kontanthjælpsreform


Kampen om kontanthjælpen

Dansk Arbejdsgiverforenings (DA) for­slag om at skære i bl.a. førtidspension og kontant­hjælp for at få flere i arbejde, så et truende underskud på de offentlige finanser kan imødegås, mangler evi­dens. I forslaget henviser DA til Sverige, hvor flere nu er i arbejde sammenlignet med Danmark. Proble­met er bare, at det ikke kun skyldes reducerede ydel­ser, men også en generel positiv udvikling i samfundsøkonomien, siger forskere.

Mette Frederiksen vil komme ”konjunkturgidsler” til undsætning

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen forbereder en række initiativer, der skal skaffe langt flere af de over 800.000 danskere på overførselsindkomster i arbejde eller i uddannelse. Hun varsler et markant opgør med det, hun kalder ”Claus Hjort-doktrinen”, en bedre balance mellem rettigheder og pligter samt en massiv satsning på uddannelse. Samtidig skal de offentlige aktører og instanser tvinges til at arbejde tættere sammen, og de sociale virksomheder skal spille en langt større rolle for at hjælpe mennesker tilbage på arbejdsmarkedet.

Robert og Carina er kun toppen af isbjerget

Robert og Carina er kun toppen af isbjerget

Regeringen vil skaffe tusindvis af ledige kontanthjælpsmodtagere i job og uddannelse. Men det bliver en kæmpe udfordring. Problemerne i det nuværende kontanthjælpssystem tårner sig op. Specielt indsatsen for de omkring 100.000 ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere halter gevaldigt. Sagsbehandlere famler nærmest i blinde. Den sociale arv er ikke knækket. Mange ledige står ikke til rådighed. Værdifuld viden går tabt i systemerne. Og ledige ender ofte som kastebold mellem de forskellige kommunale forvaltninger. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) erkender, at der er et massivt behov for reformer. Venstre vil spare 3 milliarder kr. på kontanthjælp. Politisk drama venter efter nytår.