Coronakrisen indvarsler voldsom lavkonjunktur i eurolandene. Men der er håb om en hurtigere genopretning, end vi så efter finanskrisen.

KOMMENTAR: USA’s ambassadør i Danmark, Carla Sands, flirter ikke med den danske offentlighed som forgængeren Rufus Gifford. Men hun forfølger på dygtig vis USA’s strategiske interesser i Grønland, mens hun sår splid i rigsfællesskabet.

KOMMENTAR: Er der noget, den nuværende pandemi burde have lært os, så er det, at vi ikke kan fortsætte med at have en politisk og økonomisk svag og handlingslammet Verdenssundhedsorganisation.

ANALYSE: Allerede før coronakrisen var verden i seriøs uorden med bekymrende stridigheder mellem stormagterne. Nu vokser stridighederne på alle led i trekanten mellem USA, Kina og Europa. Coronakrisen og sammenbruddet i olieprisen kan føre til social uro og krig i Mellemøsten, Afrika og Sydamerika.

VERDEN EFTER CORONA: FN blev skabt for 75 år siden. Krisen kan bruges til at samles igen – nationer, byer, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og borgere – om den fælles sag, det er at genopbygge vores verden, så den bliver mere bæredygtig, mere retfærdig og til lige gavn for os selv og kommende generationer

I kølvandet på coronavirussens spredning kommer også en syndflod af falske nyheder om, hvor sygdommen kommer fra, og hvordan man kan kureres for den. Pandemien er den hidtil største stresstest af det samarbejde, der langt om længe er kommet op at stå mellem de europæiske lande og de sociale medier.

Coronaepidemien viser, hvor dybt afhængige mange virksomheder i dag er af langstrakte, globale forsyningskæder. Allerede nu mærker danske virksomheder konsekvenserne. Hvor dyb og omfattende denne forsyningskrise bliver, er usikkert, men coronaepidemien kommer til at påvirke både virksomhedsstrategier og global handelspolitik, forudser eksperter.

Corona sætter forsyningskædernes sårbarheder på spidsen. Det mærker en af verdens største virksomheder netop nu: Apple er helt afhængig af Kina i sin produktion af iPhones, men den strategi tryktestes nu af karantæner, told og faldende salgstal.

Mette Frederiksen og regeringen tackler coronavirussen med en kombinaiton af håndfaste indgreb og indtrængende opfordringer til borgerne om at ændre adfærd. Det er nødvendigt at fastholde befolkningens opmærksomhed og tillid i mange uger, siger ekspert.

ANALYSE: En europæisk klimalov kan ikke inden for de eksisterende juridiske rammer levere den forpligtende klimahandling, som mange politikere sukker efter, viser et lækket udspil fra EU-Kommissionen. Løsningen for klimaminister Dan Jørgensen (S) og andre klimaengagerede europæiske politikere kan findes i den nære fortid – sidste gang, EU stod i en større krise.

Eksperter i menneskerettigheder advarer om, at EU’s grænsebevogtning får mere og mere militær karakter uden tilstrækkelig sikkerhed for, at flygtninge og migranter får en human behandling. En reform af det europæiske grænseagentur, Frontex, sikrer organisationen et historisk højt budget, der blandt andet bruges til 10.000 grænsevagter og indkøb hos firmaer, der leverer udstyr til israelsk militær.

Mens gennemsnitsalderen for politiske magthavere stiger globalt, bliver de i Europas bare yngre og yngre. Flere europæiske lande har sat historiske rekorder, senest i Østrig med valget af den 33-årige Sebastian Kurz som kansler. Det kan betyde, at Europa vil blive ledet mere visionært og mindre ud fra gamle ideologier.

ANALYSE: EU-Kommissionen vil i denne uge forsøge at overbevise de europæiske regeringsledere om, at hver fjerde euro i det nye budget skal gå til grøn omstilling. 340 milliarder kroner om året fra EU skal trigge lokale, nationale og private investeringer i den grønne omstilling i 27 lande. Der er lagt op til et gigantisk partnerskab på tværs af den offentlige og private sektor som – hvis det lykkes – kan give et effektivt boost til den grønne økonomi.

KOMMENTAR: Glem Det Vilde Vesten. USA er ved at gro fast i gamle måder at tænke på og en insisterende modstand mod at tænke nyt. Det er en mulighed for Europa, hvis kontinentets unge ledere tør gribe den.

I Nairobi i Kenya er der utallige små startups og håbefulde iværksættere. Ligesom i Danmark eller USA er fokus på avancerede digitale løsninger. Men hverdagen for en almindelig kenyaner skaber andre behov – og løsninger, en dansker næppe ville forestille sig.

Engang var det briterne, der koloniserede Kenya. Nu, knap 60 år efter selvstændigheden, har Kina travlt med at rykke ind – og de gør det med en type produkter og med en strategisk beslutsomhed, som vestlige lande har svært ved at matche. Peter Hesseldahl har fulgt en gruppe kinesiske investorer og ngo’ers færden i det østafrikanske land.

De omdiskuterede kinesiske sociale pointsystemer følges fra næste år op af et langt mere avanceret pointbaseret monitoreringssystem for virksomheder – det såkaldte corporate social credit system. Systemet skal overvåge, styre og offentliggøre virksomheders adfærd – også udenlandske selskaber.

Margrethe Vestager og Thierry Breton er de to stjerner i den nye EU-Kommission. Den dansk-franske akse skal bane vejen for Europas strategiske industriers fremdrift på den globale scene. Men det kommer til at slå gnister mellem den frihandelsorienterede konkurrencekommissær og den franske industrikommissær, der advarer mod ”naivitet” over for kinesisk og amerikansk konkurrence.

Udenlandske selskaber som danske Ørsted skal ikke løbe med hele det overskud, der opstår, når Storbritannien investerer milliarder i havvindmøller, mener den britiske Labour-leder, Jeremy Corbyn. Derfor lover han de britiske vælgere, at det offentlige fremover skal eje 51 procent af de 37 havvindmølleparker, han vil bygge inden 2030.

Dampen er ved at gå af den globale økonomi, og centralbankerne har snart ikke mere tørt krudt at understøtte økonomien med. Spørgsmålet er, om vi er på vej mod en egentlig nedtur, eller om vi blot oplever omstillingen til et nyt lavvækstparadigme.

Facebook opretter et tilsynsråd, hvis 40 medlemmer skal afveje hensynet til ytringsfriheden mod de negative konsekvenser, når 2,4 milliarder uploader alt fra ligegyldigheder til fake news, terror og had.

Boris Johnson udstiller ligesom sine forgængere Winston Churchill og Benjamin Disraeli styrkerne og svaghederne ved at have en forfatter til at lede et land.

Mens at verden har set økonomisk fremgang de sidste årtier, står Afrika stadig som det fattigste sted nu og i fremtiden ifølge Verdensbankens seneste beregninger.

KOMMENTAR: Universiteterne spiller en central rolle i at producere den viden og uddannelse, der muliggør opnåelsen af FN’s 17 verdensmål. En koordineret indsats på de danske universiteter er derfor et oplagt skridt.

ANALYSE: Storbritannien har under Boris Johnsons kortvarige ledelse opgivet konservatismen og erstattet den med en revolutionær politik som den, Trump fører i USA.