jura


Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Mere lukket end politiet tillader

Mere lukket end politiet tillader

Der er noget helt galt med ledelseskulturen i det danske politi og spionvæsen. Ikke nok med, at man dyrker en kultur af ekstrem lukkethed; man retsforfølger også enhver, der udfordrer den.

Modstanderne af at sende børn i fængsel sender børn i fængsel

Rød blok anklager Venstre for at ville sætte børn ned til 12 år i fængsel. Selvom Venstre benægter, fører regeringen en regulær propagandakrig under kampråbet: ”Stem nej til at sætte børn i fængsel.” Men ifølge FN’s børnekonvention er man barn til man er 18 eller myndig, så i Danmark kommer børn allerede i fængsel, indrømmer social- og børneminister Manu Sareen (R), der ellers selv har meldt sig under parolen. ”Vi har indrettet systemet sådan, at kriminelle voksne har flere rettigheder end kriminelle børn,” påpeger juraprofessor Kirsten Ketscher.

Smiley-terrorister i ytringsfrihedens grænseland

Hvilken af følgende ytringer risikerer at koste ophavsmanden en fængselsstraf: “Allah har æren for denne handling :-)”? Eller “Yes bare det var i danmark lad dem brænde i helvede”? Efter angrebet på Charlie Hebdo er kampen om ytringsfrihedens grænser blusset op på ny. Ifølge straffeloven er det strafbart “udtrykkeligt at billige” terrorisme. Men hvornår er noget “terrorisme”? Og hvordan definerer man “billigelse”? Området er en gigantisk juridisk gråzone, mener eksperter. Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, siger, at de vage formuleringer i lovgivningen “indebærer en risiko for vilkårlighed”.