finanslov

Her går det, måske, ufatteligt godt

Her går det, måske, ufatteligt godt

På et tidspunkt, hvor tilliden til politikerne ligger lavt, så er et af problemerne med regeringens augustpakke manglende politisk ærlighed og manglende klarhed om prisen for pakken.

En ønskeseddel på over 100 milliarder kroner

En ønskeseddel på over 100 milliarder kroner

En skattereform og markante stramninger af udlændingelovgivningen kommer til at spille en hovedrolle de kommende måneder. Det er på disse områder, nøglen til en stor aftale kan ligge. Partierne har skruet op for deres ønsker, som løber op i over 100 milliarder kr.

Skoler skal aflevere millioner tilbage til staten

Skoler skal aflevere millioner tilbage til staten

Hovsa. Finansminister Claus Hjort Frederiksen kræver millioner af kroner tilbage til staten. Særligt universiteter, erhvervsskoler og andre uddannelsesinstitutioner skal åbne deres budgetter på ny for at skaffe sammenlagt 450 millioner kr.

Løkkes hækkeløb: Hjort Frederiksens tomme kasse

Løkkes hækkeløb: Hjort Frederiksens tomme kasse

2016 er et skæbneår for statsminister Lars Løkke Rasmussen med talrige forhindringer forude. De bliver en afgørende test for Løkkes styrke som statsminister, hans eftermæle og sammenholdet i blå blok. I en analyse i otte akter gennemgår Mandag Morgen Løkkes største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året. Dette afsnit handler om, hvordan Lars Løkke vil realisere sine valgløfter med et begrænset økonomisk råderum.

Løkke maler Danmark blåt

Løkke maler Danmark blåt

I morgen, tirsdag 6. oktober, tager Folketinget hul på en ny po­litisk sæson. Det bliver samtidig startskuddet til en række politiske kampe og dramaer internt i blå blok. Siden regeringsdannelsen 29. juni har statsmi­nister Lars Løkke Rasmussen med sikker borgerlig hånd svunget penslen for at male velfærden i blå far­ver. I forhold til regeringens beskedne størrelse og tilsvarende beskedne opbakning til Venstre på blot lidt under hver femte vælger, sker det i et omfang, kun de færreste havde forudset. Så indtil videre er regeringen Løkke-II kommet godt i gang. Fremlæg­gelsen af forslaget til næste års finanslov, danmarks­historiens største udflytning af statslige arbejdsplad­ser til provinsen og det nye kontanthjælpsloft er blot de seneste eksempler på en statsminister i fuld gang med at levere på det politiske projekt, han antydede før valget. “Smukt”, kalder Anders Samuelsen, for­mand for LA, det ligefrem. Men i horisonten truer en række sorte skyer den blå himmel. Forude venter vigtige dagsordener som folkeafstemningen om rets­forbeholdet, en ny dagpengereform og en forvent­ning om skattelettelser i toppen fra LA – alle emner, hvor den interne uenighed i blå blok vil sætte samarbejdet på hård prøve.

Hvad Johanne kan lære af Pia

Da Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen forlod Finansministeriet og forhandlingerne om finansloven tirsdag eftermiddag, skrev hun historie. På bare tre år har hun reduceret Enhedslistens indflydelse på dansk politik til nærmest ingenting. Hun kunne lære indflydelsens kunst af Pia Kjærsgaard.

Aage Frandsen: SF skal skærpe profilen fra regeringskontorerne

SF skal blive bedre til at holde fokus på de langsigtede mål trods de kortsigtede kompromiser. Det er budskabet fra folkesocialisternes gamle chefideolog, Aage Frandsen, der var med til at kickstarte SF’s baglandsoprør. For to måneder siden satte han spørgsmålstegn ved SF’s regeringsdeltagelse. I dag, efter formandsskiftet, mener han godt, at SF kan sidde i regering og samtidig markere en mere selvstændig profil. Mandag Morgen har bedt Aage Frandsen give sit bud på, hvad der skal til, hvis SF skal stå stærkere om fem år.

Danske F&U-milliarder tabes på gulvet

Forskning er en af hovedingredienserne i den kur, der skal genoplive dansk vækst og skabe flere arbejdspladser i den private sektor. Danmark investerer årligt 20 milliarder offentlige kroner i forskning og innovation. Men vi får slet ikke det fulde udbytte af de mange milliarder. En ny international evaluering konkluderer, at den offentlige F&U-indsats er for fragmenteret og upræcis og savner kobling til erhvervslivet. Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) melder sig klar til en omfattende oprydning.

Fem jokere udfordrer Helle Thornings folketingsår

Statsministerens åbningstale på tirsdag kan sætte en ny dagsorden for en trængt regering, og placere hende selv for bordenden af de politiske diskussioner.  Væk er EU-formandskabets mange udlandsrejser, og væk er diskussioner af langsigtede økonomiske hensyn. Et omfattende reformprogram skal forbedre danskernes dagligdag – med bedre folkeskole, flere praktikpladser og universiteter i topklasse. Men i baghånden for det politiske spil ligger fem jokere, der hver især kan ændre alt. Helle Thorning-Schmidts første hele folketingsår tegner svært.

Vækstpolitik på skrump

Danmark har mere end nogensinde brug for initiativer, der kan løfte de private virksomheders produktivitet, værdiskabelse og beskæftigelse. Men det er sparetider i det offentlige, og det rammer også Erhvervs- og Vækstministeriet. Her er udsigt til markant færre midler næste år, hvor globaliseringspuljen ophører. Flere kilder peger på, at svækkelsen af Erhvervs- og Vækstministeriet kan have betydning for den plads, som erhvervspolitikken indtager på regeringens dagsorden. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn erkender, at det er en udfordring at skabe mere vækst for færre penge.

Velfærden efter Robert og Carina

Behovet for en række større velfærdsreformer presser sig på i kølvandet på de seneste dages debat om kontanthjælpsmodtageren Robert Nielsen, der igennem en årrække har søgt at undgå enhver form for arbejde. En række politikere har skarpt taget afstand fra hans dovenskab, og debatten trækker tråde tilbage til sidste års Carina-debat. Sagerne har fået stor opmærksomhed, og de har været med til at flytte vælgernes syn på velfærdsrettighederne og de pligter, der knytter sig til dem. Måske kan debatten bane vej for nye velfærdsreformer allerede i løbet af efteråret.

Regnedrengene tryner de grønne i ny finanslov

Finanslovsforslaget for 2013 udstiller en regering, der er på retræte i miljøpolitikken. Der er en verden til forskel på de grønne fanfarer i regeringsgrundlaget og de konkrete tiltag, der annonceres i kroner og ører. Hvis ikke det var for forårets energiaftale, så det sort ud.

Corydon glemmer miljøet

Regeringens erklærede målsætning om at udarbejde en strategi for bæredygtig udvikling er endnu ikke opfyldt. Finansloven er det seneste eksempel på omfattende lovgivning, der vedtages uden viden om dens påvirkning af miljøet, og det vækker kritik fra både topøkonomer og miljøfolk. For der er behov for ekstra fokus på miljøet. Internationale sammenligninger placerer miljøet i Danmark langt efter alle andre nordiske lande og mange EU-lande. Miljøvurdering af finansloven bør være et centralt element i bæredygtig udvikling, økonomisk og miljømæssig, lyder opfordringen fra økonomer og miljøfolk.

Mere åbenhed i Finansministeriet, tak

Finansministeriet burde fremlægge alle forudsætninger og metoder for beregningen af budgetrammen for finansloven. Det ville give bedre muligheder for at udarbejde alternative beregninger og sikre en mere konstruktiv debat om prioriteringerne.

Ungdomsarbejdsløshed truer produktiviteten

Krisen rammer de unge hårdt, og det kan give bagslag for dansk vækst i årtier frem. Den høje ledighed for unge nyuddannede betyder, at deres kvalifikationer forvitrer, mens de venter på at få et arbejde, og vi er i reel risiko for at tabe en generation, som det skete i 1980’erne, advarer flere arbejdsmarkedsforskere og organisationer. Det vil skabe et dobbelt tab for samfundet, der dels skal understøtte de arbejdsløse unge og dels spilder investeringen i deres uddannelse. Finanslovsudspillet og forhandlingerne viser, at regeringens krisehåndtering gør meget lidt for at sikre de veluddannede unge mod et liv i ledighed.