Et bemærkelsesværdigt stort antal danskere erklærer sig enige i det synspunkt, at muslimske indvandrere skal ud af Danmark. Næsten fire af ti danskere vil også sende indvandrere ud af landet, hvis ikke de har et arbejde. Den nye undersøgelse ryster førende eksperter og placerer en del af ansvaret hos den politiske elite. Unge og ældre ser også meget forskelligt på, hvad indvandringen betyder.

Sjældent er så mange nye flygtninge kommet i job så hurtigt som i dag. Antallet af flygtninge, som har et job året efter, de er ankommet til Danmark, er mangedoblet på bare fire år, viser analyse. Kvinder halter dog fortsat langt efter mændene, og der er store kommunale forskelle.

Det går så godt med at sluse ikkevestlige indvandrere i job, at en forsker ligefrem taler om en ny succesfase i den danske integrationshistorie. Men der er fortsat store udfordringer. Specielt indvandrerkvinder udgør et stort økonomisk potentiale for at sikre velfærden.

Integrationen er bedre end sit rygte, men der er fortsat store udfordringer. En af de største er den store forskel på danskernes og ikkevestlige indvandreres beskæftigelse, der hvert år koster samfundet 33 mia. kr., men der er en løsning.

På en skala fra 0 til 10 ligger integrationen i Danmark på 8, vurderer professor. Flere nydanskere kommer i job, tager en uddannelse og deltager i samfundslivet. Dansk erhvervsliv er meget mangfoldigt. Men de positive tendenser drukner i en skarp politisk debat med fokus på problemer.

Integrationen af udlændinge er væsentlig mere succesfuld, end den fortælling, som præger medierne og den politiske debat, giver indtryk af. En ny ph.d.-afhandling tager kvælertag på en stribe myter og kommer med løsninger til, hvordan ikke-vestlige indvandrere kan blive en økonomisk overskudsforretning i løbet af få år.

På få år er Frederiksberg gået fra 0 flygtninge til over 500. Alligevel ligger kommunen helt i top, når det handler om at få flygtningene i job. Branchepakker, stram styring og en klar investeringsstrategi er nogle af ingredienserne i vinderopskriften, som andre kommuner kan lære af.

Kommunerne kan spare 90.000 kr. for hver flygtning, de ansætter i en ny integrationsuddannelse. Alligevel tøver mange borgmestre med at springe på vognen. Private virksomheder tegner sig for 7 ud af 10 forløb, og det undrer direktør i Foreningen Nydansker.

Fem ud af ti indvandrere med ikke-vestlig baggrund vil altid tillade deres børn at blive gift med en dansker, mens kun tre ud af ti danskere vil tillade det omvendte. Integrationsminister Inger Støjbergs egen undersøgelse viser, at indvandrere på flere områder er mere tolerante. Selv fremhæver hun dog primært de negative historier.

Tankevækkende, at ingen politiske partier ønsker at tale integrationen af indvandrere og efterkommere op. Der er ellers masser af succeser, de kan sole sig i.

For fem ud af i alt ni måls vedkommende går det fremad med integrationen. Det skyldes ikke mindst, at regeringen kun måler udviklingen siden 2012, hvor integrationen var i bund. Samlet set dækker de ni mål dog integrationens udfordringer, men der mangler internationale perspektiver.

Danske Anne Kjær Riechert har fået støtte fra Angela Merkel, Mark Zuckerberg og en række milliardvirksomheder til sin nonprofit-startup i Berlin. ReDi School uddanner flygtninge til it-job. Nu er der skoler på vej i München og flere andre europæiske storbyer.

Michael Jensen ejer og driver det store økologiske gartneri Lykkesholm. Her er han ikke bare arbejdsgiver for seks flygtninge, men også deres coach i bestræbelserne på at få dem ind på det danske arbejdsmarked. Det har givet flere udfordringer, end han havde regnet med.

For mange lande ligger der en uudnyttet mulighed for at inddrage migranters kompetencer og udvikle samfundet, viser en undersøgelse fra OECD.

Socialdemokratiets integrationsordfører, tidligere minister Dan Jørgensen, mener, at de danske socialdemokrater i modsætning til mange af deres europæiske kolleger har formået at tage befolkningens problemer og bekymringer alvorligt. For ham går vejen til en europæisk socialdemokratisk genrejsning via en stram udlændingepolitik.

39-årige Mahad Farah Aden arbejder som revisor i Danmarks Nationalbank, men indtil han var 12 år gammel, levede han et nomadeliv i Somalia og var analfabet. Gennem ihærdighed og hårdt arbejde har han kæmpet sig til tops. Hans råd til andre indvandrere er at droppe offerrollen og tage en uddannelse.

Der er sket en markant stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere, der bestrider topjob i samfundet. Ekspert kalder stigningen bemærkelsesværdig og ser øget uddannelse som den vigtigste forklaring på den positive udvikling.

Efter årtiers diskussion om integration, asylsøgere og flygtninge bygger indsatsen kun undtagelsesvis på viden om, hvad der virker. Nu efterlyser to af Danmarks førende eksperter, Ejvind Vesselbo og Thomas Gammeltoft-Hansen, en løsnings- og ikke en holdningsorienteret tilgang.

Skolen er det bedste sted at integrere de flygtninge- og indvandrerbørn, der kommer til Danmark i disse år. Det skal ske gennem et fælles værdisæt og et fokus på diversitet som en styrke for at undgå eksklusion.

Skanderborg Kommune har på få år formået at give flygtninge troen på eget ansvar for integration tilbage. Det viser en undersøgelse fra kommunen. Skanderborg Kommune var en af deltagerne på den nyligt afholdte konference Godt for Danmark: Nye løsninger til god integration.

Rapporten knytter sig til en konference af samme navn, som Røde Kors afholdt i 2014, og beskriver syv oplæg fra programmet.

Integrationens Danmarkskort viser med sine 100 eksempler, at rigtig mange i Danmark gør en stor integrationsindsats. Der er vilje til at gøre en forskel i både civilsamfund, det offentlige og hos virksomheder. Røde Kors efterlyser, at også politikerne kommer ind i kampen.

Der er stor forskel på, hvor stor succes kommunerne har med at få nytilkomne flygtninge og familiesammenførte samt de svageste ledige indvandrere i job. Det sker dog lidt hurtigere i de kommuner, hvor de ledige oftere kommer i privat løntilskud eller virksomhedspraktik.

Dokumentationsindsatsens formål er at undersøge sammenhængen mellem aktiv foreningsdeltagelse, frivilligt arbejde og integration. Sammenhængen er undersøgt ved at teste en overordnet hypotese om, at nydanskeres foreningsdeltagelse og frivilligt arbejde fører til bedre integration for den enkelte nydansker. Hypotesen er endvidere, at jo mere engageret nydanskeren er i foreningslivet, jo bedre integreret er nydanskeren.

I casesamlingen, der er udarbejdet af Frivilligrådet og Rådet for Etniske Minoriteter, kan du finde 12 historier fra lokalsamfund, der giver spændende bud på, hvordan civilsamfundet kan spille ind i forhold til integration.