lovgivning


Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Lovgivere skal lære af programmørens disciplin

Siden 2018 har alle nye love skullet udformes efter en række principper, der gør det lettere at administrere loven digitalt – det kaldes digitaliseringsklar lovgivning. En ny rapport viser dog, at det stadig kniber med at få tænkt de nye retningslinjer ind i lovgivningsarbejdet.

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Ændres forvaltningen af loven når den sættes på formel?

Mange afgørelser i det offentlige bygger i dag på skøn, og beslutninger træffes igennem samtaler og forhandlinger mellem sagsbehandlere og borgeren. Hvis man i stedet vil benytte kunstig intelligens i administration, kræver det, at principperne bag afgørelserne kan sættes på en formel. Men kan man gøre det, uden at borgernes rettigheder forandres?

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

En kunstigt intelligent rettesnor i følsomme sager

Kan algoritmer bruges til at støtte socialrådgivere, der arbejder med underretninger om udsatte børn? Et nyt dansk pilotprojekt undersøger, om det overhovedet giver mening at bruge kunstig intelligens til personsager på socialområdet.

Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn

Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn

Danmark fremhæves ofte som et land, hvor politikerne lytter til folk, inden de laver nye love. Men høringsinstitutionen er truet. Under halvdelen af nye lovforslag har al den information, man kan forvente af god lovgivning. Høringsfristerne er fortsat meget korte. Og 4 ud af 5 svar afvises.

Grundfos efterlyser mere regulering

De strenge danske krav til rent drikkevand gør danske vandkompetencer til verdens bedste. Netop derfor efterlyser Grundfos skrappere lovkrav til vandbranchen. Miljøministeren lover nye tiltag.

Kommuner kvæler de frivilliges engagement

Kommunerne trækker i stigende grad på frivillige til at løse specifikke velfærdsopgaver. Og flere og flere kommuner rekrutterer de frivillige direkte til det ulønnede arbejde – med jobopslag og kontraktlignende forhold. Den udvikling får nu landets største frivlligorganisationer og en række forskere til at advare om, at “kommunaliseringen” ødelægger borgernes lyst til at give en frivillig hånd. Dansk Røde Kors og Ældre Sagen kritiserer kommunerne for at mangle forståelse for, hvad der driver de frivilliges engagement. Når kommunen selv hverver frivillige, og de frivilliges opgaver minder for meget om decideret arbejde, står de frivillige af, lyder det. “Når man siger, at vi har brug for frivillige til at løse den og den opgave, uden nogen form for dialog med den frivillige, som man øjensynligt ikke kan have mødt endnu, så er der tale om gratis arbejdskraft og ikke en frivillig indsats,” siger Anders Ladekarl, generalsekretær for Røde Kors. Han bakkes op af professor på RUC, Thomas P. Boje: “Hvis fru Hansen går hen i frivillighedscentralen og får udstukket en opgave som besøgsven, så er det et job, og det er en glidebane.” KL deler ikke bekymringen. Det er en fordel, når kommunerne rekrutterer selv, siger chefkonsulent Jacob Møller, for så kan de få præcis dem, de har brug for.

C20-selskaber opruster: Hver tredje i bestyrelsen skal være en kvinde

Danmarks største børsnoterede virksomheder er i gang med en ligestillingsrevolution på bestyrelsesgangene. Ifølge en analyse, som Mandag Morgen har foretaget, har de danske C20-selskaber tilsammen et mål om, at der om to-tre år sidder kvinder på mere end 30 pct. af deres bestyrelsesposter. Og virksomhederne er allerede godt i gang. Efter dette forårs generalforsamlinger er andelen af generalforsamlingsvalgte bestyrelseskvinder nu oppe på 23 pct. Når C20-virksomhederne deres mål, rykker de danske virksomheder op blandt de bedste i EU, når det gælder ligestilling i bestyrelserne, side om side med lande, der har lovgivet om ligestillingskvoter. “Det er ret fantastisk, at de store virksomheder går foran,” siger ligestillingsminister Manu Sareen (R). Også på bestyrelsesuddannelserne er der sket en udvikling. På CBS er andelen af kvindelige deltagere f.eks. nu på 56 pct. Det skyldes ifølge programdirektør Tom Jacobsgaard fra CBS Executive, at der er en stor interesse blandt kvinder for at dygtiggøre sig på området og lave seriøst bestyrelsesarbejde.

Organisationer: Danmark overfortolker EU-regler for milliarder

Danmark har været alt for forhippet på at være foregangsland i EU. Politikerstanden og embedsværket overfortolker reglerne fra Bruxelles. Det går hårdt ud over dansk erhvervsliv, som hver dag står op til strengere krav end konkurrenterne i de andre medlemslande, lyder advarslen fra en række af landets største erhvervsorganisationer. Hvert år koster de danske overfortolkninger et større milliardbeløb, lyder vurderingen.

Regeringen vil luge ud i overdrevne EU-regler

Regeringen vil luge ud i overdrevne EU-regler

Regeringen vil styrke konkurrenceevnen ved at slække på en række EU-regler i Danmark. Det kan bl.a. føre til, at EU-miljøkrav fremover vil blive slækket. Ifølge erhvervslivets organisationer koster det danske virksomheder milliardtab, at Danmark i en række tilfælde overopfylder EU-lovgivningens krav. Disse argumenter møder nu velvilje i regeringen, som gennem et nyt kontor i Finansministeriet vil sikre, at EU-lovgivning fra særligt Erhvervs-, Miljø- og Fødevareministeriet implementeres således, at det ikke skader virksomhedernes konkurrenceevne.