eurokrise


Eksplosion i dimittenders ledighed koster milliarder

Eksplosion i dimittenders ledighed koster milliarder

Hver femte dimittend, der i dag færdiggør en videregående uddannelse, går direkte ud i mindst seks måneders ledighed. Det koster samfundet over 8,5 milliarder kr. i tabte skatteindtægter og velstand, viser nye tal fra AE. Selv efter 10 år i job betaler de højtuddannede for ledigheden og må trækkes med et lønefterslæb på 72.000 kr. om året i forhold til de studiekammerater, der kom i job med det samme. Jobcentrene har svigtet deres opgave, lyder det fra ekspert, der efterlyser en gennemgribende reform af hele indsatsen, hvis de nyuddannede ikke skal ende uden for arbejdsmarkedet.

Regeringens krisebehandling fejler

Regeringen er efter statsministerens eget udsagn gået ”reform-amok” med det ene langsigtede strukturpolitiske tiltag efter det andet. Men i en situation med stor usikkerhed og økonomisk tilbageholdenhed virker regeringens krisebehandling ikke efter hensigten.

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

Fondsejede virksomheder klarer krisen bedst

De erhvervsdrivende fonde har klaret sig bedre gennem kriseårene end ikke-fondsejede virksomheder. Det viser en ny undersøgelse fra CBS. Undersøgelsen bekræfter de muligheder og styrker, som ligger i den danske fondsmodel. På grund af en række skattemæssige barrierer har der i de seneste mange år ikke været oprettet nye større fonde. Det forsøger regeringen nu at modvirke ved som del af sin vækstplan at foreslå en lempelse af skattereglerne, så fondsejerskab igen kan blive en attraktiv model for førende danske virksomheder. Vedtages forslaget, kan det vise sig værdifuldt for en række store danske virksomheder – og dermed også for dansk økonomi.

Global finansskat rykker nærmere

Denne uges finansministermøde i Bruxelles demonstrerede, hvor stærkt EU er blevet i forhold til Storbritannien, når det gælder lovgivning om den finansielle sektor. Internationale advokatfirmaer konstaterer, at den finansielle transaktionsskat, som 11 eurolande er ved at indføre, vil få langt større geografisk rækkevidde end hidtil antaget. I USA er der netop fremsat lovforslag i Kongressen om en finansskat på 0,03 pct.

EU-budgetaftale vil ikke hindre ny vækstkurs

Selv om EU’s mest vækstorienterede politikker blev beskåret ved sidste uges budgetkompromis i Bruxelles, tegner der sig alligevel en ny vækstpolitisk konsensus i Europa. Sidste uges budgetaftale er reelt et kompromis mellem Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Danmarks statsminister, Helle Thorning-Schmidt, fik en historisk rabat forhandlet hjem, og kun tiden kan vise, om den danske vetotrussel under forhandlingerne får en politisk pris. Men Europas reelle vækstpolitiske kurs defineres ikke af det fælles budget, men af den finanspolitiske linje, der lægges i eurogruppen og i de toneangivende eurolande: Tyskland, Holland, Østrig og Finland. Og her er der en kursændring på vej.

Færre iværksættere giver Danmark færre job

Danmark ligger i bunden af OECD-landenes top-ti over de bedste iværk­sætternationer. Iværksætternes prestige er steget, men antallet af nye virksomheder er i tilbagegang, og alt for få af dem vokser sig store. Adgang til finansiering er den største forhindring for dansk iværksættersucces. Men kurven kan knækkes, hvis vilkårene lempes i iværksætternes første fem leveår, mener førende international ekspert.

Kan økonomien rejses ved egen kraft?

Krisen har bidt sig hårdt fast i store dele af verden, men er det økonomien selv eller den rette økonomiske politik, der kan føre os til et nyt globalt opsving?

EU sætter kurs mod føderationen

EUs politiske sæson er åbnet med et brag. Den tyske forfatningsdomstol har nu blåstemplet en redningsfond for eurozonen med en udlånskapacitet på 5.200 milliarder kr. Samtidig har EU-Kommissionen meldt sig klar til at lynimplementere et fælleseuropæisk finanstilsyn. Og kommissionsformand José Manuel Barroso har tegnet perspektivet klart op: EU skal være "en føderation af nationalstater", og en ny traktat skal ligge klar i 2014. Dermed er der udsigt til endnu en dansk folkeafstemning om EU.

Draghi: Kun en ægte union kan redde euroen

Mario Draghi, chefen for Den Europæiske Centralbank fik torsdag overbevist sit styrelsesråd om at lave ubegrænsede støtteopkøb af statsobligationer i de kriseramte eurolande. Den store pengeindsprøjtning kan give Europa et midlertidigt pusterum i krisen. Finansmarkederne åndede umiddelbart lettet op, men Europa står overfor en række store udfordringer. En af de største er at give euroen en stærkere politisk overbygning i form af en langt stærkere union.

Tyskland slækker grebet om ECB

Torsdag mødes ledelsen i Den Europæiske Centralbank. Resultatet kan blive et historisk brud med den linje, der har kendetegnet ECB siden 1998. Hvis centralbanken melder sig klar til ubegrænsede støtteopkøb af italienske og spanske statsobligationer, vil det tydeligt markere afskeden med den pengepolitiske filosofi, som Tyskland har dikteret i mere end et tiår. Tyske medier har spekuleret i, om nationalbankdirektør Jens Weidmann vil tage sin afsked. Men realiteten er nok, at han er enig med sin chef, Angela Merkel, om, at euroens overlevelse er vigtigere end prisstabilitet.

Euroredning kan koste Danmark dyrt

Inden for få uger ventes ECB at få grønt lys til støtteopkøb af statsobligationer i de kriseramte eurolande. Det kan blive dyrt for Danmark, der under eurokrisen har nydt godt af sin status som sikker havn for investorerne. Nu kan både statskassen og boligejerne imødese en milliardregning på grund af stigende renteudgifter. Samtidig er EUs ledere ved at lægge sporene ud for en europæisk bankunion. Fordi Danmark står uden for euroen, risikerer denne at svække Danske Bank i konkurrencen med de europæiske konkurrenter.

Regeringen må bringe pensionsformuerne i spil

Efter sommerferien må regeringen begynde på en frisk og formulere en ny økonomisk politik. Den bør bl.a. inddrage de svulmende pensionsformuer, som kan sikre det afgørende kapitalgrundlag for en ny og bæredygtig vækst.

Når Fru. Vigtig står i skyggen af Hr. Haster

Vi prioriterer ofte vores tid efter, hvad der haster, før vi overvejer, hvad der er vigtigt. Under en højkonjunktur kan det betyde, at virksomhederne prioriterer produktion frem for innovation. Det giver efterslæb i krisetider.

Fare for nyt udbrud af eurosclerose

Netop som eurosamarbejdet for alvor skal bestå sin lakmusprøve og udvikle sig i en ny og holdbar konstruktion, truer den tiltagende mistillid med at kaste os ud i ny økonomisk ustabilitet og tilbagegang.

Masken er faldet hos Samuelsen

Liberal Alliance er endegyldigt trådt i karakter som et antieuropæisk populistparti. Borgerlige EU-skeptikere bør læse det nye europapolitiske oplæg fra Angela Merkels CDU.

Sammenhængskraft er Danmarks stærkeste kort

Danskernes tillid til hinanden og samfundet kan blive en stærk global konkurrencefordel. Vi ved godt, at vi er i samme båd og kun kommer ud af krisen, hvis vi ror i takt.

Er euroen min støtte værd?

Krisen har rystet min tro på euroen som lokomotiv for større europæisk integration. Så hvad svarer jeg, når sønnen spørger, om jeg fortsat støtter Danmarks deltagelse i euroen?

Grækenland, euroen og den nye Europa-orden

Ugens vigtigste begivenhed på eurofronten er, at Grækenlands konservative oppositionsleder Antonis Samaras har opgivet sit krav om en genforhandling af vilkårene i den krisehjælp, som Grækenland får fra EU og IMF.