globalisering


EU er vejen til fair globalisering

EU er vejen til fair globalisering

Europas socialdemokrater må genfinde deres sociale kerneværdier og arbejde for en fair og inkluderende globalisering gennem EU. Samarbejde med nationalpopulister er en farlig blindgyde.

Dan Jørgensen: Socialdemokratisk genrejsning går via stram udlændingepolitik

Dan Jørgensen: Socialdemokratisk genrejsning går via stram udlændingepolitik

Socialdemokratiets integrationsordfører, tidligere minister Dan Jørgensen, mener, at de danske socialdemokrater i modsætning til mange af deres europæiske kolleger har formået at tage befolkningens problemer og bekymringer alvorligt. For ham går vejen til en europæisk socialdemokratisk genrejsning via en stram udlændingepolitik.

Globaliseringens tabere spøger i regeringsgrundlaget

Globaliseringens tabere spøger i regeringsgrundlaget

Venstre har fundet en ny mærkesag i at omfavne globaliseringens tabere. Det er en reaktion på chokket fra Brexit og Trump, som nu har fundet vej ind i regeringsgrundlaget. Men det ligner mere taktik end politik, siger kritikere. Det afviser Venstres politiske ordfører.

Helhed og fælles dagsorden, tak

Helhed og fælles dagsorden, tak

Trekløverregeringen tager forsigtigt fat om de store udfordringer. Men der mangler helhed, sammenhæng og en fælles dagsorden for globaliseringsudfordringen.  

Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden

Den fjerde vej: Trumps sejr skaber ny samfundsorden

Bag Donald Trumps uempatiske retorik gemmer sig omridset af et politisk projekt, man kan kalde den fjerde vej. USA’s kommende præsident blander højre- og venstreorienterede mærkesager til et nyt nationalsocialt politisk koncept. Spørgsmålet er, om Trumps fjerde vej er et seriøst bud på en ny samfundskontrakt i verdens udviklede lande eller en farlig blindgyde for hele den vestlige samfundsorden.

En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business

En ny verdensorden - fra værdipolitik til big business

Globaliseringen må give os anledning til at reformere gamle institutioner og finde nye strukturer, som passer til det 21. århundrede. Hvis ikke globaliseringen bliver en fordel for de fleste, ender vi i dyb krise.

Taksøe-Jensen: Vi skal udnytte globaliseringen - ikke frygte den

Taksøe-Jensen: Vi skal udnytte globaliseringen - ikke frygte den

Mandag offentliggør ambassadør Peter Taksøe-Jensen sin rapport om Danmarks udenrigspolitik før 2030. Statsministerens ’udenrigspolitiske gransker’ løfter i et interview med Mandag Morgen sløret for hovedpointerne i planen. Danmark har efter hans opfattelse ikke gavn af en værdibaseret, aktivistisk udenrigspolitik, som den man førte i 2000’erne. I stedet bør Danmark forfølge sine nationale interesser ved at bidrage til at styrke EU, ligesom man bør bruge udviklingsbistanden som risikovillig kapital i vækstskabende projekter, der både gavner ulandene og danske erhvervsinteresser. Arktis og Østersøen skal også prioriteres højt, ligesom internationale emner bør flyttes længere op på dagsordenen i regeringens inderkreds.

Globaliseringens nye verdenskort

Selvom det kan være fristende for en dansk virksomhed at outsource produktion til f.eks. Ukraine og dermed reducere lønomkostnin­gerne til en tiendedel af de danske, er der mange flere parametre, man skal forholde sig til, hvis man vil sikre sig mod, at ens leverandørkæde pludselig hopper af. Parametre som politisk og økonomisk stabilitet, graden af korruption, en velfungerende infrastruktur, men også sandsynligheden for na­turkatastrofer i det pågældende samarbejdsland er blandt de forhold, man som ansvarlig virksom­hedsleder skal tage stilling til, hvis man vil have en effektiv og robust leverandørkæde. Det viser en kortlægning af 130 lande lavet af et af verdens største forsikringsselskaber inden for forsikring af erhvervsejendomme, amerikanske FM Global. I The 2015 Resilience Index rangordner FM Global landene ud fra ni forskellige parametre for, hvor sikre og effektive de er at lave forretning i. Ikke overraskende toppes indekset af seks europæ­iske lande med Norge i front efterfulgt af Schweiz og Holland. I bunden ligger Venezuela, Kirgisistan og Mauretanien, mens Ukraine bl.a. som en kon­sekvens af konflikten med Rusland og en kraftigt devalueret valuta er nummer 107 – et fald på 31 pladser i forhold til 2014. Danmark er gået 2 plad­ser frem og ligger nu på 12. pladsen. Selvom vi fort­sat er et sikkert land at lave forretning i, trækker bl.a. et faldende beredskab over for naturkatastrofer ned.

Coloplast er mester i globale værdikæder

Siden årtusindeskiftet har Coloplast-koncernen udviklet sig til et forbillede for fremtidens produktionsvirksomheder. Filosofien er, at produkter og maskiner udvikles og produceres i Danmark og USA, hvorefter de eksporteres som gennemprøvede produktionssystemer til Ungarn og Kina. Med den nye tilgang beviser Coloplast, at virksomheder kan drage nytte af offshoring, hvis de ved, hvor i værdikæden de skal lokalisere deres produktion.

Skandaler stjæler fokus fra Danmarks globale udfordringer

Stop nu personfnidderet og hop i stedet i arbejdstøjet. Sådan lyder den kontante opsang fra topcheferne i ti af landets mest internationale virksomheder. Efter et stormomsust politisk forår opfordrer de politikerne til at holde inde med den politiske mudderkastning og i stedet tage fat om Danmarks reelle udfordringer, når den politiske efterårssæson går i gang: Der skal skabes vækst og job, og Danmark skal styrkes i den globale konkurrence. Mandag Morgen har talt med topcheferne fra Arla Foods, FLSmidth, Falck, Fertin Pharma, Designit, Oticon, Siemens, Grundfos og Henning Larsen Architects, der alle peger på, at politikerne skal finde sammen over midten og sætte en strategisk retning, der kan rykke danske virksomheder frem i førerfeltet i den globale verden. “Danmark fortjener at få sat en politisk dagsorden, der gør, at vi som samfund styrker konkurrencekraften i den globale landsby,” siger Peder Tuborgh, adm. direktør i Arla Foods, der bakkes op af Truels Damsgaard, adm. direktør i DLF Trifolium: “Det, vi skaber i mange virksomheder, faktureres globalt.”

Ti topledere til Christiansborg: Kom nu videre

Verden buldrer afsted og den globale konkurrence venter ikke på Danmark, fordi politikerne bruger tiden på fnidder og slagsmål. Det er budskabet fra topcheferne i ti af landets stærke eksportvirksomheder til politikerne på Christiansborg. Drop trakasserierne og fokuser i stedet på at styrke Danmark i den globale konkurrence, siger de enigt. Mandag Morgen har bedt topcheferne give deres ønsker for efterårets politiske sæson.

Made in China trykker de danske lønninger

Et nyt forskningsprojekt dokumenterer nu for første gang, at konkurrencen med Kina presser de danske lønninger. Hver gang kinesiske virksomheder erobrer en tiendedel af et dansk delmarked, falder reallønnen med 5 pct. blandt de lavtuddannede danskere i samme branche. “Når vi importerer kinesiske varer, importerer vi indirekte kinesisk arbejdskraft. Ansatte uden en videregående uddannelse bliver særlig hårdt ramt,” siger økonomiprofessor Jakob Roland Munch.

Med kunsten slår vi Shanghai

Direktørerne skal læse Don Quijote, og improvisation skal på skemaet i folkeskolen. Et nystiftet netværk af kulturpersonligheder, forskere og erhvervsledere som Kasper Holten, Steen Hildebrandt og Jørgen Huno Rasmussen vil gøre op med ”den fremherskende regnearkslogik i samfundet”. Kunsten kan gøre os i stand til at slå Shanghai i den globale konkurrence.

Danske topchefer står uden for de magtfulde erhvervsnetværk

Danmarks erhvervselite er nærmest fraværende i de internationale netværk, der har mest magt og indflydelse. Det viser Mandag Morgens analyse af fire af de mest indflydelsesrige internationale netværk. Erhvervsnetværk har direkte adgang til EU’s politiske top og har påvirket udformningen af både euroen og det indre marked. Selv uden adgang bør danske erhvervsledere følge dem nøje, for netværkenes dagsordener bliver ofte morgendagens virkelighed.

Eksportens topchefer har globalt dna

Eksportens topchefer har globalt dna

Dygtig ledelse er afgørende for, at en virksomhed får global succes på eksportmarkederne. Derfor har Mandag Morgen bedt landets førende headhuntere og ledelseseksperter om at analysere topcheferne i de 30 danske eksportvirksomheder, der er udvalgt som forbilleder i Danmarks Eksportkanon. Vi tegner toplederens dna-kort med i alt 11 vigtige karakteristika og portrætterer fem kendte og mindre kendte topledere, som ifølge headhunterne hver repræsenterer en af fem arketyper: Den modige, Den engagerede, Strategen, Den innovative og Den eksekverende. Headhunterne peger bl.a. på internationalt udsyn, mod til at skifte retning i en fart og næse for innovation som nogle fælles træk og karakteristika hos topcheferne i de mest succesfulde danske virksomheder.

Danmarks store vækst-chance er slank og grøn

Ledelsesfilosofien lean og dybe kompetencer inden for miljø- og energiledelse kan blive Danmarks stærkeste kort i den globale konkurrence. Dansk erhvervsliv er førende inden for begge områder. Forenes disse styrker i en grundlæggende lean & green virksomhedskultur og forretningsstrategi, kan danske virksomheder opnå kæmpe konkurrencefordele, viser Mandag Morgens analyse.

IMD: Genindustrialiser dansk erhverv og kom ud af andedammen

Danmark skal tage langt hårdere fat for at omstille sig fra at være et hjemmemarkedsorienteret forbrugssamfund til at være et eksportorienteret produktionssamfund. Ellers får vi aldrig gang i den økonomiske vækst. Økonomiprofessor ved den schweiziske handelshøjskole IMD, Stéphane Garelli, lægger ikke fingrene imellem i dette eksklusive interview om, hvordan Danmark skal gribe sin vækstudfordring an.

Dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997

Dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997

Danmark scorer en 12.-plads på den anerkendte schweiziske handelshøjskole IMD’s seneste ranking af verdens nationers indbyrdes konkurrenceevne. Dermed står vi stort set samme sted i den internationale konkurrence, som vi gjorde i 1997. Samtidig er både Sverige og Tyskland skøjtet op ad listen og figurerer i dag på henholdsvis en fjerde- og en niende-plads. En udvikling, der også afspejler sig i landenes økonomiske væksttal, hvor begge vore naboer er i komfortabelt plus, mens Danmark for snart tredje år i træk svinger omkring nulvækst.