FN’ s Klimapanel


Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Danske pensionskroner finansierer verdens største miljøsyndere

Den danske pensionsbranche investerer milliarder i nogle af de mest beskidte aktier i verden. Det viser en kortlægning af syv store pensionskassers investeringer, som Mandag Morgen har foretaget. Samlet set er over fire milliarder kr. placeret i globale selskaber inden for kul-, olie- og gasindustrien. Det er blandt andet selskaber som russiske Gazprom, amerikanske Chevron og australske Rio Tinto, der topper listen over dem, der lukker mest CO2 ud i atmosfæren hvert år. Og det vækker kritik flere steder. “Pensionskasserne har et samfundsansvar for at bidrage til, at der tages hånd om klimaet og miljøet ved at flytte investeringer fra sort til grøn energi,” siger generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, Gitte Seeberg.

Med ryggen til fremtiden

Selv om Danmark har brug for politiske løsninger, der forholder sig til morgendagens udfordringer, bliver næsten al dansk politik – uddannelses-, miljø-, landbrugs- og forsvarspolitik – til med et stift blik i bakspejlet.

COP21 er blot starten, ikke målstregen

En mellemstatslig aftale på klimatopmødet i Paris kan ikke i sig selv løse problemet. Heldigvis handles der på mange fronter uden for forhandlingslokalerne. Kun ved at involvere alle aktører i samfundet kan vi skabe det nødvendige momentum, så udviklingen kan tage yderligere fart efter COP21.

De 17 verdensmål giver lys at styre efter

Man kan kun lede, hvis man har noget at styre efter. Verdensmålene repræsenterer et ledelsesfilosofisk og ledelsespraktisk indslag i en ellers kaotisk verden.

Mindre snak, mere handling: Byerne går forrest for klimaet

Ingen forventer, at klimaforhandlingerne ved COP21 i Paris kan levere de CO2-reduktioner, der er behov for for at holde den globale opvarmning under to grader. Heldigvis gør byerne allerede i dag, hvad klimaet har behov for: mindre snak, mere handling.

30.000 køer kan opfylde verdens behov for kød

Den første laboratorieskabte hamburger er allerede blevet serveret. Den blev frem­stillet af den hollandske professor Mark Post i 2013. Han forventer, at kunstigt kød vil være i butikkerne i løbet af de næste fem-seks år, og at det på længere sigt vil kunne erstatte størstedelen af al konventionel kødproduktion. Fremtidsforsker vurderer, at kunstigt kød kan få succes blandt forbrugere, der vil have et billigere alternativ til den ‘ægte’ vare.

Vi skal gøre gode nyheder endnu bedre

Med de mange alvorlige internationale kriser kan det være nemt at glemme. Men der bliver faktisk færre fattige i verden, millioner af mennesker lever længere med mindre sult, færre sygdomme og bedre uddannelse. Det er gode nyheder. Og de kommer ikke af sig selv.

Klimaeksperter: Lad bare gassen køre lidt længere

Regeringen vil droppe delmålene for udfasning af kul og gas, og det har ført til hård kritik af dens selvopfundne ”grønne realisme”. Selv det konservative støtteparti bryder sig ikke om de besparelsesforslag for klima- og energiområdet, som V-regeringen angiveligt vil fremlægge i forbindelse med sit forslag til finansloven for 2016, der ventes inden for den nærmeste fremtid. Men Mandag Morgens rundspørge hos nogle af landets førende energi- og klimaeksperter viser opbakning til en langsommere udfasning af gas. ”Gassen er rigtig god broteknologi, fordi det er den mindst CO2-belastende af de fossile brændsler. Det vil helt klart gøre omstillingen lettere,” siger Poul Erik Morthorst, professor i systemanalyse inden for energisektoren ved DTU.

Big data skal gøre København til grøn vækstmetropol

Til december går København i luften med en helt ny big data-platform, der vil sætte nye globale standarder for, hvordan de enorme mængder data, der genereres i store bymiljøer, kan standardiseres og gøres til råstof for innovative virksomheder, myndigheder og borgere. Visionen er, at platformen skal være en digital markedsplads for offentlige og private aktørers udveksling, analyse og handel med nogle af alle de data, såvel offentlige som private, der bliver skabt og opsamlet i hovedstaden. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Region Hovedstaden, klyngeorganisationen CLEAN og den japanske teknologigigant Hitachi, der skal stå for driften. Ifølge overborgmester Frank Jensen (S) er målet med platformen todelt. ”Vi vil gerne udnytte platformen til at løse nogle af vores udfordringer på klimaområdet. Men vi ønsker også at bruge platformen til at skabe vækst og nye produkter blandt regionens virksomheder og iværksættere,” siger han. Hos Hitachi mener Hans Lindemann, Senior Vice President for Hitachi Consulting, at platformens setup er unikt også i en global sammenhæng. ”Mange byer verden over har i dag iværksat initiativer inden for big data. Men endnu er jeg ikke stødt på noget, der har et så ambitiøst setup i forhold til inddragelse af både offentlige og private aktører som her i København,” siger Hans Lindemann. Rent teknisk består platformen af teknologi, der kan ”oversætte” og standardisere alle datatyper til samme format. Desuden bygges en såkaldt værktøjskasse, der gør det muligt at trække data ud af platformen, så virksomhederne nemmere kan skabe et analytisk grundlag ved f.eks. at søge på og krydsreferere bestemte data. Og endelig etableres der et selskab, som skal drive platformen i det daglige. Ifølge Frank Jensen håber man, at den nye innovative big data-platform på længere sigt vil kunne eksporteres til andre storbyer.

Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget

I sidste uge lød startskuddet til de klimaforhandlinger, der til december skal munde ud i en klimaaftale i Paris. Mødet i Geneve er blot et af mange, der tilsammen kommer til at udgøre en ny og effektiv global klimaaftale.

Connie Hedegaard: FN spænder ben for sig selv i klimakampen

FN’s rolle som central aktør i klimakam­pen afhænger af, at der leveres konkrete politiske resultater, når verdens ledere mødes til COP15 i Paris i år. Nu skal organisationen bevise, at den er i stand til at reformere sig selv – ellers bliver FN’s troværdighed i klimakampen sat over styr. “UNFCCC’s troværdighed er på spil i Paris. Som verdenssamfund kan vi ikke to gange med seks års mellemrum sætte en deadline for en glo­bal klimaaftale og så bagefter sige, at det blev der så desværre alligevel ikke rigtig noget ud af. Hvis det sker, vil verdens lande søge andre veje,” siger tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Hun mener desuden, at de årlige COP’er er for tunge, omstændelige og dyre. Derfor bør den år­lige klimakonference afskaffes og i stedet afholdes hvert andet år. “Argumentet for, at man vil have COP’erne hvert år, er, at de er med til at mobilisere. At man ved, at man skal være der. Men sandheden er jo, at de konferencer er blevet meget store. De koster mange penge, og de koster også meget CO2,” siger hun.

Mandag Morgens Velstandsgruppe: Vi skal bruge klimakrisen til at skabe ny vækst

Mandag Morgens Velstandsgruppe: Vi skal bruge klimakrisen til at skabe ny vækst

Mens væksten står i stampe, viser nye rapporter, at Danmarks CO2-aryk er højere end hidtil antaget. Det kalder på en
gentagelse af succesen fra 1970’erne, hvor energikrisen skabte eksporteventyr som Danfoss, Velux og Rockwool. Nu bør den globale klimakrise og presset på Danmark føre til nye erhvervssucceser, lyder opfordringen fra Mandag Morgens Velstandsgruppe. De anbefaler 11 konkrete veje til ny grøn vækst.

Klimakampen er rykket ind på den politiske midte

Det er værd at holde øje med New York i denne uge. Her finder et møde sted, som kan blive en skelsættende ny start for klimakampen. Når 130 stats- og regeringschefer i morgen mødes til det endags klimatopmøde, FN’s generalsekretær Ban Ki-moon har indkaldt til, er det en samling politikere, der er mere end sædvanligt enige. Samtidig mødes erhvervsledere fra hele verden for at diskutere klimaudfordringer, og hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løfte dem. Kampen mod global opvarmning er således ikke længere en krig på holdninger mellem en rødgrøn klimabekymret lobby og blåsorte industri- og erhvervslobbyer. I sidste uge konkluderede rapporten “Better Growth, Better Climate” bl.a., at vækst og bæredygtig udvikling ikke er hinandens modsætninger. Forfatterne til rapporten er tunge folk som Jeremy Oppenheim fra McKinsey, klimaøkonom Nicholas Stern og Felipe Calderón, Mexicos tidligere præsident. EU’s klimakommissær, Connie Hedegaard, noterer sig, at det er verdens førende økonomer, der står bag. “Det gør større indtryk i det danske finansministerium, at det er folk fra McKinsey og OECD, der nu siger, at der er en god businesscase for den bæredygtige omstilling, end hvis det var en analyse fra Greenpeace, der sagde det samme,” siger Hedegaard.

En ambitiøs plan for klimaforandring

Selvom USA’s præsident Barack Obamas nye klimaplan ifølge Paul Krugman absolut ikke er nok til at redde kloden, så er den et skridt i den rigtige retning. Skridtet kan endda tages for ganske få midler, skriver professoren i denne uges Globalt udsyn.

28 eksperter skal finde et nyt klimasprog

Når FN’s klimapanel i dag fremlægger sin nye rapport, vil vi endnu en gang få udmalet klimaforandringernes forfærdelige konsekvenser. Men erfaringen tyder ikke på, at det vil få virksomheder, politikere eller borgere til at ændre adfærd. Dommedagsretorik og undergangsscenarier gør snarere folk apatiske og desillusionerede. Nu indleder mere end 25 forskere, reklamefolk, kunstnere, journalister, virksomhedsledere og aktivister jagten på et nyt sprog, der kan gøre klimakampen til en folkesag. Det sker på Sustainias symposium “We Need To Talk” i næste uge.

Fransk-amerikansk forbrødring i klimaets tegn

Obama støtter i en kronik skrevet sammen med Hollande de franske bestræbelser på at skabe momentum frem mod COP21-konferencen i Paris. Men har Obama genfundet troen på FN-systemet?

Dansk energipolitik kan bane vej for milliardeksport

Dansk energipolitik kan bane vej for milliardeksport

Systemeksport af energipolitisk knowhow kan styrke danske cleantech-løsninger på de globale markeder. Et nyt regeringsinitiativ sigter på at udbrede danske reguleringsprincipper til udvalgte samarbejdslande for at gøde jorden for danske eksportvirksomheder. Ikke mindst markedet for energieffektivisering vokser eksplosivt. Den uproduktive COP19-proces skaber fornyet fokus på de lavthængende frugter, hvor økonomi og bæredygtighed går hånd i hånd. Danske virksomheder nyder godt af et godt omdømme på området. Men cleantech-branchens frontløbere advarer om, at Danmark må styrke hjemmemarkedet for næste generation af energieffektive løsninger, hvis styrkepositionen skal bevares.

Investeringstørke før ny cleantechbølge

Investeringstørke før ny cleantechbølge

Investeringstørke, rekordbillige CO2-kvoter og global skifergaslimbo har kastet virksomheder, der udvikler cleantechløsninger, ud i en alvorlig krise. 2013 tegner til at blive endnu et år med faldende investeringer. Men eksperter beroliger med, at en ny, tredje investeringsbølge er på vej, næret af en stigende tendens til at ”bygge cleantech ind” i eksisterende produkter. ”Den næste investeringsbølge i cleantech tegner til at blive endnu større end den nuværende,” vurderer Richard Youngman, europæisk direktør for det anerkendte amerikanske analyse- og konsulenthus Cleantech Group. Men han understreger, at den nuværende bølge ”skal klinge af”, før den næste for alvor kan komme i gang.

Grønne ministre: Miljøkrav må ikke koste på bundlinjen

Grønne ministre: Miljøkrav må ikke koste på bundlinjen

Regeringens grønne ministre er i gang med det, de ser som et gennemgribende opgør med de seneste tre årtiers miljøpolitik. Hensynet til naturen står ikke længere hævet over alt andet. Vækst og produktivitet er mindst lige så vigtigt, lyder budskabet fra både miljøministeren og klimaministeren. De vil omfavne erhvervslivet og på den måde få virksomhederne til at være med til at trække den grønne dagsorden fremad. Men det er kortsigtet at gøre økonomisk vækst til en del af den grønne dagsorden, og de risikerer at drukne miljøet i jagten på bedre konkurrenceevne, advarer kritikere.
 

Intelligente grønne afgifter vil styrke konkurrenceevnen

I stedet for at skære i energi- og miljøafgifterne kan smartere grønne afgifter sikre både miljø og konkurrenceevne. Ifølge en række eksperter er det muligt at designe indretningen af energi- og miljøafgifter på en sådan måde, at de opfylder deres formål om at mindske udledningen af miljøskadelige stoffer uden at forringe virksomhedernes konkurrenceevne. De opfordrer regeringen til at strømline de grønne afgifter og gøre op med årtiers tilfældige knopskydninger.

Finanskrisens lange hale

Der er udsigt til langvarig stagnation og lavvækst i flere år. Det store gældsbjerg vil virke som en bremse på væksten. De finansielle markeder er stadig præget af ekstrem volatilitet, og politikerne mangler at gennemføre en række afgørende reformer, der begrænser systemkrisen. Der er meget stor risiko for, at finanskrisen forværrer klima- og fattigdomskrisen.

Sundhedskrisens mange ubekendte

Kroniske sygdomme og usund livsstil koster millioner af menneskeliv, men det kniber endnu med at lave en systematisk forebyggelsespolitik, der kan nedbringe sundhedsudgifterne og redde menneskeliv. Internettet, nye sociale medier og brugervenlige applikationer kan blive en drivkraft for nytænkning af sundhedssystemet. Nye globale risici i form af pandemier er en ubekendt faktor. Sundhedskrisen spiller tæt sammen med fødevare- og fattigdomskrisen.

Sikkerhedskrisens turbulente farvand

Antallet af militære konflikter og territoriale stridigheder er faldende, men en række regionale konflikter truer med at sætte en kædereaktion af negative begivenheder i gang. Stormagternes geopolitiske magtspil fortsætter, og der udgår voksende sikkerhedsricisi fra ressource- og fødevarekrisen. De næste krige kan blive cyberkrige over internettet, der rammer stadig mere sårbare og digitaliserede vestlige økonomier.