målrettes virksomheder med skaleringspotentiale, eller såkaldte scaleups, da det er dem, der især skaber vækst. Det viser Mandag Morgens analyse af globale tendenser inden for vækstskabelse og iværksætteri. Sammen med en kortlægning af Danmarks regionale vækstpotentiale vil ideen blive udfoldet på en konference arrangeret af Danske Regioner og Mandag Morgen 27. oktober i København. 

Overbudsdans om erhvervslivets gunst

Der er politisk rift om erhvervslivets gunst. Da Venstre i sidste uge præsenterede sit erhvervsoplæg, var det med lovning om, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Nogenlunde samme holdning indtager Socialdemokraterne. De to partier er enige om, at erhvervsvækst er forudsætningen for fremtidens velfærd. Og de bejler til erhvervslivet i næsten ens vendinger. Alligevel mener V, at partiets erhvervsudspil er nye toner: “Det hele adskiller sig. Hele tænkningen bag. Hele synet på erhvervslivet. Hele erkendelsen af, at vi er en lille økonomi, der skal have gode konkurrencevilkår for at kunne skabe danske arbejdspladser,” siger Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen.

Regeringens vækstdilemma: mere industri – mindre CO2

Regeringen har gjort regning uden vært, når den på én gang vil bruge produktionsindustrien som vækstmotor og samtidig skære 40 pct. af Danmarks CO2-udslip inden 2020. Det vil kræve, at dansk industri skruer energieffektiviteten voldsomt i vejret. Samtidig er udlandet ved at indhente Danmarks hidtidige forspring på energieffektiv produktion, viser Mandag Morgens analyse.

Skandaler stjæler fokus fra Danmarks globale udfordringer

Stop nu personfnidderet og hop i stedet i arbejdstøjet. Sådan lyder den kontante opsang fra topcheferne i ti af landets mest internationale virksomheder. Efter et stormomsust politisk forår opfordrer de politikerne til at holde inde med den politiske mudderkastning og i stedet tage fat om Danmarks reelle udfordringer, når den politiske efterårssæson går i gang: Der skal skabes vækst og job, og Danmark skal styrkes i den globale konkurrence. Mandag Morgen har talt med topcheferne fra Arla Foods, FLSmidth, Falck, Fertin Pharma, Designit, Oticon, Siemens, Grundfos og Henning Larsen Architects, der alle peger på, at politikerne skal finde sammen over midten og sætte en strategisk retning, der kan rykke danske virksomheder frem i førerfeltet i den globale verden. “Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby,” siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, der bakkes op af Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF Trifolium: “Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt.”

Ti topledere til Christiansborg: Kom nu videre

Verden buldrer afsted og den globale konkurrence venter ikke på Danmark, fordi politikerne bruger tiden på fnidder og slagsmål. Det er budskabet fra topcheferne i ti af landets stærke eksportvirksomheder til politikerne på Christiansborg. Drop trakasserierne og fokuser i stedet på at styrke Danmark i den globale konkurrence, siger de enigt. Mandag Morgen har bedt topcheferne give deres ønsker for efterårets politiske sæson.

Virksomheder ignorerer menneskerettighedskrav

I disse dage indløber årsregnskaberne fra landets største virksomheder, som for første gang skal rapportere om deres arbejde med menneskerettigheder. Men kun 10 pct. af virksomhederne har det nye CSR-krav med, viser Mandag Morgens rundspørge til landets store revisionshuse. Alt er ved det gamle, siger de, og regelstramningen er uden effekt. Politikernes hensigt var ellers, at stramningen skulle rykke de danske virksomheder op i den globale CSR-superliga og give dem en global konkurrencefordel. Kritikerne kalder loven for slap og vag, fordi den ikke engang kræver, at virksomhederne begrunder, hvorfor de ikke har noget at rapportere. “Lovgivningen er alt for uforpligtende. Når virksomhederne ikke skal legitimere, hvorfor de ikke finder det relevant at have politikker og procedurer på områderne, efterlader det forbrugere, investorer, ngo’er og myndigheder ude af stand til at vurdere virksomhederne,” siger Sanne Borges, seniorrådgiver hos Amnesty International. Men snart bliver det mere alvorligt. Til efteråret ventes nye og strengere regler fra EU.

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

De erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem kriseårene end ikke-fondsejede virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra CBS. Undersøgelsen bekræfter de muligheder og styrker, som ligger i den danske fondsmodel. På grund af en række skattemæssige barrierer har der i de seneste mange år ikke været oprettet nye større fonde. Det forsøger regeringen nu at modvirke ved som del af sin vækstplan at foreslå en lempelse af skattereglerne, så fondsejerskab igen kan blive en attraktiv model for førende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig værdifuldt for en række store danske virksomheder – og dermed også for dansk økonomi.

Erhvervsledere: Rammevilkår redder ikke konkurrenceevnen

At skrue på rammevilkår som løn, skat og afgifter løser ikke Danmarks konkurrenceevneproblemer. Det er budskabet fra en række fremtrædende danske erhvervsledere. De efterlyser mere visionære og  fokuserede erhvervspolitiske tiltag, der rækker længere end behovet for at skabe arbejdspladser her og nu. Skarpere prioriteringer, investeringer i infrastruktur og offentlig-private samarbejder er nogle af de instrumenter, der kan skabe private job på både kort og langt sigt. Novozymes’ kommende topchef efterlyser en ”industripolitisk vision” fra regeringens side.

Den olympiske opskrift på ny vækst

Den olympiske opskrift på ny vækst

Den danske medaljehøst ved OL i London var en logisk konsekvens af det fokuserede og målrettede arbejde med eliten og talenterne. I vækstpolitikken forventer vi derimod, at vinderne skabes af sig selv, hvis blot vi sikrer rammevilkårene. Danmark sakker bagud på konkurrenceevne, produktivitet, innovationsevne, udenlandske investeringer osv. Derfor haster det med at udvikle en national vinderkultur.

En historisk energiaftale

Vi står midt i en historisk udvikling af dansk miljøpolitik. Se Per Meilstrups videoblog, hvor han fortæller om torsdagens energiaftale.

Nybrud i dansk erhvervspolitik

S-R-SF-regeringen har genoptaget Nyrup-regeringens syn på erhvervspolitik og vil bruge erhvervs- og innovationspolitikken til at genskabe den danske konkurrenceevne. Det er en god idé.

It’s the productivity, stupid!

Det er i den manglende vækst i produktiviteten at katten i dansk økonomi ligger begravet. Det er på tide at politikerne reviderer deres grønspættebøger og fokuserer på at skabe en national produktivitetsrefom.

Ny innovations- og erhvervspolitik søges. Tiltrædelse snarest

Regeringen lægger op til en fornyelse af innovations- og erhvervspolitikken. Men det embedsværk, som har udformet den eksisterende politik, er næppe i stand til at gennemføre forandringen alene. Regeringen har brug for inspiration udefra.