frivillighed


Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Et civilsamfund på overførselsindkomst er uholdbart

Et stærkt civilsamfund forudsætter, at finansieringen er et bredt samfundsanliggende. Sådan er det ikke i Danmark. Her er civilsamfundet på overførselsindkomst, og på det sociale område er næsten alle organisationer afhængige af tilskud fra det offentlige. Det er ikke holdbart. Derfor skal den private sektor bidrage mere.

Forskere advarer: Frivilligforeninger på fejlslagen kurs

Den danske frivillighedsmodel er under pres. Over en periode på otte år – fra 2004 til 2012 – er andelen af frivillige, der også er medlemmer af den forening, de udfører frivilligt arbejde for, faldet med over 11 pct. I kampen om politisk indflydelse og de frivilliges arbejdskraft er organisationerne blevet mere og mere topstyrede og fokuserer i alt for høj grad på at levere resultater, advarer en række forskere, som Mandag Morgen har talt med. Udviklingen udfordrer medlemsdemokratiet, som ellers er essentielt for den danske frivillighedskultur. I sidste ende kan det betyde et farvel til de frivilliges engagement og den demokratiske civilsamfundsmodel.

Kommuner kvæler de frivilliges engagement

Kommunerne trækker i stigende grad på frivillige til at løse specifikke velfærdsopgaver. Og flere og flere kommuner rekrutterer de frivillige direkte til det ulønnede arbejde – med jobopslag og kontraktlignende forhold. Den udvikling får nu landets største frivlligorganisationer og en række forskere til at advare om, at “kommunaliseringen” ødelægger borgernes lyst til at give en frivillig hånd. Dansk Røde Kors og Ældre Sagen kritiserer kommunerne for at mangle forståelse for, hvad der driver de frivilliges engagement. Når kommunen selv hverver frivillige, og de frivilliges opgaver minder for meget om decideret arbejde, står de frivillige af, lyder det. “Når man siger, at vi har brug for frivillige til at løse den og den opgave, uden nogen form for dialog med den frivillige, som man øjensynligt ikke kan have mødt endnu, så er der tale om gratis arbejdskraft og ikke en frivillig indsats,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors. Han bakkes op af professor på RUC, Thomas P. Boje: “Hvis fru Hansen går hen i frivillighedscentralen og får udstukket en opgave som besøgsven, så er det et job, og det er en glidebane.” KL deler ikke bekymringen. Det er en fordel, når kommunerne rekrutterer selv, siger chefkonsulent Jacob Møller, for så kan de få præcis dem, de har brug for.

Roskilde mangler frivillige…

…festivalen altså, ikke kommunen. Det kommer som en overraskelse, for festivalen har i årevis har været vant til – og kendt for – at vælte sig i frivillige, også til lokumstjanserne. Men hvad har egentlig fået de frivillige til at hoppe fra?