folkeskolen

Privatskoler høster bedre karakterer i forældretilfredshed

Privatskoler høster bedre karakterer i forældretilfredshed

Ny undersøgelse om forældres grunde til at vælge en privatskole til deres børn viser, at skolerne tilvælges pga. deres gode ry, faglighed og værdier. Samtidig er forældre til børn på privatskoler mere tilfredse med skolen end forældre til børn på folkeskolerne.

Friskoler er lige så folkelige som folkeskoler

Friskoler er lige så folkelige som folkeskoler

Det er en myte, når friskoler bliver skoset for kun at være for de privilegeredes børn. Der er meget små afvigelser fra folkeskoleelevers sociale baggrund, viser en ny undersøgelse af friskoleelevernes socioøkonomiske baggrund. Privatskolerne skiller sig stadig ud, men også de tager et socialt ansvar.

E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige

Computere og digital teknologi vil forandre den måde, vi underviser børn og voksne på. Men lærerne bliver aldrig overflødige af den grund, siger forretningsmand bag dansk e-læringssucces. Tværtimod bliver lærernes rolle med at klæde ungdommen på til fremtidens digitale virkelighed kun vigtigere.

Merete Riisager: Folkeskolen skal være konkurrencedygtig

Merete Riisager: Folkeskolen skal være konkurrencedygtig

Undervisningsministeren afviser kritikken af, at regeringen forsøger at fremme elevflugten fra folkeskolen. Men hun ser udviklingen som et signal fra forældrene om, at der er problemer med folkeskolen, som politikerne skal blive bedre til at lytte til.

Elevflugten fra folkeskolen sætter nye rekorder

Elevflugten fra folkeskolen sætter nye rekorder

Der er færre folkeskoler i Danmark end nogensinde, og en større andel elever, der i stedet går på privat- og friskoler. Flugten fra folkeskolen skal stoppes, siger bekymrede politikere.

Halleluja-IT i folkeskolen skaber fagligt svage junglebørn

Halleluja-IT i folkeskolen skaber fagligt svage junglebørn

Mere IT i klasseværelset er ikke nødvendigvis bedre. Nærmest tværtimod, konkluderer OECD-rapport. DPU-professor mener, at vi i Danmark lider under en halleluja-agtig teknologibegejstring og laissez faire-holdning til IT i Folkeskolen.

Gribskov lukker videnskaben ind i skoler og børnehaver

Gribskov lukker videnskaben ind i skoler og børnehaver

Gribskov åbner sine skoler, børnehaver og specialinstitutioner for forskere, så de kan finde de metoder med størst effekt for udsatte børn og forældre. Det nye samarbejde er formentlig det første af sin art i verden og har store perspektiver.

International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig?

International uddannelsesekspert: Hvorfor er den danske folkeskole så middelmådig?

Den danske folkeskole løfter hverken elevernes faglighed eller den sociale mobilitet for de mest udsatte børn. I lande som Estland, Canada og Finland forholder det sig lige omvendt. Ugebrevet Mandag Morgen har talt med uddannelsesekspert Pasi Sahlberg og fået hans forslag til, hvordan danske uddannelsespolitikere kan styrke kvalitet og mobilitet i folkeskolen. Ifølge den internationalt anerkendte Harvard-professor er nationale tests og frit skolevalg ikke vejen at gå.

Belastede skoler har succes med integration

På få år er det lykkedes en række af landets mest belastede skoler at nedbringe andelen af tosprogede elever markant, viser en rundspørge, Mandag Morgen har foretaget. Samtidig er flere af skolerne løftet rent fagligt og eleverne får højere karakterer. Skolerne bruger i høj grad fire metoder, viser Mandag Morgens analyse. Bl.a. har de succes med at tiltrække ressourcestærke forældre og engagere dem i skolens turn around. Og det virker, fortæller eksempelvis skoleleder på Munkevængets Skole i Kolding, Ole Wiese: “De er de bedste ambassadører for skolen, man kunne tænke sig. Det betyder alverden, at de andre forældre kan se, at der er flere familier i området, som vælger skolen til, og som de kommende forældre kan dele deres bekymringer med.”

Her lykkes skolereformen mod alle odds

Eksperter har givet folkeskolereformen dumpekarakter, for de mener den er ved at drukne i elendig timing, stressede lærere og dårlig økonomi. Men på nogle skoler har lederne tilsyneladende vendt den truende fiasko til en kommende succes. Ens for dem alle er, at de som det første får styr på noget af det mest omstridte i reformen: lærernes arbejdstid. Og så sørger skolelederne på de succesrige reformskoler for at inddrage lærerne.

Skolereformen er ved at køre af sporet

Regeringens stort anlagte folkeskolereform er på vej mod fiasko. Det er konklusionen fra en række skole- og ledelseseksperter på Mandag Morgens analyse af en stribe af undersøgelser, som siden august har afsløret faretruende tegn på, at reformen er ved at køre af sporet: 7 ud af 10 skoler mangler penge til at gennemføre den, 8 ud af 10 lærere ved ikke, hvordan undervisningen skal foregå efter sommerferien, og godt hver 3. lærer overvejer at droppe lærerfaget pga. reformen. Eksperter og fagfolk advarer om, at reformen er ved at blive tabt på gulvet, fordi politikerne har trumfet for mange store forandringer igennem på alt for kort tid. Samtidig skal skolerne opfylde ambitiøse lovkrav om øget inklusion, de er trængte på økonomien, og antallet af lærere svinder dag for dag. “Du kan ikke ændre folkeskolen fra Christiansborg og KL’s hovedkontor. Du skal igennem lærerværelset,” siger Skolepsykologernes formand, Bjarne Nielsen.

Dataeksperter vil sætte folkeskolen på formel

Med big data kan der for alvor komme skub i den differentierede undervisning. I stedet for at være dataforskrækkede bør big data blive lærernes vigtigste redskab. Hvis der løbende indsamles data om, hvordan børn udvikler sig, kan der skabes et retvisende billede af, hvilken undervisningsform, der virker. Sådan lyder det fra professor ved Oxford Universitet Viktor Mayer-Schönberger og digital redaktør ved The Economist Kenneth Cukier, der står bag den nye bog Learning With Big Data. The Future of Education. Men selv om folkeskolerne bliver mere digitale herhjemme, kommer vi ikke til at se datadrevne folkeskoler inden for nærmeste fremtid, mener adfærdsdesigner og dataekspert.

Danske elever udskifter bøger med 3D-printere

Udviklingslaboratorier med 3D-printere og laserteknologi er på vej ind i den danske folkeskole som del af et ambitiøst forskningsprojekt. De såkaldte fablabs skal forvandle de danske skoleelever fra passive forbrugere til aktive medudviklere af nye digitale produkter. Det kan bidrage til at styrke Danmark som fremtidig industrination, lyder budskabet fra Industriens Fond, der har skudt 3 millioner kr. i projektet.

Antorini vil have it ind med skolemælken

Antorini vil have it ind med skolemælken

Med 50 vidtgående anbefalinger, som ministerens særlige it-rådgivningsgruppe afleverer i dag, vil undervisningsminister Christine Antorini give it en langt mere fremtrædende rolle i undervisningen på landets skoler og i børnehaver. It skal gøre eleverne til innovative “medskabere” af deres egen undervisning, og allerede fra 3. klasse skal de udfordres med opgaver, der kun kan løses ved hjælp af it, så de lærer at mestre det digitale sprog. Lærere og pædagoger skal opkvalificeres til at anvende it. De mange anbefalinger skal nu integreres i de nye og mere præcise mål for, hvad eleverne skal kunne i fremtidens folkeskole. Målet er stort: De skal ikke bare blive gode it-brugere, men kreative it-skabere ligesom Facebooks berømte far, Mark Zuckerberg.

Mange skoleledere er ikke klar til den nye folkeskole

Hver tredje skoleleder føler sig ikke klædt godt nok på til at lede sin skole gennem de historisk store forandringer, som skolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler medfører for folkeskolen. Lærernes ”udprægede solistkultur” må vige til fordel for mere samarbejde, mener Skolelederforeningens formand.

I skyggen af skolereformen: It ind i alle folkeskolens fag

Ud med blyanten og ind med computeren. It og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag i folkeskolen. Den normale klasseundervisning skal kombineres med onlineundervisning, afgangsprøver skal fremover foregå digitalt i langt større omfang end i dag, og lærere skal efteruddannes for at blive bedre til at undervise digitalt. Den nye folkeskolereform og forskellige initiativer kan sikre et gennembrud for it i skolen. DI vil starte en folkebevægelse for at gøre it til den fjerde færdighed, på linje med at læse, skrive og regne.

Skolen er første stop i Vestagers tillidsreform

Lærerne er havnet i konflikt for at undgå mere kontrol med deres arbejdstid, men nu siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, at regeringens folkeskolereform netop viser lærerne og skolelederne mere tillid på en række områder. Hun afviser kritikken af, at reformen trækker ud – tværtimod er den i fuld sving. Folkeskolen er det første store element i regeringens omfattende tillidsreform, der skal fjerne bureaukrati og kontrol fra de offentligt ansattes hverdag. Næste etape bliver lovgivningen om dagtilbud og ledige, der skal kulegraves før sommer.

Kommission: Folkeskolereform er afgørende for Danmarks produktivitet

Et kvalitetsløft i folkeskolen er helt afgørende for at rette op på Danmarks skrantende produktivitet, viser produktivitetskommissionens nye rapport. En bedre grundskole er vigtigere for væksten, end længere uddannelser til de voksne. Og folkeskolen skal både løfte de svageste og styrke de dygtigste i folkeskolen, siger kommissionens formand.

Folkeskolen svigter børns it-kreativitet

Folkeskolen svigter børns it-kreativitet

Digitaliseringen bliver et så centralt redskab i morgendagens innovation og vækst, at skoleelever fra en tidlig alder bør lære om it-algoritmernes mangfoldige verden. Det mener danske it-eksperter. Men mens der breder sig en global erkendelse af, at eleverne skal med på it-udviklervognen, er emnet slet ikke på dagsordenen i den danske folkeskole. Undervisningsministeren lover, at det vil indgå i den kommende revision af folkeskolens Fælles Mål.