folketingsvalg


Nedtælling til valget

Nedtælling til valget

Hvem der vinder næste folketingsvalg, kommer til at afhænge af helt andre forhold end sidste uges ministerrokade. Mandag Morgen giver i denne analyse sit bud på Lars Løkke Rasmussens og Mette Frederiksens politiske form, deres vigtigste politiske slag samt forholdet partierne imellem i henholdsvis rød og blå blok.

Fløjpartier trækker flest vælgere hen over midten

Det er yderfløjene i dansk politik, der i disse år formår at rokke ved det politiske landskab. Ved valget i juni var både Dansk Folkeparti og Liberal Alliance dygtige til at trække vælgere hen over midten, og til­sammen sikrede netop de vælgere Lars Løkke statsmi­nisterposten. Tendensen er klar, og den viser, at flere danskere end tidligere vælger frit imellem tilbuddene fra både rød og blå blok og ikke som forventeligt mel­lem beslægtede partier. F.eks. ville det være naturligt, at en frafalden rød vælger ville foretage et pitstop hos de radikale eller Venstre, inden vedkommende havner i folden i Anders Samuelsens alliance, men sådan er det ikke nødvendigvis. Det viser Mandag Morgens omfattende analyse af valget.

“Dansk Folkeparti har før hentet stemmer fra So­cialdemokraterne og trukket vælgere hen over midten, men det er bemærkelsesværdigt, at Liberal Alliance kan tiltrække vælgere fra rød blok,” siger Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab ved AAU.

For valgets helt store vinder, DF-formand Kristian Thulesen Dahl, er der i bund grund to og meget forskel­lige vælgergrupper i Danmark. Den ene gruppe har så god økonomi og så gode kompetencer, at de hverken behøver at frygte for globalisering eller indvandring. Og så er der udviklingens tabere, der med rette frygter, at staten ikke kan sikre dem det liv, de ønsker at føre. “Og dem kan man finde blandt vores vælgere,” siger han.

Utro vælgere og utro politikere

Normalt skifter 20-30 pct. af danskerne parti ved et folketingsvalg. Ved valget i juni satte hele 38 pct. af vælgerne kryds ud for et andet parti end ved det foregående valg. Men også de politiske partier shopper i stor stil rundt i det ideologiske arvegods i jagten på danskernes opbakning.

Hver 10. vælger besluttede sig først på valgdagen

Det siges, at et folketingsvalg vindes i perioden mellem to valg. Den myte punkteres af det seneste valg. Her besluttede godt hver fjerde vælger sig undervejs i valgkampen, hvor de ville sætte deres kryds, mens næsten hver 10. vælger – svarende til flere end 300.000 danskere – først besluttede sig på selve valgdagen. Det viser den hidtil mest omfattende kortlægning af vælgeradfærd i forbindelse med et folketingsvalg.

Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise

Resultatet af valget: Politikere i massiv tillidskrise

Folketingsvalget, der gav Lars Løkke Ras­mussen nøglerne til Statsministeriet tilbage med mindst mulig margin, var på flere måder skelsæt­tende. Ikke siden det famøse jordskredsvalg i 1973 har så mange danskere, 38 pct., stemt på et andet parti, end de gjorde ved det foregående valg.

Normalt stiger befolkningens tillid til de folke­valgte efter et valg. Vælgere, der har stemt på parti­er, der ender i opposition, vil typisk være skeptiske, men de opvejes af de vælgere, der har stemt på de partier, der vandt magten. Men sådan gik det ikke denne gang. Her er befolkningens tillid til politiker­ne faldet fra før valget og til Lars Løkke Rasmussen dannede sin smalle V-regering. “Og det er opsigts­vækkende,” siger Jørgen Goul Andersen, professor og valgforsker ved Aalborg Universitet.

Sammen med YouGov har han lavet den mest omfattende undersøgelse og analyse af et folke­tingsvalg nogensinde. En af undersøgelsens konklu­sioner er, at valgkampe kan gøre en forskel. Således besluttede 1,3 mio. danskere sig først under selve valgkampen, knap hver 10. skiftede me­ning undervejs og ca. 300.000 vælgere tog først endelig stilling på selve valgdagen.

Løkkes dyre valgsejr

Regeringsmagten kan vise sig dyr for Lars Løkke Rasmussen. I valgkampen lovede han bl.a., at der skal være råd til al ny sygehusmedicin, der må ikke skæres i dagpengene, boligskatten skal fredes indtil 2025, skatten i bunden skal lettes, og håndværkerfradraget genindføres. Samtidig skal Løkke indfri støttepartiernes krav om bl.a. lettelse af topskatten og øget grænsekontrol. Men de mange løfter og forslag koster penge. Masser af penge. Løkke vil afsætte 16 mia. kr. ekstra til sundhed og ældre frem mod 2020. Men bare hans ene løfte om at have råd til al ny og dyr sygehusmedicin vil ifølge beregninger koste op imod 17 mia. kr. Står beregningerne til troende, vil dette ene løfte med andre ord sluge alle de ekstra penge. Mandag Morgen gennemgår de mange løfter, der bygger oven på de 290 forslag, som Venstre har lanceret gennem det seneste år til et kommende blåt regeringsgrundlag. 

Undermålerne

100.000 stemmer undervurderede meningsmålingerne Dansk Folkeparti med i deres 130 målinger op til Folketingsvalget. Fejlskuddene skyldes måske, at de har spurgt for neutralt. Virkeligheden er ikke neutral, og derfor får man ikke rigtige svar i en meningsmåling, hvis man spørger sådan. I stedet skal man sætte vælgerne i samme mentale situation, som når de står i stemmeboksen.

Akademikerangsten

Djøf’ere og akademikere er blevet samfundets store prygelknabe. Især hvis de sidder i Folketinget, der i dag har en større andel akademikere end nogensinde før. Fordelingen er så skæv, at der opstår blinde pletter i debatten, siger elitekritikeren Lars Olsen. Men kritikken bunder i en misforståelse. ”Kernen i det repræsentative demokrati er ikke, at vores politikere skal afspejle befolkningens sammensætning, men at folket vælger sine repræsentanter,” siger demokratiforsker.

Thulesen Dahl er Løkkes livsforsikring

Lars Løkke har kurs mod en VO-regering, der kan blive væsentlig stærkere, end mange forudser. Løkke og Thulesen Dahl bliver dansk politiks nye superduo. De har økonomisk medvind i ryggen. En ny 2025-plan lægger kursen for Danmark mange år ud i fremtiden. Mandag Morgen fokuserer på seks hovedtemaer i det kommende blå regeringsgrundlag. Økonomi bliver den største hurdle, velfærden står overfor store forandringer og trepartsforhandlinger kan blive Løkkes triumf.

Danskerne ønsker opgør med ”Sundhedens Bermuda-trekant”

Knap to ud af tre danskere (65,8 pct.) ønsker mere patientsamarbejde mellem sygehuse, praktiserende læger og kommuner. Næstvigtigste prioritet er kortere ventelister (62,5 pct.) efterfulgt af mere brug af teknologi i behandling og pleje (37,7 pct.). Det viser en rundspørge foretaget af Mandag Morgen og TrygFonden. I undersøgelsen, der er gennemført, efter at statsministeren udskrev folketingsvalg, blev respondenterne bedt om at lave en ønskeliste på tre emner ud fra ti overordnede sundhedsemner, som et fiktivt sundhedsparti skal kæmpe for i den aktuelle valgkamp. Her blev mere samarbejde omkring den enkelte patient mellem de tre hovedaktører, sygehuse, de praktiserende læger og kommuner, den klare topscorer.

Danskernes prioriteringer sætter fingeren på en af de helt store udfordringer for sundhedsvæsenet i disse år: at få gjort op med “Sundhedens Bermuda-trekant”, der betyder, at ansvaret for samarbejde og koordinering af patienternes forløb ofte forsvinder, når ansvaret for en patient bliver givet videre fra en aktør til en anden.

Da Mandag Morgen præsenterer resultaterne for tre praktikere, en praktiserende læge, en sygehuslæge og en kommunal sundhedschef, lægger de sig fladt ned: Jo, der er behov for mere samarbejde. “Vi skal tænke på patienterne som vores patienter i stedet for patienter, der er hos os eller hos jer,” siger Anna Mette Nathan, praktiserende læge og bestyrelsesmedlem i Praktiserende Lægers Organisation.

Spin af tid

Beslutningstagerne udskyder de svære beslutninger og parkerer landets problemer i kommissioner. Alle på Christiansborg ved, at de bliver nødt til at forholde sig til dagpengesystemet, boligskatterne og pensionsalderen, men ingen tør røre dem før efter valget. Det er spin af tid, når politikerne udskyder sorgerne, men det får ikke hovedpinerne til at forsvinde.

Hvem er den bedste statsminister?

Hvem er den bedste statsminister?

Ingen af valgets to hovedpersoner er dog i nærheden af at være den perfekte statsminister. De mangler især en vision for et bedre samfund, vurderer eksperterne. Men e´n af dem scorer højere karakterer end konkurrenten pa° hele 17 ud af 25 centrale krav til en statsminister. Det viser Mandag Morgens rating af de to kandidaters politiske lederskab baseret pa° 10 eksperters vurderinger.

Modstanderne af at sende børn i fængsel sender børn i fængsel

Rød blok anklager Venstre for at ville sætte børn ned til 12 år i fængsel. Selvom Venstre benægter, fører regeringen en regulær propagandakrig under kampråbet: ”Stem nej til at sætte børn i fængsel.” Men ifølge FN’s børnekonvention er man barn til man er 18 eller myndig, så i Danmark kommer børn allerede i fængsel, indrømmer social- og børneminister Manu Sareen (R), der ellers selv har meldt sig under parolen. ”Vi har indrettet systemet sådan, at kriminelle voksne har flere rettigheder end kriminelle børn,” påpeger juraprofessor Kirsten Ketscher.

Løgnernes parlament

Politikere lyver, manipulerer og taler udenom, og de elsker at beskylde hinanden for det. I sidste uge var valgkampen knap nok skudt i gang, før de første anklager om løgn ramte mediebilledet, fordi Lars Løkkes Rasmussens (V) eksempel på en kontanthjælpsmodtager, der ikke gider arbejde, viste sig at være en anekdote fra en andenhåndskilde. ”Politiske modstandere vil gøre alt for at afsløre hinanden i at lyve,” siger professor i retorik Christian Kock. Derfor har politikerne udviklet et arsenal af gradbøjninger af løgnen. Mandag Morgen har identificeret syv.

Eksperter: Ny fondsmodel er en fuser

En fuser. Sådan betegner to førende eksperter i generationsskifter og fonde regeringens nye udspil til en generationsskiftemodel. “Det er fuldstændig hat og briller. Jeg kan ikke forestille mig, at der er nogen, som vil benytte sig af den nye model,” siger Susanne Nørgaard, partner i PWC og ekspert i fondsbeskatning.

Politikerne vender det blinde øje mod Paris

Det er en myte, at Danmarks CO2-forbrug kan reduceres alene gennem grøn omstilling af energi- og transportsektoren. Faktisk er vi et af de mest CO2-forurenende folkefærd. Derfor er man fra politisk hold nødt til at turde sætte tænderne i den rigtigt varme klimakartoffel og adressere danskernes forbrug, hvis Danmark skal leve op til det internationale klimapanels anbefalinger og EU’s klimamål om 80-95 pct. reduktion inden 2050. Det mener tre markante eksperter, der fra hver deres udgangspunkt i henholdsvis den grønne tænketank Concito, CBS og brancheorganisationen Clean alle opfordrer politikerne til at tage hul på den del af klimadiskussion.
“Hvis man vil tage CO2-udledningen i forbruget alvorligt og agere politisk på den, kan man ikke bruge den grønne omstilling. Så er man nødt til at gøre noget i forhold til forbruget,” siger Anders Sørensen, professor i økonomi på CBS. I den aktuelle valgkamp er det kun Alternativet og Radikale Venstre, der indtil videre har talt om klimapolitik. Ifølge Anders Eldrup, tidligere chef for DONG, er klima også erhvervspolitik, og dermed er der endnu en grund for politikerne til at forholde sig til, i hvilken retning de politiske vinde skal blæse de næste mange år. “Vi er rigtig dygtige inden for systemeksport af fjernvarme, affaldsforbrænding og vandsystemer – men bare ikke til at sælge det. Her kunne vi gøre meget mere for at sætte det rigtigt i scene,” siger han.