På overfladen stiger universiteternes indtægter trods regeringens årlige 2 pct. besparelser. Men pengene går i stigende grad til udvalgt forskning, mens undervisningen er under pres. ”Jeg er ikke sikker på, at universiteterne har indrettet sig så effektivt som muligt,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Landets otte universiteter har i løbet af to år skåret 661 årsværk væk. Den største reduktion er sket på universiteternes to kerneområder, undervisning og forskning. Omprioriteringsbidraget gør virkelig ondt, siger universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet.

Høj velstand i et samfund bygger på forskning og udvikling, mener nogle af verdens rigeste og mest udviklede regioner. I den velstående tyske delstat Baden-Württemberg er forskningens andel af BNP markant højere end i Danmark. DI opfordrer til ny ambitiøs målsætning for dansk forskning.

Ny undersøgelse fra tænketanken DEA viser, at mange forskere i høj grad også efterspørger mindre og mellemstore bevillinger.

I de seneste år er der blevet stadig flere videnskabeligt ansatte på landets universiteter. Niveauet var dog nogenlunde det samme i 2015 og 2016.

Danske virksomheder er optimistiske, hvad angår fremtidens investeringer i forskning og udvikling, viser rundspørge, som Dansk Industri har foretaget.

Ifølge sit eget forskningsbudget står regeringen allerede i 2019 til at afsætte for få midler til forskning, hvis løftet om at afsætte 1 pct. af BNP til området skal holdes. Men Søren Pind (V) forsikrer om, at der kommer flere penge, hvis væksten stiger mere end forventet.

Politikere ignorerer videnskab, der ikke passer med deres politik, så borgerne f.eks. ikke opdager, at trafiksikkerheden lider under øgede hastighedsgrænser på landeveje og motorveje, siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Stop den politiske gidseltagning af forskningen. Hav modet til at sige fra over for manipulation, misbrug af forskning og udeladelse af vigtige nuancer. Mandag Morgen lægger gerne spalter til den kampplads.

Den globale klimadebat har langt om længe rykket sig videre, så politikere nu begynder at handle på udfordringerne. Men gamle usandheder og tilbageviste påstande dukker op igen og igen i debatten, fordi de lever på nettet. Og det bekymrer klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen.

Med en målrettet satsning på forskning med særligt forretningspotentiale vil hovedstadsregionen lukke vækstgabet til regioner som Stockholm, Berlin og Amsterdam. Ambitionen er at tiltrække 5-10 nye udenlandske investeringer inden for hvert af 12 særligt udvalgte forskningsområder.

Netop nu, hvor falske nyheder og alternative fakta griber om sig, er der som aldrig før brug for, at forskere blander sig i samfundsdebatten. Men den evindelige kritik af eliten kan afskrække dem.

Erfaringer fra folk med en baggrund som serieiværksættere er et must, hvis universiteterne skal have succes med at kommercialisere deres forskning.

Forskere har brug for folk med kunde- og markedsindsigt for at kunne skabe succesfulde startups, siger Jimmy Alison Jørgensen, CEO i Corepath Robotics.

Danske universiteter kan tredoble antallet af nye vidensvirksomheder, der fødes ud af forskningen, mener universiteterne. Men det kræver, at rejsen fra ide til cvr-nummer bliver gjort mindre farefuld.

Eksperterne ser ud til at miste autoritet i samfundet. Forklaringen er omdiskuteret, men centralt i debatten står spørgsmålet om forskerens rolle i den offentlige debat. Forskere og deres forskning kan være sprængfarligt stof, og de angribes af politikere for ikke at kende deres plads i samfundet.

Professor Marlene Wind har gentagne gange oplevet, at politikere forsøger at så tvivl om hendes troværdighed som forsker. En udtalelse i 2011 fik Pia Kjærsgaard til at sige, at Marlene Wind ”har overspillet sin rolle, og jeg mener, at hun er passé. Hendes troværdighed er fuldstændigt svækket i medierne, når hun går sådan over stregen”. I dag fortæller Wind om en stadig daglig kamp mod DF, der forsøger at delegitimere hende.

Lars Erslev Andersen kom i modvind, efter at han havde udtalt sig om Israel-Palæstina-konflikten og underskrevet et læserbrev i Politiken om samme sag. Det var faldet Europa-Parlamentsmedlem for DF Morten Messerschmidt så meget for brystet, at han havde skrevet til bestyrelsesformanden på DIIS, at Erslev Andersens udtalelser er uforenelige med ansættelsen som forsker på DIIS.

Forskning er det område, der nyder bedst af danske fondes uddelinger. Støtten til forskning overhaler uddelingerne til både kulturelle, uddannelsesmæssige og sociale formål.

Dansk forskning og kultur ville være ilde stedt uden fondene. ”Vi belønner kvalitet, meritter og excellence. Det kunne det offentlige tage ved lære af,” siger Flemming Besenbacher, formand for Carlsbergfondet. Han kalder det en katastrofe, hvis fondsmidlerne i stedet skulle uddeles af det offentlige.

Nyt forskningsprojekt dokumenterer værdien af private fondes bevillinger, der har været afgørende for bl.a. dansk forskning og kultur. Alligevel er det alt for uattraktivt at stifte nye fonde, og det er et ’monstrøst problem’, lyder kritikken.

Danske forskere får penge for at publicere i højtrangerede tidsskrifter. Men gulerodssystemet udsulter den virksomhedsnære forskning, som ellers skulle skabe nye ideer, vækst og arbejdspladser i de danske virksomheder.

Mindre teoretisk og mere virksomhedsnær forskning bidrager med ny viden til erhvervslederne, så virksomhederne bliver mere effektive og står stærkere i forhold til udlandet, lyder det fra erhvervslivet.

Danske fonde bidrager med langt mere, end de får æren for i den brede offentlighed. De udvikler ikke blot vores uddannelser, men også byer rent arkitektonisk og velfærdsamfundet generelt.

Det giver hverken penge, prestige eller professorater at undervise på de videregående uddannelser. Politikerne er enige om, at den kommende generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Men at uddanne dem er et lavstatusjob på universiteterne. Her er det forskning, man lægger vægt på, når man ansætter, forfremmer og aflønner de ansatte. God undervisning får man ingen point for.
“De, der går op i undervisningen, gør det af et godt hjerte,” siger Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.  Færre end 10 pct. af studielederne vurderer, at de har mulighed for at belønne de gode undervisere. I andre lande har undervisningen af de studerende langt højere status på universiteterne. I USA ses det f.eks. som en nøgleforudsætning for at bevare universitetets prestige og indtægtsgrundlag.  Og i lande som Holland og Sverige har man langt større tradition for at måle – og belønne – kvaliteten af undervisningen. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), der var blandt paneldeltagerne ved sidste uges Mandag Morgenmøde, siger nu, at hun vil se på nogle af løsningsforslagene i den kommende kvalitetsreform:
“I dag er opfattelsen på de danske universiteter, at det er finere at forske end at undervise. Det er et alvorligt problem, og det skal vi lave om på.”