europapolitik


Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Frederiksen står alene blandt EU's socialdemokrater

Mette Frederiksen fremstår som en langt mere forbeholden europæer end forgængeren Helle Thorning-Schmidt. Når det gælder skat og klima, kan hun sagtens arbejde sammen med andre socialdemokrater i EU. Når det gælder udlændingepolitikken, hører hun hjemme i den konservative lejr i EU.

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at blive en europæisk magtfaktor

Norden er ved at udvikle sig til en betydelig regional aktør i Europa. Putin-Brexit-Trump-bølgen har givet ny energi til det nordiske samarbejde, der udvikler sig hastigt inden for sikkerhedspolitik, energi og digital erhvervsudvikling.

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Løkke styrer mod løftebrud i europapolitikken

Blå bloks europaaftale, der skal styre Løkke-regeringens forhold til EU, risikerer ifølge eksperter at skade Danmarks interesser. Især den strategiske beslutning om at droppe Tyskland, som Lars Løkke ellers tidligere har udtalt, at Danmark bør følge i vigtige EU-spørgsmål, og i stedet lægge sig i kølvandet på David Camerons EU-skeptiske kurs, rystes der på hovedet af. "Briternes vej har meget lidt potentiale," siger Josef Janning fra tænketanken ECFR. 

Eurolande på vej mod meget mere EU

Mens de fire partier i blå blok ønsker mindre EU i det kommende regeringsgrundlag, skal de 19 EU-lande i eurozonen arbejde langt tættere sammen end i dag.  Det viser en ny rapport, som EU’s fem præsidenter fremlagde ved eurotopmødet i sidste uge i Bruxelles.  Ifølge rapporten er eurozonen et halvfærdigt projekt, som kun kan overleve, hvis de 19 medlemslande styrker den gensidige økonomiske solidaritet og udstyrer samarbejdet med en omfattende politisk overbygning.

Dansen om en farlig folkeafstemning

Dansk Folkeparti deltog ikke i sidste uges aftale om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning. Alligevel har partiet sat et tydeligt præg på aftalen. Ja-kampagnen kommer til at handle om tryghed, sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse, og forhåbningen er, at man kan lukke helt ned for den oplagte angrebsflanke for modstanderne: fælles asyl- og udlændingepolitik. Det er muligt, at den “omvendte skræmmekampagne” kan sikre et ja. Men på lang sigt kan den styrke befolkningens EU-skepsis på to måder. Den giver næring til billedet af EU som noget, der handler mere om bureaukrati og teknikaliteter end politiske visioner. Og den afslører, at det er DF, der sætter grænserne for, hvor langt det europapolitiske flertal på Christiansborg tillader sig selv at gå. 

Danskerne ønsker fælles asylregler i EU

Et stort flertal af danskerne mener, at EU-landene bør fordele flygtningebyrden mere ligeligt imellem sig. Blandt alle partiers vælgere, selv Dansk Folkepartis, er der flertal for fælles regler, der sikrer en mere ligelig fordeling af asylansøgere. Det viser en meningsmåling, som YouGov har foretaget for Mandag Morgen. “Det europæiske asylsystem er reelt ved at bryde sammen. Fraværet af fælles EU-regler betyder, at alle lande forringer vilkårene for asylansøgere for at bremse tilstrømningen,” siger Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Nogle lande tager uforholdsmæssigt mange flygtninge i forhold til befolkningstallet, mens andre tager forsvindende få. Danmark tager f.eks. dobbelt så mange som det langt større Polen. Og eksperter vurderer, at en fælles fordelingsnøgle ville lette presset på Danmark. Alligevel er der ikke flertal for ideen i Folketinget. Enhedslisten, De Radikale og SF er positive. “Men tiden er ikke moden,” siger SF’s integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der henviser til den kommende afstemning om det danske retsforbehold. Asyl- og udlændingepolitik er et af de vigtigste områder, der er berørt af retsforbeholdet. Men det er også et sprængfarligt tema, der kan lægge gift for en kommende ja-kampagne.

Sådan får Danmark del i EU’s vækstmilliarder

EU’s storstilede investerinsgplan, der skal rejse over 2.000 milliarder kr. til investeringer i infrastruktur, har fået en kølig modtagelse af dansk erhvervsliv. Men det er en stor fejltagelse, mener to af landets mest erfarne kræfter på området. Den tidligere topchef for DONG Energy, Anders Eldrup, mener, at danske kompetencer er “et perfekt match” for ambitionerne i planen, ikke mindst på energiområdet. Men hvis Danmark skal have udnytte potentialet, kræver det, at vi samler kapital- og teknologileverandører i stærke konsortier, der kan gøre sig gældende i stor skala.

Britiske tilstande på vej i dansk europapolitik

Regionerne arbejder lige nu på nye sund­hedsaftaler, som de næste fire år skal regulere sam­arbejdet mellem sygehusene, kommunerne og de praktiserende læger. En central del går på, hvordan sundhedsvæsenet styrker kommunikationen mellem de forskellige instanser. Og det er der brug for. En un­dersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at dårlig kommunikation mellem læger, sygehuse og kommu­ner er hovedforklaringen på de fejl, der regi­streres. Fejlene kan give alvorlige skader.

Europa skal lære at blande offentlig og privat kapital

Det er med god grund, at Jean-Claude Juncker har sat den europæiske infrastruktur øverst på EU-Kommissionens dagsorden. Men for at nå målet om at rejse 300 milliarder euro til at skabe bæredygtig vækst, skal EU have private investorer på banen. Et af forbillederne er de danske erfaringer med offentligprivat samarbejde om infrastrukturelle anlæg fra bl.a. Sund & Bælt. Det samme er vores erfaringer med pensionskapital i vindenergi. Et tremands-udvalg har fået til opgave at overtale private og offentlige investorer til at spille med på EU-Kommissionens plan. I spidsen for udvalget sidder Danmarks tidligere finansminister og EU-kommissær Henning Christophersen, der er bestyrelsesformand for Københavns Metro. Og han er overbevist om, at vejen til ny europæisk vækst går over en ny offentlig-privat ansvars- og risikodeling.

Bankunionen splitter Danmarks økonomiske elite

Mens eurolandene er født ind i bankunionen, kan landene uden for euroen selv vælge, om de vil tilslutte sig. I den danske finansielle elite kører debatten på højeste blus og viser med al tydelighed, at toppen af den finansielle magt langtfra er enige om, hvad der vil være bedst for Danmark.

Tysk økonomi bryder sammen uden udlændinge

Hvis dansk erhvervsliv vil af med den følelsesladede modstand mod indvandrere, kan de passende lære af Tysklands erhvervsfonde og -organisationer. Efter Dansk Industris kritik af den politiske udlændingedebat for at være så ideologisk, at det skader landets velstand, har Mandag Morgen set nærmere på Tysklands rejse fra indvandringsskepsis til indvandringsland. Analysen viser, at Tysklands svar på DI og DA har spillet en central rolle. De arbejder aktivt med en såkaldt “Willkommenskultur”, der skal skabe et positivt syn på indvandring. Samtidig står en række store erhvervsfonde bag en vismandsinstitution for indvandring og integration. Dens formål er bl.a. at skabe en udlændingedebat baseret på empiri og ikke ideologi, fortæller sekretariatschef Holger Kolb. “I Tyskland har man lagt ideologien til side,” siger han.

Kommissær Vestager skal modstå følelser og ideologi

I dag starter Europa-Parlamentets høringer af de nye EU-kommissærer, og den kommende konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, ventes at glide let igennem sin eksamen. Anderledes udfordrende bliver hendes rolle som europæisk overdommer for konkurrence. For når Vestager tiltræder den 1. november, kommer hun ifølge Europas førende tænketank Bruegel under et helt ekstraordinært pres fra nationale politikere og magtfulde erhvervsledere, der vil dæmpe EU’s frie konkurrence. Så skal beslutninger træffes på baggrund af fakta og hverken på følelser eller ideologi.

Magtspillet om Thornings toppost

Vil man vide, hvorfor Danmark om kort tid skal have ny statsminister, bør man kaste blikket mod Bulgarien. Vil man derimod vide, hvorfor Helle Thorning-Schmidt ikke bliver udnævnt til formand for Det Europæiske Råd, er det Italien og Østeuropa, der giver svaret. Kabalen om EU’s topposter skal lægges i Bruxelles på lørdag, og spillet handler mest af alt om nationale hensyn, geografi og køn. Mandag Morgen gennemgår det komplekse spil om magtens kabale i EU.

Europa får et nyt nordisk land

Om blot fem uger kan Europa få et nyt nordisk land, når Skotlands borgere går i stemmeboksen og skal give deres ja eller nej til forsat politisk union med England. Meningsmålingerne viser flertal imod uafhængigheden, men selv da tegner der sig et billede af, at Skotland i fremtiden vil lade sig kraftigt inspirere af de nordiske samfundsmodeller. Landet er blevet lovet mere selvstyre uanset udkommet, og både modstandere og tilhængere af skotsk uafhængighed er svært begejstrede for bl.a. de nordiske velfærdsmodeller, den demokratiske kultur og økonomi. Flere aktører kæmper nu for reformer, der skal dreje landet i en ny, nordisk retning.

Efter valget: Europapolitikken er under pres

Når støvet fra valgkampen har lagt sig, venter en presserende opgave for de politiske partier: det mere end 20 år gamle europapolitiske flertal mellem S, SF, R, K og V er brudt sammen og nu haster det med at få skårene klinket. Sammenbruddet var en realitet, da regeringen 8. maj kom i mindretal i sagen om børnecheck til borgere fra andre EU-lande. Mandag Morgens gennemgang af partiernes aktuelle europapolitik viser, at de europapolitiske spændinger i Folketinget kun vil blive forstærket i de kommende år. Det danske medlemskab af Europol og EU’s bankunion står på spil, hvis ikke partierne får enderne til at mødes igen.

Eksperter advarer: National selvtilstrækkelighed truer Danmarks velstand

EU-skepsis, national isolationisme og et amputeret indre marked er blandt de største trusler mod Danmarks økonomiske og politiske udvikling frem mod 2030. Det siger en række af landets førende økonomiske og politiske eksperter op til weekendens valg til Europa-Parlamentet, der tegner til at give stor fremgang til EU-skeptikere. Eksperterne advarer mod økonomiske konsekvenser for Danmark ved et vingeskudt europæisk samarbejde – ikke mindst i perioden frem mod 2030, hvor Europa må forvente lavvækst, skærpet global konkurrence fra udviklingslande med høj vækst samt et Kina, som overtager førertrøjen som verdens økonomiske supermagt. Isolationisme kan igen gøre Danmark til en småstat, lyder det.

DF-sejr svækker danske interesser i EU-Parlamentet

DF-sejr svækker danske interesser i EU-Parlamentet

Prognoserne spår Morten Messerschmidt og Dansk Folkeparti en kæmpe sejr ved valget til Europa-Parlamentet om tre uger. Men sejren bliver en pyrrhussejr for EU-skeptikerne, der vil svække de danske interesser, som Messerschmidt og de andre skeptikere ellers forsvarer. I parlamentet befinder de sig nemlig i partigrupperne ude på fløjen, som er uden reel magt.

EU-tilhængere har selv banet vej for nederlaget

De proeuropæiske partier bærer selv et stort ansvar for, at EU-skeptikere over hele Europa står til et kanonvalg ved europa-parlamentsvalget i maj. De har underspillet rækkevidden af beslutninger som østudvidelsen og eurosamarbejdet. Og de bruger alt for ofte EU som prygelknabe og skræmmebillede i det indenrigspolitiske spil. Det er selverkendelsen blandt en række af de seneste årtiers centrale danske EU-politikere såsom Uffe Ellemann-Jensen, Bendt Bendtsen og Holger K. Nielsen. Den britiske alt-eller-intet-afstemning, den franske genindførelse af grænsekontrollen og den danske debat om velfærdsturisme er nogle af eksemplerne på, at partitaktiske hensyn baner vej for en debat på skeptikernes præmisser. Eksperter mener, at de regeringsbærende partier i Danmark og andre lande i årevis har forsømt at involvere borgerne i den europæiske integrationsproces. 

Fem jokere udfordrer Helle Thornings folketingsår

Statsministerens åbningstale på tirsdag kan sætte en ny dagsorden for en trængt regering, og placere hende selv for bordenden af de politiske diskussioner.  Væk er EU-formandskabets mange udlandsrejser, og væk er diskussioner af langsigtede økonomiske hensyn. Et omfattende reformprogram skal forbedre danskernes dagligdag – med bedre folkeskole, flere praktikpladser og universiteter i topklasse. Men i baghånden for det politiske spil ligger fem jokere, der hver især kan ændre alt. Helle Thorning-Schmidts første hele folketingsår tegner svært.