folkeskolereform


Storbritannien satser på velfærd der virker

Mens evidens stadig er et eksotisk fremmedord i den danske socialpolitik, har Storbritannien stort held med at undersøge og satse på metoder, der virker bedst over for borgerne. Seks forskningscentre undersøger indsatser inden for sundhed, uddannelse, forebyggelse af kriminalitet, tidlig social indsats, lokal vækst og det gode ældreliv. Velfærdsudgifterne på de 6 områder udgør ca 200 mia. pund eller mere end Danmarks årlige BNP. Trods de enorme udgifter, konstaterer David Halpern, David Camerons nationale rådgiver for centrene, at ”vi ved chokerende lidt om, hvad der virker.”

Her lykkes skolereformen mod alle odds

Eksperter har givet folkeskolereformen dumpekarakter, for de mener den er ved at drukne i elendig timing, stressede lærere og dårlig økonomi. Men på nogle skoler har lederne tilsyneladende vendt den truende fiasko til en kommende succes. Ens for dem alle er, at de som det første får styr på noget af det mest omstridte i reformen: lærernes arbejdstid. Og så sørger skolelederne på de succesrige reformskoler for at inddrage lærerne.

Ny Nordisk Skole skaber livsduelige børn

Steen Hildebrandt ser spøgelser, når han udlægger Ny Nordisk Skole som ”konkurrencestatens” indtog i Folkeskolen. Det skriver undervisningsminister Christine Antorini i et svar på Hildebrandts kritik.

Konkurrencestat på skoleskemaet

Nu skal folkeskolereformen ”rulles ud”. Skolernes arbejde skal ensrettes, måles, dokumenteres og sammenlignes – med Finansministeriets målestok.

Danmarks største ledelsesudfordring venter folkeskolen

1.318 skoleledere står foran deres karrieres største ledelsesudfordring. I løbet af det kommende skoleår skal de gennemføre regeringens skolereform og implementere de nye kontroversielle arbejdstidsregler. Det kræver et opgør med skolens hidtidige magtbalance og den indgroede selvledelseskultur på lærerværelserne. Men mere end hver tredje skoleleder føler sig ikke klædt helt på til opgaven, viser en ny rundspørge fra Mandag Morgen. ”Det bliver ikke et problem at indføre engelsk i første klasse eller udvide timetallet. Den virkelige udfordring ligger i, at skolerne skal til at undervise på en helt andet måde, og at der skal skabes en meget mere fleksibel skoledag. I dag er der på mange skoler en udpræget solistkultur, hvor den enkelte lærer har sine faste klasser og skema. I fremtiden skal lærere og ledere arbejde tæt sammen for at opfylde de nye Fælles Mål,” siger formand for Skolelederforeningen Anders Balle.

Mange skoleledere er ikke klar til den nye folkeskole

Hver tredje skoleleder føler sig ikke klædt godt nok på til at lede sin skole gennem de historisk store forandringer, som skolereformen og lærernes nye arbejdstidsregler medfører for folkeskolen. Lærernes ”udprægede solistkultur” må vige til fordel for mere samarbejde, mener Skolelederforeningens formand.

I skyggen af skolereformen: It ind i alle folkeskolens fag

Ud med blyanten og ind med computeren. It og digitale løsninger skal tænkes ind i alle fag i folkeskolen. Den normale klasseundervisning skal kombineres med onlineundervisning, afgangsprøver skal fremover foregå digitalt i langt større omfang end i dag, og lærere skal efteruddannes for at blive bedre til at undervise digitalt. Den nye folkeskolereform og forskellige initiativer kan sikre et gennembrud for it i skolen. DI vil starte en folkebevægelse for at gøre it til den fjerde færdighed, på linje med at læse, skrive og regne.

Kommission: Folkeskolereform er afgørende for Danmarks produktivitet

Et kvalitetsløft i folkeskolen er helt afgørende for at rette op på Danmarks skrantende produktivitet, viser produktivitetskommissionens nye rapport. En bedre grundskole er vigtigere for væksten, end længere uddannelser til de voksne. Og folkeskolen skal både løfte de svageste og styrke de dygtigste i folkeskolen, siger kommissionens formand.