ANALYSE: Regeringens klimaplan skal give Danmark to globalt banebrydende vindøer. Investorer klar med 400 millioner kroner i udviklingskapital til øen i Nordsøen, som kommer til at hedde VindØ. Energi- og klimaministeren går hårdt i rette med mærkesag fra De Radikale, Klimarådet og de grønne NGO’er.

Et stærkt hollandsk-tysk-dansk konsortium vil bygge store kunstige øer til produktion af vindenergi på Doggerbanke i Nordsøen.

I 1991 fik Lolland verdens første havvindmøllepark. I 2017 gør staten New York klar til etablering af dusinvis af havvindmølleparker i industriel skala, som skal forsyne delstatens 20 millioner indbyggere med strøm fra havet ud for Long Island. I løbet af et kvart århundrede er havvind blevet en hastigt voksende milliardindustri.

Danske underleverandører skal holde sig skarpe, hvis de skal overleve i den hæsblæsende globalisering af markedet for havvind, som sker lige nu, siger Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien.

Det er stadig dyrt at etablere havvindmølleparker sammenlignet med både landvindmøller og solcelleanlæg. Men den teknologiske udvikling, forbedrede politiske rammevilkår samt projekter i storskala gør, at prisen på havvind er på vej ned.

Trump elsker kul og hader solceller og vindmøller. Men selv hvis han vinder præsidentvalget, kan han ikke stoppe USA’s omstilling til vedvarende energi. Næste skridt er offshore-vindenergi, og der er Danmark gjort til strategisk samarbejdspartner. Det kan give ordrer til danske virksomheder.

Havvind udgør den hurtigst voksende energiteknologi i Europa. Teknologien modnes så hurtigt, at den inden for nær fremtid kan konkurrere med fossil energiproduktion. DONG Energy har på få år skabt en ny grøn industrivirksomhed inden for området.

Theresa May har sat Storbritanniens satsning på fransk-kinesisk atomkraft på pause. Hvis hun dropper kernekraften, vil det betyde markant større efterspørgsel på vind, biomasse og gas, hvor danske virksomheder står stærkt.

Udsigten til en succesrig børsintroduktion af Dong Energy den 9. juni er en klar dokumentation af businesscasen bag en ambitiøs og visionær grøn omstilling. Og det er historien om skabelsen af en ny global dansk markedsleder.

Fyringen af Vestas’ topchef, Ditlev Engel, markerer et kulturelt skifte i retning af mere stabilitet og lønsomhed, men færre overraskelser. Trækhesten i den store danske vindmøllesektor er på vej ind på en sund kurs. Men om selskabet genfinder rollen som sektorens nødvendige udviklingslokomotiv, er endnu uvist.

Den danske vindmøllesektor står foran en diger omstillingsproces, hvis Danmark skal fastholde sin nuværende position som førende vindenergination. Nye konkurrenter – især fra Kina – pres fra energiselskaber og overkapacitet i branchen presser priserne hos mølleproducenterne. De er ikke længere automatisk de lokomotiver for innovation, der ellers har gjort danske underleverandører og universiteter sublime på området. Det handler om 37.000 danske
job og et bidrag til BNP på 26 mia. kr.

80 pct. vind og 20 pct. sol. Det er den optimale balance, hvis Danmarks energiforsyning skal basere sig på vedvarende kilder, viser ny forskning. Men trods et veritabelt boom i private solcelleanlæg spiller solenergi stadig en ret ubetydelig rolle i energimixet. Solceller kan spare Danmark for milliarder i form af nye vindmøller og lagringsinvesteringer, men klimaminister Martin Lidegaard vil alligevel genoverveje den indirekte støtte til solenergi.

På mandag tiltræder den nye DONG-direktør Henrik Poulsen. Hans største opgave bliver at afklare fremtiden for det såkaldte ”Project Red” – den milliardplan, der angivelig udløste fyringen af hans forgænger, Anders Eldrup. Lige nu er der et åbent vindue for at kapitalisere på DONG Energys frontposition inden for havvindmøller. Men tiden er knap. Og bestyrelsesformand Fritz Schur afviser, at der endnu er truffet endelig beslutning om projektet. Henrik Poulsen skal balancere mellem den langsigtede grønne omstilling og kravet til bedre bundlinje her og nu.