falske nyheder


Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

Kampen mod løgnen er endnu hverken tabt eller vundet

Der skal ryddes op i brugen af begrebet fake news, der ifølge journalist og forsker Hossein Derakhshan mangler alle nuancerne. Som medforfatter til en rapport med anbefalinger til kampen mod fake news foretrækker han selv at kalde det desinformation.

Billeder narrer mere end tusind ord

Billeder narrer mere end tusind ord

Mindre tekst. Mere visuelt. En undersøgelse og erfaringer fra 2017 viser, at det er opskriften, hvis man vil underminere sandheden med desinformation.

Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er

Begrebet ‘falske nyheder’ eller ‘fake news’ fylder meget i den offentlige debat, men meget tyder på, at misinformation i det danske mediebillede – ikke mindst på de sociale medier – i højere grad skyldes kommerciel journalistik og underholdning.

EU i linedans mellem desinformation og censur

EU i linedans mellem desinformation og censur

Hvordan skal de europæiske demokratier gå til modangreb mod falske nyheder? Det spørgsmål er landet på øverste niveau i EU, men de nemme svar er indtil videre udeblevet.

Kommissær i sandhedens tjeneste

Kommissær i sandhedens tjeneste

EU har fået ny anfører i kampen mod falske nyheders. Selvom EU stadig er langt fra konkret handling, så samler den nyslåede kommissær for Digital Økonomi og Samfund ammunition og viden i kampen mod den falske information, som hun ser som en trussel mod Europas fundament.

Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Rusland har gjort Vestens frihed til sit våben

Rusland har sat turbo på sin propaganda og misinformation gennem Google, Facebook og Twitter. Og det har givet Putin-regimet opbakning i Vesten. Samfundet er blevet kognitivt sårbart. Nu opruster vestlige demokratier massivt for at stoppe Ruslands angreb på Vestens liberale værdier.

Google og Facebook i kamp mod fake news

Google og Facebook i kamp mod fake news

Som to af de største spillere på nettet står Google og Facebook i den absolutte frontlinje i kampen mod falske nyheder og misinformation. De arbejder målrettet på at løse udfordringen, men mener, det er et fælles ansvar at vinde kampen.

Falske nyheder sætter sit præg på Folkemødet

Falske nyheder sætter sit præg på Folkemødet

Folkemødet på Bornholm har i perioden 2011 til 2016 haft i alt 10.100 events på programmet. Ikke en eneste af dem tog udgangspunkt i begrebet "falske nyheder". Men i år er situationen anderledes. Mindst 41 debatter og foredrag kredser om emnet.

Mere oplysning, mindre breaking news, tak!

Mediernes kapløb om breaking news har resulteret i en informationsderoute, der har indflydelse på den offentlige debat og borgernes viden om det samfund, de er en del af. Medierne selv forklarer sig med mediebrugernes egen efterspørgsel, men det er der ifølge Rasmus Kleis Nielsen – medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe og medieforsker ved RUC og Oxford Universitet – ikke hold i. ”Vi har et solidt forskningsmæssigt belæg for at sige, at det ikke er efterspørgslen, der driver produktionen af breaking news. Det er i højere grad udbudsdrevet i en intern faglig konkurrence mellem journalister om, hvem der kommer først.” Rasmus Kleis Nielsen udgav tidligere i år bogen ”Political Journalism in Transition”, som beskriver mediernes hårde konkurrence om breaking news. I Opinionsanalysen retter han kritikken mod toppolitikerne for at hoppe med på mediemøllen. Dermed svigter de ifølge Rasmus Kleis Nielsen deres ansvar for at oplyse danskerne om, hvilke udfordringer det danske samfund står over for og engagere dem i løsningen. Kleis Nielsen efterlyser et nyt folkeoplysningsprojekt, som genopliver danskernes politiske engagement og tillid. Som et bornholmsk folkemøde hver dag året rundt.

Aviserne har ingen svar på den digitale udfordring

En ny kortlægning af danskernes medieforbrug må være skræmmende læsning på chefredaktionerne. Kun 7 pct. ser i dag dagbladene som deres mest uundværlige nyhedsmedie. De flygter fra print- til online-nyheder i et hæsblæsende tempo, men betalingsviljen på de digitale platforme er langtfra opmuntrende. En kommende reform af mediestøtten skal forsøge at tage højde for befolkningens faktiske adfærd. Men den vil ikke løse mediernes økonomiske krise. Reelt har dagbladene intet svar på den digitale udfordring. De ved ikke, hvad de skal leve af om ganske få år. I sidste ende må svaret komme fra redaktionslokalerne. Det er ikke kun forretningen, der skal revolutioneres, men også produktet.

Skyd budbringeren

Dårlige nyheder er desværre stærkere end gode. Gid vi kunne pakke de højtråbende, dårlige æbler for sig og virkelig var i stand til at anerkende, at vi også står over for store muligheder.