Den maritime sektor står foran en gigantisk omstilling. I de hjemlige farvande skal færgerne sejle på strøm fra vindmøller. På verdenshavene skal fremtidens containerskibe bæres frem af nye, grønne brændstoffer fremstillet af vindmøllestrøm fra havvindmølleparker. Men skal visionen blive til virkelighed, kræver det både nationalt mod og global enighed. 

KOMMENTAR: Vi flytter os ikke fra status quo, hvis vi fortsætter debatten om velfærd med entydigt at fokusere på de penge, vi bruger på “velfærd”, fremfor hvad vi får ud af det.

Udpegningen af ny bestyrelsesformand for A.P. Møller-Mærsk er et vink med et containerskib om, at den fjerde industrielle revolution nu skyller ind over Danmark. Formandsskiftet er et wakeup call til danske bestyrelser om, at det er på høje tid at sikre de rette kompetencer til at navigere i en ny, disruptiv tidsalder.  

Mærsk-koncernens udmelding om, at man vil satse på sine globale transportaktiviteter og udfase olie og gas, er et vigtigt signal til andre danske erhvervsledere. Bæredygtig business er rettidig omhu i en verden præget af politisk og teknologisk disruption.

Maersk er en stenrig kæmpe på to lerfødder. Global containertransport og olieudvinding er begge solnedgangsindustrier truet af disruptive kræfter. Industrikonglomeratet vil inden 2025 være ude af olieindustrien og i stedet satse på bæredygtige erhvervssektorer, vurderer eksperter.

Forarbejdet er på plads, og nu er landets største virksomhed klar til at rykke op i den globale CSR-superliga sammen med Unilever, Nestlé og Walmart. Mærsks nye bæredygtighedsstrategi bygger på Michael Porters tanker om shared value: det handler ikke om at minimere risici, men om at skabe gevinster for både virksomheden og samfundet. Strategien udpeger tre indsatsomårder, hvor bæredygtighed skal gøres til en vækstfremmer: Reduceret CO2-udledning i hele værdikæden, opgradering af arbejdsstyrken i de nye vækstlande og fjernelse af barrierer for samhandel og vækst. 

I morgen åbner Mæglingsinstitution for Ansvarlig Virksomhedsadfærd. Institutionen kan offentliggøre virksomheder, der krænker menneskerettigheder. Men kun et fåtal af de fremmeste danske virksomheder er i gang med at etablere de nødvendige processer, der skal sikre, at virksomhederne ikke har negativ indflydelse på menneskerettighederne.

Ja, det lyder tåbeligt, men ville sådan set være en bedre idé end at give Chevron, Shell og Mærsk årtiers fastprisafale på Nordsøolien. Klimaministeren udviser rettidig omhu ved at tage aftalen op til overvejelse i en tid, hvor forvaltning af naturressourcer bliver vores største udfordring.