EU-budget


Brøler risikerer at koste 350 mio. kr. om året til dansk vækst

Brøler risikerer at koste 350 mio. kr. om året til dansk vækst

Danmark risikerer at gå glip af et årligt beløb i størrelsesordenen 350 mio. kr. til erhvervsfremme fra EU’s strukturfonde, hvis udmøntningen af midlerne kommer til at foregå fra en national bestyrelse, som et forenklingsudvalg har foreslået. Det viser et svar fra EU-Kommissionen. Regeringen har endnu ikke henvendt sig med detaljerne i den nye model, så det er uvist, om EU vil godkende den.

Margrethe Vestager: EU’s overlevelse afhænger af medlemslandene

Margrethe Vestager: EU’s overlevelse afhænger af medlemslandene

Den aktuelle flygtningesituation i Europa er ifølge Margrethe Vestager ’urovækkende’. De nationale løsninger med midlertidige grænselukninger truer Europas vækst, og de løser ikke problemerne, siger EU’s konkurrencekommissær. Efter hendes opfattelse er EU stærkt nok til at overvinde krisen – hvis medlemslandene vel at mærke vil det. Det kræver, at landene taler med hinanden, og derfor satser EU-Kommissionen og det hollandske EU-formandskab på, at landene skal indgå i noget, der ligner mellemstatslig samtaleterapi. ”Det her handler ikke om juristeri. Det handler om konkrete udfordringer, som rigtige mennesker med politisk ansvar i medlemslande må finde ud af at løse,” siger Vestager. Hun understreger, at EU-Kommissionen arbejder hårdt på både at mobilisere milliarder til investeringer gennem den såkaldte Juncker-plan og på at sikre, at virksomheder i Europa betaler en fair skat af deres overskud, sådan som det skete, da hun forleden pålagde Belgien at kradse 700 millioner euro ind, som multinationale selskaber har fået som ulovlig statsstøtte via lempelig beskatning.

EU-budgetaftale vil ikke hindre ny vækstkurs

Selv om EU’s mest vækstorienterede politikker blev beskåret ved sidste uges budgetkompromis i Bruxelles, tegner der sig alligevel en ny vækstpolitisk konsensus i Europa. Sidste uges budgetaftale er reelt et kompromis mellem Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, fik en historisk rabat forhandlet hjem, og kun tiden kan vise, om den danske vetotrussel under forhandlingerne får en politisk pris. Men Europas reelle vækstpolitiske kurs defineres ikke af det fælles budget, men af den finanspolitiske linje, der lægges i eurogruppen og i de toneangivende eurolande: Tyskland, Holland, Østrig og Finland. Og her er der en kursændring på vej.

Budgetstrid lægger gift for dansk EU-rabat

Budgetstrid lægger gift for dansk EU-rabat

Eurozonens planer om fælles bankunion, finanstilsyn og finansiel transaktionsskat bliver nu viklet ind i forhandlingerne om det kommende EU-budget på 1.000 milliarder euro. EU-toppens ide om et særskilt budget for eurozonen har fået overraskende støtte fra Storbritannien, der øjner en mulighed for at reducere det fælles EU27-budget. Det svækker Danmarks håb om en milliardrabat på EU-medlemskabet.