ligestilling

Diversitet er mere end kvinder i toppen

Diversitet er mere end kvinder i toppen

Spørgsmålet om diversitet er en af de stærkeste ledelsesmæssige tendenser lige nu. Men der er behov for en mere bred tilgang til emnet. Det er ikke nok at sørge for, at der kommer flere kvinder i bestyrelsen og på andre ledende poster.

Naviair-formand: Kvinder i toppen, tak!

Naviair-formand: Kvinder i toppen, tak!

Tidligere industri- og energiminister Anne Birgitte Lundholt er én af blot tre kvindelige bestyrelsesformænd i statens selskaber. Hun trives med formandsposten i Naviair og kritiserer, at der ikke er flere kvinder på topposter i de statslige selskaber.

Civilsamfundet har flest kvinder i toppen

Civilsamfundet har flest kvinder i toppen

Mens det fortsat kniber med at få kvinder ind på topposterne i det private erhvervsliv, så stiger antallet af kvindelige bestyrelsesformænd i de folkelige organisationer, der repræsenterer millioner af danskere. Det viser en kortlægning, som Mandag Morgen har foretaget af 100 organisationers ledelsesforhold.

Kun hvert 9. idrætsforbund har kvindelig formand

Kun hvert 9. idrætsforbund har kvindelig formand

Kun 7 ud af 62 specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, DIF, har en kvindelig formand. Samtidig er antallet af kvinder i bestyrelserne stagneret. DIF har et mål om, at mindst 30 pct. er kvinder i 2025. Historisk reform i DBU skal skaffe flere kvinder til tops.

Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Der mangler også asiater i danske bestyrelser

Stop nu. Der er ikke brug for mere snak og statistik om flere kvinder i bestyrelser. Der er mere brug for asiater og folk med digitale kompetencer. Der er lang vej igen, før ikonerne A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og LEGO har bestyrelser, der afspejler den verden, vi lever i.

5 nedslag i debatten om ligestilling

5 nedslag i debatten om ligestilling

Lønforskellen mellem mænd og kvinder er blevet mindre de senere år. Men udviklingen går meget langsomt. Danmark er blevet overhalet af lande som Rwanda, Filippinerne og Namibia på den globale rangliste over ligestilling.

Et dansk kønsrollemønster støbt i cement

Et dansk kønsrollemønster støbt i cement

Velkommen til 2018. Hvor kun 18 procent af de danske kvinder mener, vi har ligestilling på det danske arbejdsmarked, og hvor det er svært at bryde normerne for kvinder med ambitioner om lederjob.

Færre kvinder bag fremtidens vækstvirksomheder

Færre kvinder bag fremtidens vækstvirksomheder

9 ud af 10 startups, der får venturepenge til vækst, har kun mænd i stifterteamet. Det koster vækst, arbejdspladser og udvikling, når halvdelen af verdens befolkning ikke er repræsenteret i fremtidens erhvervssucceser.

Prins Muhammad og McKinsey-ministeriet

Prins Muhammad og McKinsey-ministeriet

Den kun 30-årige vicekronprins Mohammad bin Salman Al Saud har på godt et år sikret sig kontrollen over Saudi-Arabien, Mellemøstens økonomiske og religiøse supermagt. Inspireret af konsulenter fra McKinsey vil han gøre ørkenstaten uafhængig af olieindtægter inden 2030. Landets religiøse konservatisme truer hans revolutionære projekt.

Flere kvinder i it vil give mere vækst

Flere kvinder i it vil give mere vækst

Eftergivelse af tre års studielån. Sådan lyder forslaget fra den svenske digitaliseringskommission, der vil belønne kvinder, der vælger de ellers mandsdominerede it-uddannelser. Derudover foreslår kommissionen at indføre en ordning for folk med ”de forkerte” uddannelser, der kan lede dem over i uddannelser med lavere arbejdsløshed, som f.eks. it-sektoren.

Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre

Businesscasen for ligestilling har aldrig været bedre

Ligestilling er en god forretning. Det står klart, netop som eksperter fra hele verden mødes til konferencen Women Deliver i Bella Center i København. McKinsey Global Institute konkluderer i rapporten ”How advancing women’s equality can add $12 trillion to global growth?”, at verdens lande frem mod 2025 kan øge deres samlede BNP med 12.000 mia. dollars, hvis alle lande i perioden bliver lige så gode til ligestilling som det bedste land i deres respektive regioner.

Regeringen sløjfer krav om ligestilling i bestyrelser

Danmark går stik imod internationale tendenser og lemper loven om ligestilling i bestyrelser og topledelser. Og mens udlandet overhaler os med mere handling på området, griner de af vores sniksnak, lyder kritikken.

Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Flere kvinder i bestyrelsen – men fødekæden skranter

Det går stille fremad med at få kvinder i bestyrelserne i landets største selskaber. Men på niveauet under – på direktionsgangen – står det slemt til med ligestillingen. Halvdelen af de største børsnoterede virksomheder har slet ingen kvinder i topledelsen. Danmark sakker bagud og udlandet har for længst set vækst og konkurrencefordele i at få alle talenter i spil.

Kvinder køber da julegaverne

Selv om Womenomics vinder frem, er der stadigt langt igen. Man bliver ikke leder eller iværksætter, bare fordi man har en lang uddannelse. Det kræver initiativ og virketrang. Vil kvinderne frem på ledelsesgangene, bør de lukke mændene ind i hjemmet og give dem plads.

Carlsberg: Kvinder øger innovation og værdiskabelse

Mens det generelt går trægt med kvinders indtog på ledelsesgangen og i bestyrelseslokalerne, er en række af Danmarks største virksomheder begyndt at efterspørge kvinderne. En af dem er Carlsberg, der siden 2008 har arbejdet strategisk for at øge andelen af kvinder på ledende poster. Bryggeriets mål er, at 40 pct. af bestyrelsen i 2015 skal være kvinder. Og det er der god forretning i, mener bestyrelsesformand Flemming Besenbacher: “Bestyrelsen formål er at skabe værdi. Det kan man kun ved at sætte det rigtige hold, og her er det altså ikke værdiskabende, hvis alle er danske mænd uddannet på CBS.” Men Carlsberg, Mærsk, Novo og de andre C20-selskaber er stadig undtagelsen. På både det offentlige og det private arbejdsmarked er kvinder med lederstillinger stadig et særsyn.

Syv guidelines skal skaffe flere kvinder til tops

Gamle myter om forskellene på mænd og kvinder bremser ligestillingen, hævder forfatterne til en ny bog. “Vi anvender i dag nogle gamle stereotyper, der opstod under industrialiseringen. Ikke fordi de er rigtige. Men fordi vi kender dem,” siger Johan Roos, professor, adm. direktør og dekan på Jönköping International Business School. Sammen med lektor ved CBS Lynn Roseberry har han skrevet bogen “Bridging the Gender Gap: Seven Principles for Achieving Gender Balance”. Bogen analyserer den nyeste kønsforskning og bygger på omfattende interviews med forskere og ledere. På den baggrund lister de to forfattere syv myter op, som er en hæmsko for, at der for alvor kan komme skub i ligestillingen. Forfatterne afliver myterne en for en og opstiller syv guidelines, der skal udfordre ledere og politikere til at tænke i nye baner for at få kvindernes ressourcer i spil.

C20-selskaber opruster: Hver tredje i bestyrelsen skal være en kvinde

Danmarks største børsnoterede virksomheder er i gang med en ligestillingsrevolution på bestyrelsesgangene. Ifølge en analyse, som Mandag Morgen har foretaget, har de danske C20-selskaber tilsammen et mål om, at der om to-tre år sidder kvinder på mere end 30 pct. af deres bestyrelsesposter. Og virksomhederne er allerede godt i gang. Efter dette forårs generalforsamlinger er andelen af generalforsamlingsvalgte bestyrelseskvinder nu oppe på 23 pct. Når C20-virksomhederne deres mål, rykker de danske virksomheder op blandt de bedste i EU, når det gælder ligestilling i bestyrelserne, side om side med lande, der har lovgivet om ligestillingskvoter. “Det er ret fantastisk, at de store virksomheder går foran,” siger ligestillingsminister Manu Sareen (R). Også på bestyrelsesuddannelserne er der sket en udvikling. På CBS er andelen af kvindelige deltagere f.eks. nu på 56 pct. Det skyldes ifølge programdirektør Tom Jacobsgaard fra CBS Executive, at der er en stor interesse blandt kvinder for at dygtiggøre sig på området og lave seriøst bestyrelsesarbejde.