Københavns Kommune


København investerer milliarder i ny velfærd

København investerer milliarder i ny velfærd

Københavns Kommune går nye veje for at finde smartere og billigere måder at løse velfærdsopgaverne på. Den investerer milliarder i ny velfærd. Pengene skal være tjent hjem om senest seks år. ”Velfærdsinvesteringerne er en ny måde at udvikle kommunen på,” siger Frank Jensen.

"Nu kan vi sætte medarbejdernes kreativitet i spil"

Med inspiration fra årelange investeringer i grøn omstilling vil Københavns Kommune nu investere millioner i udvikling af ny velfærd. ”Det bedste grundlag for at få ideerne og kreativiteten frem,” siger overborgmester Frank Jensen.

Designere og hackere løser trafikproblemer i København

Problemerne var velkendte og blev delt med mange andre storbyer i verden: trafikpropper, trængsel og tunge CO2-udledninger. Men løsningerne blev utraditionelle, da Københavns Kommune gik helt nye og kreative veje i jagten på svar. Ind kom designere og hackere, der kunne supplere trafikforskere og byplanlæggere og skubbe gang i nye tanker. Og i stedet for at lukke ideudviklingen, nar løsninger var født, lod man ideerne flyde videre og levnede plads til, at nye ideer kunne komme på banen relativt sent i innovationsprocessen. Metoden medførte en usædvanlig kreativ eksplosion. Samtidig åbnede kommunen processen, så langt flere virksomhed end vanligt kunne komme med deres input og deltage i idegenereringen. For virksomhederne blev processen startskuddet til udvikling af trafikløsninger, de siden kan eksportere til verdens andre storbyer. Dansk Design Center var en af drivkrafterne i det innovative partnerskab. Og ifølge COO Anne Dorthe Josiassen var teamwork et nøgleord:“Innovationsprocesser er som at sætte et fodboldhold. For at kunne klare en kamp, kræves en sammensætning af de rigtige profiler og spillere, der kan komplementere hinanden.”