klimapolitik


Klimakampen skaber større ulighed

Klimakampen skaber større ulighed

Alle danskere skal ændre forbrug og livsstil, hvis vi skal nedbringe udledningen af drivhusgasser så meget, som politikerne ønsker. Men for de fattigste slår klimaregningen hårdere end for resten. Derfor anbefaler eksperter, at politikerne kompenserer folk med lave indkomster, før vi skruer op for energiregningen eller prisen for en bøf.

Europas grønne omstilling har social slagside

Europas grønne omstilling har social slagside

EU-landenes klimapolitikker er ikke socialt bæredygtige, fordi de gavner industrier og kapitalejere, mens forbrugere straffes, konkluderer eksperter fra Bruxelles’ førende politisk-økonomiske tænketank. Hvis vi fortsætter klimapolitikken i samme spor, vokser uligheden, advarer Margrethe Vestager.

”De nordiske lande er grønne frontløbere i EU”

”De nordiske lande er grønne frontløbere i EU”

De nordiske lande har ydet et stort bidrag til hele Europa, når det gælder miljø og bæredygtighed, lyder rosen fra den politiske veteran Ségolène Royal. Hun er nu både Frankrigs arktiske ambassadør og nøgleperson i det ambitiøse solenergiprojekt, som Frankrig og Indien lancerer i næste måned.

Hvorfor bæredygtighed og bæredygtig ledelse?

Kloden er det største og mest fantastiske, vi mennesker har og har adgang til, men vi er helt eller delvist i færd med at udslette livet på kloden. Der er et alarmerende behov for et systemisk syn på liv, et andet syn på klodens situation og udvikling, et andet syn på økonomi, ledelse og politik. Et andet syn på, hvad der har værdi.

Europas store olieselskaber ønsker skat på CO2

Shell, Statoil, BP og tre andre af verdens største oliegiganter melder sig nu koret af virksomheder, der ønsker at indføre en global skat på udledning af CO2. Tilsammen har de seks koncerner en årlig omsætning på 9.500 milliarder kroner. FN’s klimachef Christiana Figueres hilser udspillet velkomment: ”Disse olie- og gasselskaber har en enorm rolle at spille i forhold til at løse klimaproblemerne,” siger hun. Med opbakning fra virksomheder, lægger Frankrigs miljøminister i samme omgang hårdt pres på FN-forhandlere for at nå frem til en aftale på COP21-mødet til december.

Politikerne vender det blinde øje mod Paris

Det er en myte, at Danmarks CO2-forbrug kan reduceres alene gennem grøn omstilling af energi- og transportsektoren. Faktisk er vi et af de mest CO2-forurenende folkefærd. Derfor er man fra politisk hold nødt til at turde sætte tænderne i den rigtigt varme klimakartoffel og adressere danskernes forbrug, hvis Danmark skal leve op til det internationale klimapanels anbefalinger og EU’s klimamål om 80-95 pct. reduktion inden 2050. Det mener tre markante eksperter, der fra hver deres udgangspunkt i henholdsvis den grønne tænketank Concito, CBS og brancheorganisationen Clean alle opfordrer politikerne til at tage hul på den del af klimadiskussion.
“Hvis man vil tage CO2-udledningen i forbruget alvorligt og agere politisk på den, kan man ikke bruge den grønne omstilling. Så er man nødt til at gøre noget i forhold til forbruget,” siger Anders Sørensen, professor i økonomi på CBS. I den aktuelle valgkamp er det kun Alternativet og Radikale Venstre, der indtil videre har talt om klimapolitik. Ifølge Anders Eldrup, tidligere chef for DONG, er klima også erhvervspolitik, og dermed er der endnu en grund for politikerne til at forholde sig til, i hvilken retning de politiske vinde skal blæse de næste mange år. “Vi er rigtig dygtige inden for systemeksport af fjernvarme, affaldsforbrænding og vandsystemer – men bare ikke til at sælge det. Her kunne vi gøre meget mere for at sætte det rigtigt i scene,” siger han.

IMF: Statsstøtte til fossil energi er chokerende

Verdensøkonomiens brug af fossile brændsler støttes årligt med 5.300 milliarder dollar eller 6,5 pct. af verdens samlede BNP, viser ny rapport fra Den Internationale Valutafond (IMF). Det ryster til myten om, at olie, kul og gas er billige energiformer, siger britisk topøkonom. Det er vand på møllen for den grønne omstilling.

Stormagter lægger ny kurs for global klimapolitik

Bundlinjen efter sidste uges klimauge i Paris er lysegrøn. Der tegner sig en ekstrem stærk koalition af magtfulde politikere i verdens førende nationer og globale virksomheder, som nu har tænkt sig at drive den grønne omstilling fremad via frivilligt engagement nedefra. FN’s klimatopmøde i Paris til december bliver ikke som de 20 tidligere COP’er, lover både Tyskland og Frankrig.

Asteroiden er landet

Hvis en asteroide havde kurs mod jorden og truede med at ødelægge civilisationen, ville verdens beslutningstagere for længst have været i højeste alarmberedskab for at redde planeten. Men når det gælder de globale klimaforandringer, diskuterer de stadig situationens alvor. Reelt er katastrofen allerede indtruffet. Klimaforandringernes voldsomme konsekvenser viser sig hver dag, og det er nu usandsynligt, at de globale temperaturstigninger kan holdes på to grader. Det er stadig ikke lykkedes at nedbringe det globale CO2-udslip. Og i løbet af de kommende 35 år vil milliardbefolkningerne i Indien og Kina syvdoble deres forbrug. Der er akut brug for en helt ny forbrugs- og industrikultur – og en ny form for klimakommunikation, der mobiliserer verdensbefolkningen til at lægge pres på deres ledere.

Bag kulisserne i det store klimamagtspil

Imens klimaforhandlerne frem mod COP21 i Paris i december arbejder med at lægge byggestenene til et klimaregime post 2020, udfolder der sig en global armlægning blandt verdens lande. Det er den globale vækstkage, der skal skæres, men hvordan kommer det til at foregå?

Første skridt mod en klimaaftale i Paris er taget

I sidste uge lød startskuddet til de klimaforhandlinger, der til december skal munde ud i en klimaaftale i Paris. Mødet i Geneve er blot et af mange, der tilsammen kommer til at udgøre en ny og effektiv global klimaaftale.

Klimaprofessor: Silotænkning blokerer for bæredygtige løsninger

“Jeg synes faktisk, at vi som naturvidenskabelige forskere har håndteret miljøproblemerne meget dårligt.” Ordene kommer fra Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet, tidligere formand for Klimakommissionen og en af sværvægterne i dansk klima- og miljøforskning. Sammen med 17 andre internationale topforskere har hun netop udgivet den seneste opgørelse fra “Planetary Boundaries”, der viser, at nedslidningen af kloden har nået et alarmerende niveau. Men ifølge hende bærer forskningsverdnen selv et medansvar for, at det trækker ud med at finde et samlet svar på de globale miljøudfordringer. Forskerne er nemlig præget af samme silotænkning som politikere og erhvervsfolk. “Vi belønner folk for at være eksperter på et meget snævert område. Jo mindre et område er, desto større ekspert kan man blive.”

Connie Hedegaard: FN spænder ben for sig selv i klimakampen

FN’s rolle som central aktør i klimakam­pen afhænger af, at der leveres konkrete politiske resultater, når verdens ledere mødes til COP15 i Paris i år. Nu skal organisationen bevise, at den er i stand til at reformere sig selv – ellers bliver FN’s troværdighed i klimakampen sat over styr. “UNFCCC’s troværdighed er på spil i Paris. Som verdenssamfund kan vi ikke to gange med seks års mellemrum sætte en deadline for en glo­bal klimaaftale og så bagefter sige, at det blev der så desværre alligevel ikke rigtig noget ud af. Hvis det sker, vil verdens lande søge andre veje,” siger tidligere klimakommissær Connie Hedegaard i et interview med Mandag Morgen. Hun mener desuden, at de årlige COP’er er for tunge, omstændelige og dyre. Derfor bør den år­lige klimakonference afskaffes og i stedet afholdes hvert andet år. “Argumentet for, at man vil have COP’erne hvert år, er, at de er med til at mobilisere. At man ved, at man skal være der. Men sandheden er jo, at de konferencer er blevet meget store. De koster mange penge, og de koster også meget CO2,” siger hun.

Danmark skal være verdens grønne profil

Danmark skal være det land, alle forbinder med en bæredygtig tankegang og handling. Ja, vi vil tabe nogle markedsandele til lavprislande, men set over ét vil vi kunne udvikle en myriade af fantastiske løsninger på den globale klimaagenda.

København viste bredden i kapløbet mod den grønne fremtid

I går offentliggjorde FN’s klimapanel sin statusrapport om klodens tilstand og understregede, at politikerne ikke har formået at stoppe den eskalerende klimakrise. Imens samledes alverdens klimaforskere, ngo’er og erhvervsledere også om klimakrisen i København. Deres engagement i at løse klimaudfordringerne viser, at klimakampen er blevet folkeligere, bredere og dybere siden FN’s første klimatopmøde i Rio i 1992. Nu går kampen ind i en ny fase.

FN: Virksomheders samfundsansvar er en god forretning

I 15 år har Georg Kell kæmpet for at engagere verdens virksomheder i FN’s samfundsnyttige missioner. Netop nu, hvor direktøren for UN Global Compact snart går af, er det afgørende gennembrud nært. “Der er voksende beviser for, at virksomheder, der tænker langsigtet og integrerer miljømæssige og sociale hensyn i deres forretningsstrategier, også er økonomisk mere succesfulde på langt sigt,” siger han.

Sustainia Award: Bæredygtige løsninger bliver mainstream

På torsdag hædrer Mandag Morgens grønne innovationstank Sustania ti af verdens førende bæredygtige løsninger. Det sker ved årets Sustainia Award i Det Kgl. Teater. Finalefeltet afslører en tendens til grøn mainstreaming. De bæredygtige løsninger findes ikke længere kun i visse sektorer eller produkter, konstaterer EU’s afgående klimakommissær og medlem af Sustainias dommerkomité Connie Hedegaard.

Kampen om EUs klimamål

EU’s statsoverhoveder skal i denne uge afgøre ambitionsniveauet for klimapolitikken frem mod 2030. Forhandlingerne er et politisk slagsmål, hvor kernen i EU længe har været splittet, og hvor en række østeuropæiske lande med Polen i spidsen er en konstant torn i øjet på de klimaambitiøse medlemsstater. Her er et overblik over forhandlinger før et møde, som bliver afgørende for EU’s – og Danmarks – klimasatsning langt ud i fremtiden.