Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

Vidste du, at vi sikkert ikke ville have haft vores smartphones den dag i dag, hvis det ikke var for den amerikanske science fiction-tv-serie Star Trek? Vel at mærke den helt gamle udgave fra 1960’erne, hvor Captain Kirk fløj rundt i universet og duellerede med diverse rummonstre lavet i papmache. 

KOMMENTAR: Virksomheder kan vælge to meget forskellige strategier for at komme igennem coronakrisen: De kan spare og skære, eller de kan vækste og innovere. Den sidste strategi kræver et grundlæggende brud med de traditionelle tankegange.

Danmark arbejder på højtryk for at udvikle løsninger til den grønne omstilling, og danske virksomheder og forskning kan få en førende position i fremtidens klimavenlige økonomi. Men hvis man vil op i global skala, kan der være inspiration og investeringer at finde i Silicon Valley. Også på det grønne område har det enestående miljø for innovation noget at byde på.

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

Samskabelse mellem flere aktører – ofte både offentlige og private – er afgørende for at løse mange store, komplekse udfordringer. Men storstilede projekter med mange forskelligartede interessenter kører ofte af sporet. Nyt ph.d.-projekt har undersøgt, hvordan man kan forhindre, at det sker.

KOMMENTAR: For at få succes i den digitale æra er organisationer nødt til at skabe både inkrementel og radikal innovation – med brugeren i centrum. Ved at bruge to forskellige typer innovationsenheder kan organisationer parallelt optimere kerneforretningen og udforske radikale innovationer, der kan sikre fremtidens succes.

KOMMENTAR: Nye styringsformer, bedre digitalisering og en opblødning af det nationale niveau. Den offentlige innovation står over for store forandringer. Her er de væsentligste tendenser.

For mange virksomheder munder oprettelsen af en dedikeret innovationsenhed ikke ud i de nyskabende og kommercialisérbare produkter, man havde håbet på. Men det kan lade sig gøre, hvis man sørger for at undgå en række fejltagelser.

Jeg plejer at hævde, at fremtiden tilhører de nysgerrige. Jeg plejer også at påpege, at spørgsmål er mindst lige så vigtige som svar, men som bekendt er ’plejer’ død. Lad mig derfor tilføje en væsentlig pointe: Det vigtigste er at stille de rigtige spørgsmål!

Aflys din planlagte innovationsdag og fyr din disruptionsansvarlige. Værdifuld nytænkning skal ske i hverdagen. Overalt, af alle og på alle tidspunkter. Ikke ved særlige lejligheder, i særlige lokaler eller af særlige mennesker.

Succesfuld innovation kræver, at vi både trækker på vores erfaring og samtidig skubber denne viden til side for at udfordre status quo.

I modsætning til innovation baseret på tendenser her og nu beskæftiger ’langsom’ innovation sig med varige mønstre i samfundet, der radikalt vil ændre udviklingen i et længere tidsperspektiv.

Når vi bruger eksempler som Google, Uber og Apple til at inspirere danske virksomheder, så gør vi i virkeligheden de mange mindre og mellemstore firmaer en bjørnetjeneste. I stedet skal danske smv’er gøre præcis det modsatte af giganterne.

Danske virksomheder formår ikke at udvikle nye produkter og tjenester, der skaber vækst, viser ny undersøgelse. Ifølge Mette Præst Knudsen, professor i innovationsledelse på SDU, har radikale innovationer, der virkelig kan gøre en forskel på toplinjen, en svær tilværelse i store organisationer.

Offentlige organisationer er notorisk elendige til at kopiere hinanden. Derfor bør vi droppe ideen om best practice og i stedet sætte gang i lokale innovationsprocesser. Det er nemlig kun, når vi selv tænker nyt, at vi begynder at interessere os for, hvad naboen har gang i.