lobbyisme


Digital startup vil demokratisere lobbyismen

Digital startup vil demokratisere lobbyismen

Et par unge iværksættere har sat sig for at skubbe til hele lobbydisciplinen med verdens første digitale lobbyplatform. Ulobby skal gøre det lettere at få overblik over lovgivningsprocessen, så selv små organisationer kan folde sig ud som professionelle lobbyister. Men også de store er interesserede.

Kongen af Folkemødet

Kongen af Folkemødet

Har man sagt public affairs i Danmark, har man også sagt Morten Rud Pedersen, som har skabt landets største virksomhed inden for politisk meningspåvirkning. Vil man sælge alt fra medicin til militærudstyr til det offentlige, så er hans kontor Ved Stranden i København et godt sted at starte.

Danske lobbyister i opgør med europæisk energinationalisme

På trods af 15 års bestræbelser på at liberali­sere de europæiske energimarkeder er EU-landenes energipolitikker fortsat alt for nationale og ineffek­tive. Fire danske energilobbyister fra både offentlige og private virksomheder ønsker derfor, at EU’s kom­mende energiunion gør op med nationalistisk energi­lovgivning og nationale særinteresser, der forhindrer en effektiv grøn omstilling. Peder Andreasen, adm. direktør i Energinet.dk, Jan Hylleberg, adm. direk­tør i Vindmølleindustrien, Torben Möger Pedersen, adm. direktør i PensionDanmark, og Susanne Dyr­bøl, Global Public Affairs Manager i Rockwool A/S, er alle dybt engageret i, at de gode politiske intentio­ner omsættes til regler og love, der fører til reelle resultater.

Lobbykrig om databeskyttelse: Lille ngo vandt over de store mastodonter

David har sejret over Goliat i lobbyisternes krig om EU’s nye databeskyttelsesregler. Mandag Morgens gennemgang af parlamentarikernes ændringsforslag viser, at den lille ngo European Digital Rights er den organisation, der har sat det kraftigste fingeraftryk på lovteksten. Ud af 72 ændringer, hvor lobbyisternes forslag og parlamentets lovtekst nu er ens, stod ngo’en for hele 38. Kun to tekstændringer er identiske med lobbymastodonten Microsofts ændringsforslag. Sagen er historien om, at penge ikke altid vinder over græsrødderne i EU’s lobby.

Hverdagens eksperter bliver hjælpe-lobbyister

Det traditionelle lobbyarbejde er under pres fra innovative ministre, der ikke kun vil lægge øre til, hvad topcheferne i organisationsverdenen fortæller. Derfor arbejder lobbyisterne nu med at inddrage medlemmerne på gulvet.

Diplomater sælger indflydelse til danske lobbyister

Diplomaterne på den danske EU-repræsentation i Bruxelles er begyndt systematisk at sælge lobbyprodukter til danske virksomheder, som vil have større indflydelse i EU. Det skal sikre lydhørhed for danske erhvervssynspunkter – og skæppe i Udenrigsministeriets egen pengekasse. Det er et nybrud i diplomatiets rolle, som flere virksomheder hilser velkomment.

Klippefast lobbyisme

Folkemødet på Bornholm tages mere og mere alvorligt af lobbyisterne, der er godt i gang med 2014-planlægningen. Begivenheden har sat en ny lobbyscene, der er anderledes og mere åben end hverdagen på Christiansborg.

Når olieselskabet bliver den lille mand

Det kan være svært at få politikere og medier i tale, hvis man er en stærk virksomhed, der kommer i klemme i den politiske maskine. Men også virksomhedernes økonomiske interesser kan være af stor demokratisk betydning, og så har de brug for lobbyister til at føre deres sag.

Tid til lobbyisme – af den rigtige slags

Den voksende hær af lobbyister fra store virksomheder og erhvervs-organisationer er dræbende for bæredygtigt fremskridt. De lobbyer kun for fortiden, aldrig for fremtiden. Både i EU og USA har vi i stedet brug for udogmatisk samarbejde mellem de etablerede politiske fløje og gamle særinteresser.

København vil kopiere Midtjyllands EU-succes

Succesfuld lobbyisme i Bruxelles henter millioner af støttekroner til danske kommuner og regioner. Den regionale danske lobbyindsats er blevet professionaliseret i det seneste årti – i takt med at EU-lovgivningen i stigende grad påvirker kommunalpolitikken. En fokuseret tilgang til interessevaretagelse i Bruxelles giver bedre adgang til EU-støttekroner fra de enorme forsknings- og udviklingsfonde. Det kan sætte skub i lokale danske væksttiltag og forskningsinitiativer.

Lobbyslaget om fremtidens databeskyttelse

Lobbyslaget om fremtidens databeskyttelse

Europa-Parlamentets medlemmer slås med hinanden og et væld af lobbyister om, hvordan fremtidens databeskyttelseslovgivning skal se ud. Sagen er den vigtigste i mange år og har affødt et rekordhøjt antal ændringsforslag. Loven vil have betydning for hele verdenssamfundet – fra it-industrien og forskningsverdenen til borgernes privatliv. Det har tiltrukket flere lobbyister end nogensinde før, lyder det fra lovgivere i EU. Mange af dem er amerikanske it-giganter som eBay, Facebook og Microsoft, men også Kræftens Bekæmpelse er aktive lobbyister i sagen. Databeskyttelse er årtiets vigtigste lobbyslag, og i centrum for det hele står en ung, grøn tysker, der forsøger at navigere i lobbystormen. Han siger, at den skævvredne lobbyisme har skabt fordele for it-industriens synspunkter.

Danske virksomheder opruster i EU’s lobbykamp

Forskellen på succes og fiasko kan gøres op i hundredvis af millioner, når det gælder danske virksomheders og organisationers lobbyindsats i Bruxelles. Succesfulde fingeraftryk på ny EU-lovgivning kan åbne nye store forretningsmuligheder og øge den enkelte virksomheds konkurrenceevne. Omvendt kan manglende rettidig omhu, når det gælder politiske og administrative beslutninger i Bruxelles, koste endog meget store beløb. Brancheorganisationen Dansk Energi skabte en stor dansk succes, da EU i 2012 fik sit nye energieffektivitetsdirektiv. Til gengæld står medicinalvirksomheden Lundbeck til at skulle betale en bøde på omkring 700 millioner kr., fordi man ikke i tide tog sig i agt for EU-Kommissionens tunge magtbeføjelser inden for konkurrencelovgivning. Både Dansk Energi og Lundbeck har ligesom andre danske aktører oprustet deres lobbyvirksomhed i Bruxelles markant i de senere år.

Lobbyboom har ændret EU’s magtbalance

Lobbyboom har ændret EU’s magtbalance

De sidste 5-10 års udvikling har fundamentalt ændret magtspillet i Bruxelles. Østudvidelsen og EU-Parlamentets stigende magt har kostet de traditionelle branchelobbyister indflydelse. Samtidig er antallet af lobbyister fra bl.a. USA og Asien eksploderet, i takt med at EU-lovgivningen får større direkte konsekvenser for globale industriinteresser. Stadig flere store virksomheder satser på en flerstrenget strategi, hvor de kombinerer den traditionelle brancherepræsentation med selvstændig tilstedeværelse og tilkøbsydelser hos de professionelle lobbybureauer. Mandag Morgen kortlægger EU’s mest magtfulde lobbyorganisationer. 

Modebranche forskønner virkeligheden

Lobbyisterne i Danish Fashion Institute har vildledt danske politikere i jagten på flere støttekroner til den københavnske modeuge. Men manipulation er ikke det nye sort. Lobbyisternes vigtigste værktøj er tillid og troværdighed.

Ærlige lobbyister har mere magt

Ærlige lobbyister har mere magt

Lobbyister, der spiller med skjulte kort, gør sig selv en bjørnetjeneste. Det er den enslydende melding fra eksperter, politikere og lobbyisterne selv efter en række nylige skandalesager. Lobbyisterne skal leve af deres troværdighed og deres adgang til politikerne – især i Europa, hvor penge spiller en langt mindre rolle end i f.eks. USA. Herhjemme har DI og lobbyisternes brancheorganisation sammen lanceret et sæt etiske retningslinjer, der skal være med til at afmystificere lobbyerhvervet og sætte lobbyismen til debat.

Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter

Venstre-veteran beskyldes for skjult lobbyvirksomhed for it-giganter

Den europæiske organisation European Privacy Association (EPA), der har slået sig op som borgernes digitale vagthund, er bl.a. finansieret af Google, Microsoft og Facebook. EPA er derfor blevet tvunget til at ændre status fra ”tænketank” til ”lobbyvirksomhed” i EU’s åbenhedsregister. Kritikere mener, at den er en ren front-organisation for industriens interesser. Et medlem af EPA’s ”videnskabelige og politiske komite” trækker sig nu. Formanden for EPA, Venstres mangeårige europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen, afviser kritikken.

Læren efter Lobbygate

Halvoffentlige virksomheder som DSB må gerne bruge professionelle lobbyister til at påvirke landets beslutningstagere, men det skal til gengæld foregå i fuld offentlighed. Det er læren efter miseren om Lobbygate.

Sprog, kultur og politisk tæft åbner porten til China Inc.

Statsministeren brugte sidste uge i Kina på at åbne døre og netværke for at øge dansk eksport til Kina og tiltrække kinesiske investeringer. Helle Thorning-Schmidt var flankeret af danske toperhvervsfolk, der også forsøger at åbne nye markeder, som f.eks. Kjeld Johannesen, CEO for Danish Crown, som gerne vil have flere danske grise på de kinesiske spisepinde. Men at få økonomisk succes kræver et godt kendskab til, hvordan Kina fungerer, og hvilke knapper man skal trykke på for at tackle den kinesiske virkelighed. Det drejer sig om at vide, hvordan man lobbyer China Inc. for at få en større del af det kinesiske vækst-eventyr.
 

Betalingsringen III: Pressen og den falske vagthund

Medierne svigter deres funktion som kritisk vagthund i dækningen af betalingsringen. Lobbyister og politikere – bl.a. FDM, Dansk Industri, Dansk Vejforening, omegnsborgmestrene og oppositionen – får alt for let spil.

Fremtiden skal vi ikke gamble med

Lottopræmien sætter danmarksrekord, men Vestasaktien er i bund. EU-spillet kører med højeste indsats nogensinde, mens klimaspillet nu er afgjort: Vi kommer fem år for sent til at kunne gøre noget, når vi i 2020 skal til at tage os sammen. Virkeligheden er væk, men spillet fortsætter!