folkeskole


Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

Endnu en lærerreform, der svigter børn og unge med særlige behov

KOMMENTAR: Uddannelsesministeren har nedsat en kommission, der skal komme med udspil til en ny læreruddannelse. Men der er ikke en eneste ekspert med forstand på specialpædagogik med ved bordet. Et signal om, at ministeren overser et af folkeskolens grundlæggende problemer.

Folkeskolen lider under akutte rekrutteringsproblemer

Folkeskolen lider under akutte rekrutteringsproblemer

Den omfattende mangel på folkeskolelærere i hele landet, giver skoleledere landet over store problemer med at opretholde en stabilt lærerkorps, konkluderer analyse fra Danmarks Lærerforening.

Skole på vinderkurs

En af de skoler, der har vendt den negative udvikling, er Nørre Fælled Skole i København. Forældrenetværkets charmeoffensiv i bydelens boligforeninger og børnehaver gav resultater: I dag er antallet af elever mere end fordoblet til 324, og andelen af tosprogede elever er nede på 60 pct. I 2012 var 97 pct. af eleverne tosprogede, skolens ry i lokalområdet var miserabelt, og økonomien var heller ikke noget at prale af. Men så lykkedes det skoleleder Morten Østergaard Jensen at mobilisere områdets ressourcestærke forældre. 

Folkeskolen mangler maddannelse

Hver fjerde elev spiser spiser lige så ofte fastfood som rugbrødsmadder til frokost, og næsten hver tiende er overvægtig. Men trods det gør den nye skolereform intet for at styrke børnenes sunde kostvaner. Det er forældrenes opgave og ellers op til den enkelte skole at prioritere en særlig madprofil, siger undervisningsminister Christine Antorini (S). Kritikken kommer bl.a. fra Anne-Birgitte Agger, direktør i Fonden Københavns Madhus, som står bag en række madprojekter i hovedstadens folkeskoler. Tiderne har ændret sig, uden at skolen er fulgt med, mener Madhus-direktøren. “Vi kan ikke længere tage for givet, at børn lærer at lave mad derhjemme. Derfor har skolerne et medansvar og er det rigtige sted at sætte ind med både maddannelse, madhåndværk og madkundskab,” siger hun og bakkes op af flere eksperter. I denne uges afsnit af artikelserien Madkampen tegner Mandag Morgen modellen for fremtidens skole, hvor eleverne dyrker skolehaver, og sund kost indgår i alle fag.

Lad lederne lede på vores uddannelser

Vi må ikke overlade det til embedsapparatet at sikre, at de nye politiske mål for vores uddannelsesinstitutioner bliver til virkelighed. Vi har ikke brug for kontrol og regelrytteri, men stærk og professionel ledelse.

’Ja tak’ til private forskningsmidler

Med private fondsmidler til dansk forskning og uddannelse får vi en fantastisk mulighed for at udvikle områder, som det politiske system ikke kan prioritere.

Iværksætterkløften begynder i folkeskolen

Trods fremskridt de sidste fire år undervises hovedparten af de danske skoleelever stadig ikke i entreprenørskab. Og indsatsen svinger markant fra kommune til kommune, viser en ny kortlægning fra Fonden for entreprenørskab. For de elever, der i dag går i folkekolen, vil evnen til at tænke innovativt og selvstændigt blive afgørende for, hvor godt de kommer til at klare sig på fremtidens arbejdsmarked. Samtidig kan nye undervisningsformer, der sætter fokus på entreprenørielle kompetencer, forbedre inklusionen i folkeskolen og styrke det lokale erhvervsmiljø. Mandag Morgen har netop præsenteret en case-samling med 16 vidt forskellige eksempler på, hvordan indsatsen kan gribes an på den enkelte skole. 

Danmarks største ledelsesudfordring venter folkeskolen

1.318 skoleledere står foran deres karrieres største ledelsesudfordring. I løbet af det kommende skoleår skal de gennemføre regeringens skolereform og implementere de nye kontroversielle arbejdstidsregler. Det kræver et opgør med skolens hidtidige magtbalance og den indgroede selvledelseskultur på lærerværelserne. Men mere end hver tredje skoleleder føler sig ikke klædt helt på til opgaven, viser en ny rundspørge fra Mandag Morgen. ”Det bliver ikke et problem at indføre engelsk i første klasse eller udvide timetallet. Den virkelige udfordring ligger i, at skolerne skal til at undervise på en helt andet måde, og at der skal skabes en meget mere fleksibel skoledag. I dag er der på mange skoler en udpræget solistkultur, hvor den enkelte lærer har sine faste klasser og skema. I fremtiden skal lærere og ledere arbejde tæt sammen for at opfylde de nye Fælles Mål,” siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle.

På vej mod en ny folkeskole

Med folkeskolereformen er der opstået nye muligheder for at hæve kvaliteten på landets skoler, men hvad skal der til, før ambitionerne bliver til virkelighed? Først og fremmest handler det om at genskabe tilliden mellem ledelsen og lærerne.

Vi skal stille flere krav til 9.z

Hygge og tilfredshed fylder stadig mere i det danske fællesskab, der har skruet kollektivt ned for ambitionerne og de høje målsætninger. Kinesiske unge giver 9.z baghjul og viser, at behovet for et ambitiøst fællesskab er akut.

Danske skolebørn kan blive globale it-pionerer

Danske skoleelever skal indstille sig på i højere grad at skifte blyanten ud med computere, tablets og smartphones. Den nye folkeskolereform og forskellige andre  initiativer betyder, at it og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag. DI vil starte en folkebevægelse for at gøre it til en slags fjerde færdighed ved siden af læsning, skrivning og regning. Førende globale tænkere, konsulentfirmaer og investeringsbanker forudser, at e-learning vil eksplodere de kommende år. De nye digitale muligheder vil ændre vores opfattelse af undervisning på en måde, som er svær at overdrive.

Skrabet skolereform vil ramme de svageste

Skrabet skolereform vil ramme de svageste

To medlemmer af regeringens Skoleråd advarer mod at sløjfe de aktivitetstimer, der er en central del af regeringens udspil til reform af folkeskolen. Hvis heldagsskolen ender med at blive ”mere af det samme”, vil det især gå ud over de svageste elever, siger DPU-professor Niels Egelund. Skolerådets formand, DFI-direktør Jørgen Søndergaard, mener, at det kræver stram styring og planlægning, hvis aktivitetstimerne skal bidrage til at løfte undervisningskvaliteten.

Eksperter: Brug lockout-millionerne på de svage elever

De mange millioner, som kommunerne sparer på lærerlockouten, bør bl.a. bruges til at få de svage elever inkluderet bedre i folkeskolen. Sådan lyder opfordringen fra en række skoleeksperter i en rundspørge, som Mandag Morgen har foretaget. De mener ikke, at folkeskolen som helhed får tilstrækkeligt med valuta for pengene, hvis man alene bruger pengene til at erstatte alle de timer, som eleverne har mistet under lockouten. I stedet bør en betydelig del af de ekstraordinære midler bruges til at fremme inklusionen, der i disse år er en af folkeskolens største udfordringer.

Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt

For nylig kunne jeg i en tv-debat se Karen Ellemann afvise videre forhandlinger om folkeskolen på baggrund af uenighed om sølle to undervisningstimer om ugen. Hvad i alverden sker der? Det er da ikke spørgsmålet om 35 eller 37 timer, der er vigtigt.

Klogere børn for færre timer

Ny bevægelse for selvlæring udfordrer skolens monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation. I fremtiden skal vores børns kompetencer udvikles i en lang række forskellige miljøer og på tidspunkter, som ligger uden for 8-16.

Folkeskolens forandring

Ballet er åbnet, den danske folkeskole skal gennemgå en af de største forandringer i dens knap 200 år lange historie. Lad os derfor inspireres af de bedste internationale organisationer og få styr på de fire grundlæggende faktorer, som skaber et solidt fundament for forandring.

Skal børn være konkurrenter eller verdensborgere?

Tidligere engelskundervisning i folkeskolen skal føre til bedre dansk konkurrenceevne, siger politikerne. Men sammenhængen er i bedste fald tvivlsom. Hvad med at uddanne verdensborgere i stedet?

Folkeskolens nødvendige realitetstjek

Regeringens forslag til folkeskolereform ventes at samle et flertal på Christiansborg, og det kan føre til den mest vidtgående reform af folkeskolen i mange år. Planerne er ambitiøse, men det tegner til at blive en slowmotion-reform, der gennemføres for langsomt. Samtidig kan forslaget om at øge lærernes undervisningstid skabe nye konflikter med lærerne, der har afgørende betydning for at føre reformen ud i livet. Og det er et af de helt store paradokser i en reform, hvor regeringen ellers inviterer alle parter til at indgå i et fælles partnerskab om folkeskolens fremtid.

Online-uddannelse er den nye dreng i klassen

Det økonomiske potentiale er enormt, og de pædagogiske muligheder om end endnu større. Online-uddannelse vil få en stadig større betydning i fremtidens videnssamfund, så lad os undersøge, hvordan vi kan indrette undervisningssektoren til de nye muligheder.

Folkeskolen kan ikke ændres fra Christiansborg

Forventningerne til den kommende folkeskolereform er hårdt spændt op. Statsministeren har placeret skolepolitikken centralt på dagsordenen, og undervisningsminister Christine Antorini præsenterer snart regeringens udspil til en ny reform. Men det er slet ikke politikerne på Christiansborg, der kan skabe den forandring, skolen har brug for, lyder budskabet fra lærerne, skolelederne og DI. De efterlyser en kulturændring, der kun kan drives frem nedefra.