En af klodens største klimasyndere er stort set gået under radaren, når politikerne taler grønne afgifter og regulering. Men nu er alle Mette Frederiksens støttepartier klar til at bruge afgifter til at sætte en bremse på tøjforbruget.

Bæredygtigt tøj løser ikke det altoverskyggende problem: Vi køber for meget tøj og går for kort tid i det. Men hvordan får man en branche til at omstille sig selv til at producere og sælge mindre?

I et helt årti har Copenhagen Fashion Summit været modeindustriens eget internationale klimatopmøde. Men det har ikke for alvor gjort tøjbranchen mere bæredygtig, lyder kritikken fra en lang række forskere, som beskylder organisationen for greenwashing. Forskerne ser kun én vej frem: Færre varer af bedre kvalitet.

I den vestlige verden handler tøj ikke længere om behov. Det handler om lyst. Sociale medier giver forbrugerne et fuldstændigt præcist billede af, hvordan den lyst ser ud.

Er tøjbranchen i virkeligheden i gang med at bruge klimakrisen til at skabe nye behov hos forbrugerne, som nu skal skifte garderoben ud med ’grønt’ tøj, der får dem til at føle sig mere bæredygtige?

Den ene tror på, at dialog kan gøre Exxon og Shell grønnere. Den anden mener, at man bør sælge sine aktier i olieselskaberne. To danske pensionsdirektører forvalter milliarder af pensionskroner, men de er langtfra enige om, hvordan man bedst hjælper klimaet, når medlemmernes opsparinger skal investeres.

Pludselig hader vi plastik. På få år er der kommet langt større bevidsthed om, at vores plastikaffald havner i maven på fisk og fugle eller i gigantiske plastik-øer i verdenshavene. Alligevel vokser forbruget støt. Det arbejder politikere, erhvervsfolk og civilsamfundet på at ændre.

Dansk Affaldsminimering sorterer, renser og tørrer plastik fra danske husholdninger på deres anlæg i Langå uden for Randers. Virksomheden giver plastikken nyt liv ved at smelte den om, så den kan sælges videre til producenter.

ANALYSE: Mens globale frontløbere i fødevareindustrien investerer i udvikling af kunstigt kød og plantebaserede alternativer til produkter fra dyr, tøver Danish Crown og Arla. Det er kun naturligt, når nu ejerne lever af at opdrætte dyr til fødevareproduktion. Men det kan blive et problem.

REPORTAGE: Bæredygtighed skal løfte danske svineproducenter ud af mudderet. Men en dyb afhængighed af lave flexrenter og en voksende fremmedgørelse truer det stolte danske erhverv. ”Landbrugskulturen er død,” mener en svineproducent. Mandag Morgen har været på svinekongres i Herning.

KOMMENTAR: Regeringens idé om at give særlige beføjelser til et ministerium for grøn omstilling sender et klart signal til alle dele af det danske samfund om en nødvendig forandring.

PORTRÆT: Han er manden, der kan få de uenige til at mødes, lyder det fra kolleger om Udenrigsministeriets udviklingspolitiske direktør, Martin Bille Hermann, der er mester i P4G-topmødets maskinrum.

Danmark investerer 270 mio. kr. i den grønne organisation P4G, der i denne uge holder topmøde i København. Lars Løkke Rasmussen er på 10 år gået fra at være klimapolitisk novice til i dag at stå som politisk leder af en grøn erhvervsorienteret vækstdagsorden – både i Danmark og på den globale scene.

Tysklands magtfulde bilindustri satser massivt på elbiler efter at være sendt i defensiven på grund af den store dieselskandale. Men det går ikke så hurtigt som håbet for tyskerne, og det påvirker udrulningen af elbiler i såvel Danmark som resten af Europa.

Statsministerens ønske om en slutdato for udfasning af fossile bilmotorer er et skridt fremad, men langt fra nok, mener Gitte Seeberg, direktør for AutoBranchen Danmark. Hun peger på økonomiske incitamenter og udbygning af infrastruktur som afgørende – et synspunkt, der får opbakning fra såvel oppositionspartier som regeringspartnere.

Realdania inviterede i foråret kommunerne til at fremvise deres bedste klimaprojekter, og de 100 bedste er nu samlet i publikationen ’Klima100’. Den giver en status for den grønne kommunale omstilling og er en opløftende afsløring af høje ambitioner, opfindsomhed og handlekraft.

Lars Løkke Rasmussens vil gøre Danmark til bannerfører for at sikre massive private investeringer i den grønne omstilling, når G20-landenes energiministre og globale erhvervsledere i denne uge mødes i København til en af årets store erhvervsrettede begivenheder om grøn omstilling.

Regeringen og Socialdemokratiet er på vej mod endnu et bredt og langvarigt energiforlig, vurderer to førende energi- og klimapolitiske iagttagere. Danmark er stadig et grønt foregangsland, men der er plads til forbedringer, når det gælder transport, landbrug og borgerinddragelse.

De nordiske lande kan blive både renere og rigere og bidrage til at redde verdens klima, hvis regeringerne lægger regionale stridigheder til side og styrker samarbejdet om den grønne omstilling, lyder det fra Norges svar på Connie Hedegaard, tidligere klima- og miljøminister Tine Sundtoft.

Kina, Indien, Mexico og Brasilien begynder nu for alvor at bidrage til den grønne omstilling i den gamle verden, fortæller Christian Zinglersen, der er sekretariatschef i Clean Energy Ministerial, der til maj holder møde i København og Malmø med deltagelse af verdens vigtigste energipolitikere.

Danmark, Finland, Norge og Sverige har ifølge Nokias tidligere topchef hver for sig tjent trecifrede milliardbeløb på 20 års nordisk energisamarbejde. Styrket samarbejde kan gøre Norden til en grøn energigigant.

Danmark har opgivet at være en frontløber inden for elbiler. Politikere og eksperter er enige om, at der er mere ræson i at satse på varmepumper end på Tesla’er, når det handler om at reducere CO2-udledningerne fra de ikke-kvotebelagte sektorer i det danske samfund. Det er en fornuftig strategi.

For blot fem år siden havde de færreste forestillet sig, at vi her i slutningen af 2017 skulle blive vidner til en omsiggribende elbilrevolution, hvor de store bilproducenter nærmest kappes om de mest grønne visioner. Men hvor holdbar er den?

I løbet af 2017 har verdens bilfabrikanter – presset af myndighedernes krav – nærmest haft en kappestrid kørende om at komme med de mest vidtløftige planer for udviklingen af nye el- og hybridbiler.

Gigantiske batterifabrikker er på vej flere steder i Europa, efter at EU-landene og de europæiske institutioner har erkendt sit manglende fokus på batterier til elbiler. EU inviterer industrien til at samle sig i europæiske konsortier inden for batteriteknologi.