flygtningekrisen


Kina skaber job til millioner af afrikanere

Kina skaber job til millioner af afrikanere

Kina giver Europa baghjul i Afrika. Kina investerer milliarder af kroner i det afrikanske kontinent, skaber vækst og skaffer millioner af job til afrikanere. Højtstående afrikanske forretnings- og regeringsledere foretrækker økonomisk partnerskab med Kina frem for Europa og USA.

Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Danmark er medskyldig i migrantstrømmen mod Europa

Mens ministre fra Danmark og de andre EU-lande diskuterer, hvordan de kan forhindre, at migranter kommer til Europa, har de ikke udviklet en troværdig politik for at fjerne årsagerne til migrationen. Kortsigtet og helt utilstrækkeligt, lyder kritikken fra udviklingsorganisationer og forskere.

Migrant drømmer om en afrikansk farm

Migrant drømmer om en afrikansk farm

Afrikansk immigrant vil skabe udvikling i sit hjemland og på den måde stoppe unge afrikanske mænds farefulde udvandring til Europa.

Ny bog: Danmark skal investere i flygtninge lokalt

Ny bog: Danmark skal investere i flygtninge lokalt

Forebyggelse af flygtningestrømme fra FN’s flygtningelejre kræver nyudvikling af indsatsen, og derfor bør Danmark sætte sig i spidsen for et paradigmeskifte i FN’s flygtningepolitik. Sådan lyder opfordringen i en ny bog fra Thomas Gammeltoft-Hansen, ekspert i flygtningepolitik.

Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN

Løkke i limbo til flygtningetopmøder i FN

Lars Løkke har ikke meget manøvrerum for at redde Danmarks image som flygtningeforegangsland på de aktuelle topmøder om flygtninge i New York. For på hjemmebanen har Støjberg suspenderet Danmarks modtagelse af kvoteflygtninge. Og det huer hverken FN eller Obama.

’Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

’Flygtningemagneten’ Danmark er en myte

Danmark er blot nr. 74 på FN’s globale rangliste over lande, der modtager flest flygtninge i forhold til landenes økonomiske muskler. Og vi er nr. 34, når det handler om antal flygtninge i forhold til indbyggere. Men den politiske menu til efteråret står alligevel på nye stramninger af udlændingelovgivningen.

Løkkes hækkeløb: Den store joker

Løkkes hækkeløb: Den store joker

2016 er et skæbneår for statsminister Lars Løkke Rasmussen med talrige forhindringer forude. De bliver en afgørende test for Løkkes styrke som statsminister, hans eftermæle og sammenholdet i blå blok. I en analyse i otte akter gennemgår Mandag Morgen Løkkes største udfordringer i sit politiske hækkeløb for resten af året. Dette afsnit stiller skarpt på Løkkes udfordringer med strømmen af flygtninge.

Merkel har et år til at redde Europa

Merkel har et år til at redde Europa

Når Lars Løkke Rasmussen og de 26 andre stats- og regeringschefer i EU sidst på ugen atter samles omkring deres leder, Tysklands kansler Angela Merkel, i Bruxelles, vil de efter alt at dømme acceptere, at EU går videre med den store samarbejdsaftale med Tyrkiet, som Merkel og den tyrkiske regering fremlagde i sidste uge. Selv om mange af planens elementer møder skarp kritik fra både venstre og højre side i det politiske spektrum, har ingen af Merkels 27 kolleger i Det Europæiske Råd lyst til at afspore den tyske kanslers plan. Ingen af dem har nemlig noget seriøst bud på, hvordan man i fællesskab skal håndtere den historiske flygtninge- og migrantkrise, der truer EU’s fremtid. To af Tysklandes førende europapolitiske eksperter forklarer, hvorfor den tyske kansler pludselig har forvandlet sig fra en blød humanist til en kynisk realpolitiker.

I Danmark er jeg født, dér har jeg ikke hjemme

I Danmark er jeg født, dér har jeg ikke hjemme

For anden gang på få måneder har regeringen strammet reglerne for statsborgerskab, så Danmark ifølge en udenlandsk ekspert har den strammeste lovgivning i den vestlige verden. Det sker, selv om en række studier viser, at adgangen til statsborgerskab gavner integrationen.

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

Asylcentre er vækstmotorer i Udkantsdanmark

De 2,5 milliarder kroner, som staten i 2016 bruger på finansiering af det historisk høje antal asylansøgere, virker som en vækstpakke i de yderste egne af Danmark, hvor statslige investeringer ellers sjældent når ud. Danmarks snart 100 asylcentre ansætter hundredvis af nye medarbejdere, som ofte kommer direkte fra ledighed. Også håndværkere, detailhandel, campingpladser, vandrehjem, kommuner og uddannelsesinstitutioner nyder godt af den øgede efterspørgsel. Steen Jakobsen, cheføkonom i Saxo Bank, anslår, at den samlede finanspolitiske stimulans på op imod 5 milliarder kr. om året vil booste væksten med op imod 0,5 pct. af BNP i 2016. I Vemb i Vestjylland glæder man sig over, at 16 mandlige flygtninge er flyttet ind i den almennyttige boligforening, og at deres familier snart kommer til Danmark. ”Helt kynisk ser vi sådan på det, at det giver 20 nye børn til børnehaven og skolen. Vi vil hellere have udvikling end afvikling,” siger Leif Carøe, formand for borgerforeningen i Vemb.

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Advarsel: Populisterne kommer!

Donald Trumps sejrskurs og opgøret om landbrugspakken har en del til fælles. De er symptomer på populismens truende magterobring, der kan få uoverskuelige konsekvenser for vores velstand. Men erhvervslivet kan spille en hovedrolle i udviklingen af fremtidens politiske dagsordener.

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet

Landets velfærdsledere går andre veje i forsøget på at løse den gordiske integrationsknude. Langt størstedelen af lederne tror ikke på regeringens incitamentsændringer, men de ser derimod et stort potentiale i at inddrage civilsamfundet. Det fremgår af Mandag Morgens nye spørgeskemaundersøgelse blandt 780 ledere i den offentlige, private og frivillige sektor. Civilsamfundet kan give flygtningene de netværk, som er vigtige for integrationen både socialt og arbejdsmæssigt. Både borgere, foreninger og virksomheder arbejder målrettet mod at gøre flygtningene til en del af det danske samfund. Det kan være alt fra højskoleophold til fodboldtræning og fællesspisning. Det sker ofte i samarbejde med kommunen, men der er en række bureaukratiske barrierer, påpeger velfærdslederne. Det kan f.eks. være vanskeligt at koordinere mellem de forskellige sektorer, ligesom der er meget unødvendigt papirarbejde.

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag. Det viser en stor kortlægning af over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der omfatter alle 98 kommuner, afslører, at kun 17 pct. af indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på et job på arbejdsmarkedet. Det er langt færre end for fem år siden, da krisen rasede, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter. Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ‘kun’ 30 pct. De 10 kommuner med flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet er alle københavnske omegnskommuner. Der hvor skoen for alvor trykker med at sluse nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig.

Fejlslagen integration af flygtninge er svær at vende

Fejlslagen integration af flygtninge er svær at vende

Det er en overordentlig svær opgave, statsministeren har sat sig selv på med trepartsforhandlingernes forsøg på at løse integrationens nærmest gordiske knude. Hidtil er integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark langt hen ad vejen slået fejl. Kun godt hver tredje flygtning og indvandrer er i arbejde efter fem år i Danmark. Og under halvdelen er i arbejde efter 18 års ophold her i landet. ”Regeringen fører befolkningen bag lyset og foregøgler, at man kan løse de mange problemer med integrationen i en trepartsaftale. Det kan man ikke,” siger Venstres tidligere social- og integrationsordfører Eyvind Vesselbo. Han mener, det er håbløst at have tiltro til, at små lov- og incitamentsjusteringer fra de sædvanlige jurister, økonomer og politikere, der står bag det nuværende system, kan gøre en stor forskel nu. Der skal nye folk på banen, mener Vesselbo og foreslår derfor at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg med de folk, som har fingrene dybt nede i hverdagens integration og kender de daglige barrierer. Og så kunne man starte med at revidere betingelserne for at flygtninge kan blive erklæret jobparate, som i dag kun gælder for omkring 3 pct. af de omkring 15.000 flygtninge og indvandrere, som er i gang med integrationsprogrammet.

Integration af flygtninge er ikke ”klynk og jammer”

Kommunerne bliver presset til det yderste økonomisk og socialt, når der i løbet af 2016 skal integreres over 37.000 flygtninge. Staten skylder at tage sin del af regningen. Hvis ikke, bliver det først for alvor dyrt.