fodbold


Landsholdskrisen – en del af noget større

Landsholdskrisen – en del af noget større

DBU og Spillerforeningen blev torsdag aften enige om en ny, midlertidig landsholdsaftale, der skal løbe en måned. Men konflikten lurer fortsat under overfladen, og kampen om fordelingen af fodboldlandsholdets indtægter kan få afgørende betydning for fremtidens ungdomsarbejde og talentudvikling inden for andre idrætsgrene.

Bookmakerne vinder VM i fodbold

Bookmakerne vinder VM i fodbold

Store sportsbegivenheder som VM i fodbold øger mængden af annoncer for sportsvæddemål og kasinospil. Unge spillere er en eftertragtet målgruppe for bookmakerne, men flere og flere ender i behandlingskrævende spilafhængighed.

Politisk flertal for mere regulering af spilmarkedet

Politisk flertal for mere regulering af spilmarkedet

Politikere fra begge sider af Folketinget mener, at der skal gøres noget ved det stigende antal af særligt unge ludomaner. Flere partier ønsker regulering af bettingselskabernes markedsføring og bonusordninger.

Superligaklubber skaffer borgere i arbejde

Superligaklubber skaffer borgere i arbejde

FC Midtjylland spiller i nyt projekt bold med arbejdsløse for at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet. Projektet kombinerer ’fodboldfitness’, fællesskab og jobsøgning. De første borgere er kommet i job.

Vestager klar til at tackle Messi og Ronaldo

“Vestagers afgørelser i sagerne om de spanske og hollandske fodboldklubber bliver et wake up call til hele den europæiske fodboldverden.”
Sådan lyder vurderingen fra Richard Craven, dr.jur. og ekspert i statsstøtte i Europa, som reaktion på, at EU’s konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, i et interview med Mandag Morgen bebuder, at hun snart er klar med en afgørelse i endnu en spektakulær sag om ulovlig konkurrence i EU. Denne gang er der tale om to af fodboldens giganter, de spanske storklubber Real Madrid og FC Barcelona, der risikerer at skulle tilbagebetale ulovlig statsstøtte i milliardklassen til den spanske stat, hvis de bliver fundet skyldige i anklagerne, der rækker helt tilbage til 1990.
“Afgørelsen kommer sidst på sommeren eller først på efteråret,” siger Margrethe Vestager.
Sagen, der har været undervejs i snart seks år, involverer også to andre spanske og en række hollandske klubber, bl.a. de nykårede mestre fra PSV Eindhoven, der ligeledes er under mistanke for at have modtaget ulovlig offentlig støtte. Den ekstremt lange sagsbehandlingstid har flere gange fået EU’s Ombudsmand, Emily O’Reilly, til åbent at kritisere Vestagers forgænger, spanieren Joaquin Almunia, for at sylte sagen, bl.a. fordi han selv er fan af en af de anklagede spanske klubber.
Ifølge Richard Craven taler alt for, at de berørte klubber vil blive tvunget til at tilbagebetale milliarder af kroner til deres respektive stater.

10 ting enhver topchef bør vide om fodbold

Når fodbold-VM ruller over plænerne i Brasilien, skaber det en omsætning på over 20 milliarder kr. til det internationale fodboldforbund FIFA. Det er 66 pct. mere end VM for fire år siden. Prisen for tv-rettigheder er eksploderet, og nu må tv-selskaberne i f.eks. USA betale 4-5 gange mere for retten til at vise VM end for bare 8 år siden. Fodbold er ikke bare verdens mest populære sport. Det er også en af verdens mest succesfulde vækstbrancher.

Samtidig er VM i fodbold en global mediebegivenhed, som regeringer i nye demokratier som Sydafrika og Brasilien og i autokratiske regimer som Rusland og Qatar meget gerne vil bruge til at brande sig på.

Mandag Morgen kortlægger 10 tendenser i international fodbold på baggrund af bl.a. rapporter og analyser fra en række af verdens førende konsulenthuse som Goldman Sachs, Deloitte, EY og Forbes. 10 tendenser som enhver topchef – fodboldinteresseret eller ej – bør skrive sig bag øret, inden VM slutter om tre uger.