integration

Fremgang for integrationen

Fremgang for integrationen

For fem ud af i alt ni måls vedkommende går det fremad med integrationen. Det skyldes ikke mindst, at regeringen kun måler udviklingen siden 2012, hvor integrationen var i bund. Samlet set dækker de ni mål dog integrationens udfordringer, men der mangler internationale perspektiver.

Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Merkel og Zuckerberg sætter turbo på dansk startup i Berlin

Danske Anne Kjær Riechert har fået støtte fra Angela Merkel, Mark Zuckerberg og en række milliardvirksomheder til sin nonprofit-startup i Berlin. ReDi School uddanner flygtninge til it-job. Nu er der skoler på vej i München og flere andre europæiske storbyer.

"Nogle gange tænker jeg at mit gode hjerte løb af med mig”

Michael Jensen ejer og driver det store økologiske gartneri Lykkesholm. Her er han ikke bare arbejdsgiver for seks flygtninge, men også deres coach i bestræbelserne på at få dem ind på det danske arbejdsmarked. Det har givet flere udfordringer, end han havde regnet med.

Dan Jørgensen: Socialdemokratisk genrejsning går via stram udlændingepolitik

Dan Jørgensen: Socialdemokratisk genrejsning går via stram udlændingepolitik

Socialdemokratiets integrationsordfører, tidligere minister Dan Jørgensen, mener, at de danske socialdemokrater i modsætning til mange af deres europæiske kolleger har formået at tage befolkningens problemer og bekymringer alvorligt. For ham går vejen til en europæisk socialdemokratisk genrejsning via en stram udlændingepolitik.

Fra nomadeliv til Nationalbanken

Fra nomadeliv til Nationalbanken

39-årige Mahad Farah Aden arbejder som revisor i Danmarks Nationalbank, men indtil han var 12 år gammel, levede han et nomadeliv i Somalia og var analfabet. Gennem ihærdighed og hårdt arbejde har han kæmpet sig til tops. Hans råd til andre indvandrere er at droppe offerrollen og tage en uddannelse.

Indvandrere og efterkommere stryger til tops på arbejdsmarkedet

Indvandrere og efterkommere stryger til tops på arbejdsmarkedet

Der er sket en markant stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der bestrider topjob i samfundet. Ekspert kalder stigningen bemærkelsesværdig og ser øget uddannelse som den vigtigste forklaring på den positive udvikling.

Mere evidens i udlændingepolitikken, tak

Mere evidens i udlændingepolitikken, tak

Efter årtiers diskussion om integration, asylsøgere og flygtninge bygger indsatsen kun undtagelsesvis på viden om, hvad der virker. Nu efterlyser to af Danmarks førende eksperter, Ejvind Vesselbo og Thomas Gammeltoft-Hansen, en løsnings- og ikke en holdningsorienteret tilgang.

Skanderborg giver flygtninge troen på eget ansvar tilbage

Skanderborg giver flygtninge troen på eget ansvar tilbage

Skanderborg Kommune har på få år formået at give flygtninge troen på eget ansvar for integration tilbage. Det viser en undersøgelse fra kommunen. Skanderborg Kommune var en af deltagerne på den nyligt afholdte konference Godt for Danmark: Nye løsninger til god integration.

Danmark viser vilje til integration

Danmark viser vilje til integration

Integrationens Danmarkskort viser med sine 100 eksempler, at rigtig mange i Danmark gør en stor integrationsindsats. Der er vilje til at gøre en forskel i både civilsamfund, det offentlige og hos virksomheder. Røde Kors efterlyser, at også politikerne kommer ind i kampen.

Stor forskel på kommunernes integration

Stor forskel på kommunernes integration

Ni måneder. Det er forskellen på, hvor hurtigt indvandrere kommer i arbejde i de enkelte kommuner. Borgmestre bruger kun i beskedent omfang de mest effektive metoder til at få folk i job. Mange bliver slet ikke aktiveret. ”Stærkt bekymrende,” siger integrationsministeren.

I Danmark er jeg født, dér har jeg ikke hjemme

I Danmark er jeg født, dér har jeg ikke hjemme

For anden gang på få måneder har regeringen strammet reglerne for statsborgerskab, så Danmark ifølge en udenlandsk ekspert har den strammeste lovgivning i den vestlige verden. Det sker, selv om en række studier viser, at adgangen til statsborgerskab gavner integrationen.

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

Gør det #forDanmark: Sæt turbo på de danske værdier

I Trampolinhuset i København får asylansøgere en indføring i demokratisk deltagelse, ligestilling mellem kønnene og andre danske værdier. Det er både en vigtig forberedelse på en tilværelse i Danmark og et afbræk fra en monoton tilværelse i asylcentrene, som kan være direkte skadelig.

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

Gør det #forDanmark: Frivillige booster integrationen

På Samsø har øens præst sammen med lokale venligboer og flygtninge startet Verdenscafeen på Sognegården. Engagement fra civilsamfundet på alle niveauer er et centralt element i god integration.

Velfærdsledere dømmer regeringens integrationsforslag ude

Velfærdsledere dømmer regeringens integrationsforslag ude

Danmarks velfærdsledere har fokus rettet mod integration, men de mener ikke regeringens integrationsforslag har den ønskede effekt om at få flere flygtninge i job. Det viser Mandag Morgens nye undersøgelse blandt 780 ledere i Velfærdsdanmark. Lederne er især skeptiske overfor regeringens forslag om at give 25.000 kr. til kommuner, der får flygtninge i job eller uddannelse og overfor den omdiskuterede integrationsydelse, som næsten halverer en flygtnings indtægt. Venstres integrationsordfører Marcus Knuth er ikke enig med velfærdslederne og mener, at kommunerne netop er følsomme overfor økonomi, og at integrationsydelsen giver incitament til at få et job.

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet

Integrationsløsning: Ind med civilsamfundet, ud med bureaukratiet

Landets velfærdsledere går andre veje i forsøget på at løse den gordiske integrationsknude. Langt størstedelen af lederne tror ikke på regeringens incitamentsændringer, men de ser derimod et stort potentiale i at inddrage civilsamfundet. Det fremgår af Mandag Morgens nye spørgeskemaundersøgelse blandt 780 ledere i den offentlige, private og frivillige sektor. Civilsamfundet kan give flygtningene de netværk, som er vigtige for integrationen både socialt og arbejdsmæssigt. Både borgere, foreninger og virksomheder arbejder målrettet mod at gøre flygtningene til en del af det danske samfund. Det kan være alt fra højskoleophold til fodboldtræning og fællesspisning. Det sker ofte i samarbejde med kommunen, men der er en række bureaukratiske barrierer, påpeger velfærdslederne. Det kan f.eks. være vanskeligt at koordinere mellem de forskellige sektorer, ligesom der er meget unødvendigt papirarbejde.

Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job

Omstridt lov uden effekt: Kun 1 ud af 100 kommer i job

Den lave og meget udskældte økonomiske hjælp til flygtninge får kun meget få i job. Over 45.000 folk vil få den lave integrationsydelse, men den vil kun få 500 flere i job. Det viser regeringens egne tal. Det svarer til 1 ud af 100. Til gengæld tyder meget på, at den vil føre til markant flere fattige. Et par uden børn står til at miste 6.000 kr. om måneden efter skat. Over 20.000 børn vil have forældre på den lave ydelse. Børnerådet og flere andre organisationer er bekymrede for, at de mange børn kommer til at betale en meget høj pris. Mens statsminister Lars Løkke Rasmussen forsøger at lande en stor trepartsaftale om integration i disse dage, advarer kritikerne om, at regeringen samtidig er ved at gennemføre en ny lov, der vil svække integrationen, øge antallet af fattige og er i strid med de internationale konventioner.

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge kommer længere og længere væk fra job

Flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande er i de senere år skubbet endnu længere væk fra arbejdsmarkedet sammenlignet med for bare fem eller ti år siden. Selv da den økonomiske krise var på sit højeste, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter, var indvandrerne tættere på det danske arbejdsmarked end i dag. Det viser en stor kortlægning af over 50.000 flygtninge og indvandrere fra ikke-vestlige lande på offentlig forsørgelse, som konsulentfirmaet LG Insight har lavet for Mandag Morgen. Undersøgelsen, der omfatter alle 98 kommuner, afslører, at kun 17 pct. af indvandrere på offentlig forsørgelse er tæt på et job på arbejdsmarkedet. Det er langt færre end for fem år siden, da krisen rasede, og virksomhederne fyrede ansatte i bundter. Næsten halvdelen af indvandrere på offentlig forsørgelse – 46 pct. – er i dag parkeret på ordninger på kanten af arbejdsmarkedet. For fem år siden var det ‘kun’ 30 pct. De 10 kommuner med flest indvandrere tættest på arbejdsmarkedet er alle københavnske omegnskommuner. Der hvor skoen for alvor trykker med at sluse nye flygtninge ind på arbejdsmarkedet er kommuner som Langeland, Lolland og Lemvig.

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

Haves: 25.000 nye job. Ønskes: 200.000 personer i arbejde

Timingen for Lars Løkkes mission om at få nytilkomne flygtninge hurtigt ud på det danske arbejdsmarked er uheldig. For den stigende tilstrømning af flygtninge falder samtidig med en stigende usikkerhed om den økonomiske udvikling. Det gør, at virksomhederne holder igen med oprettelsen af nye job. Desuden er der i øjeblikket rigeligt med ansøgere til de stillinger, virksomhederne slår op. De asylansøgere, der i år får status af flygtninge, kommer derfor til at stå i en jobkøb med over 200.000 personer. Samtidig forventes beskæftigelsen kun at blive øget med mellem 20.000 og 30.000 personer. Og i konkurrence med bl.a. etniske danskere og højeffektive østarbejdere, må flygtningene formodes at komme bagerst i køen. ”Etniske danskere og østarbejdere vil typisk nemmere kunne matche kvalifikationskravene,” siger arbejdsmarkedsforsker, professor på Aalborg Universitet, Henning Jørgensen. Han vurderer, at der først kommer en reel efterspørgsel efter flygtninge på arbejdsmarkedet, når det nærmer sig fuld beskæftigelse.

Fejlslagen integration af flygtninge er svær at vende

Fejlslagen integration af flygtninge er svær at vende

Det er en overordentlig svær opgave, statsministeren har sat sig selv på med trepartsforhandlingernes forsøg på at løse integrationens nærmest gordiske knude. Hidtil er integrationen af flygtninge og indvandrere i Danmark langt hen ad vejen slået fejl. Kun godt hver tredje flygtning og indvandrer er i arbejde efter fem år i Danmark. Og under halvdelen er i arbejde efter 18 års ophold her i landet. ”Regeringen fører befolkningen bag lyset og foregøgler, at man kan løse de mange problemer med integrationen i en trepartsaftale. Det kan man ikke,” siger Venstres tidligere social- og integrationsordfører Eyvind Vesselbo. Han mener, det er håbløst at have tiltro til, at små lov- og incitamentsjusteringer fra de sædvanlige jurister, økonomer og politikere, der står bag det nuværende system, kan gøre en stor forskel nu. Der skal nye folk på banen, mener Vesselbo og foreslår derfor at nedsætte et hurtigtarbejdende udvalg med de folk, som har fingrene dybt nede i hverdagens integration og kender de daglige barrierer. Og så kunne man starte med at revidere betingelserne for at flygtninge kan blive erklæret jobparate, som i dag kun gælder for omkring 3 pct. af de omkring 15.000 flygtninge og indvandrere, som er i gang med integrationsprogrammet.

Virksomheder med flygtninge i praktik: Det er nemt komme i gang

Virksomheder med flygtninge i praktik: Det er nemt komme i gang

”Det er bare at tage telefonen og ringe til et jobcenter,” siger en af de i alt 47 virksomheder, der har lovet statsministeren at oprette praktikpladser til flygtninge. En rundspørge hos virksomhederne i Lars Løkkes flygtningesamarbejde ”Sammen om integration” viser, at bureaukrati ikke er en stor barriere for at få flygtninge ud på arbejdsmarkedet.

Integration af flygtninge er ikke ”klynk og jammer”

Kommunerne bliver presset til det yderste økonomisk og socialt, når der i løbet af 2016 skal integreres over 37.000 flygtninge. Staten skylder at tage sin del af regningen. Hvis ikke, bliver det først for alvor dyrt.