offentlig ledelse


Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer

Ledelseskommissionen vogter stadig hellige køer

Ledelseskommissionens anbefalinger til, hvordan den offentlige sektor kan ledes bedre, er gode og relevante, men de rammer kun halvdelen af virkeligheden. Anbefalingerne berører f.eks. ikke, hvordan man leder en udviklingsdagsorden, hvor ny teknologi spiller en afgørende rolle.

Ledelsesscenen: Øget rum til offentlig ledelse skal findes i fællesskab

Ledelsesscenen: Øget rum til offentlig ledelse skal findes i fællesskab

Fagbevægelse, ledere og innovationsministeren er - med enkelte undtagelser - alle begejstrede for Ledelseskommissionens 28 anbefalinger til bedre ledelse i den offentlige sektor. Og alle er enige om, at en eventuel modernisering af overenskomsterne skal ske i samarbejde med de ansatte.

Professor: Vi skal have bedre styring, ikke mindre styring

Professor: Vi skal have bedre styring, ikke mindre styring

”Vi kan vælge, om vi vil have minutiøst styr på, hvordan man bruger pengene, eller tage ansvar for, hvad der kommer ud af 'maskinen'", siger Per Nikolaj Bukh, professor i offentlig styring ved Aalborg Universitet.

Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Det er tid til en modfortælling om den offentlige leder

Når private virksomheder begår graverende fejl, er der ingen, der generaliserer til resten af dansk erhvervsliv. Det stik modsatte er tilfældet, når det gælder fejl begået af offentlige ledere. Så er den pludselig gal i hele den offentlige sektor, skriver Anya Eskildsen, adm. direktør for Niels Brock.

Sophie Løhde lancerer største velfærdsreform i ti år

Sophie Løhde lancerer største velfærdsreform i ti år

Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil luge ud i bureaukratiet og de 950.000 handleplaner, som kommunerne laver hvert år. Der skal laves nye nationale mål. Private virksomheder skal i højere grad løse velfærdsopgaverne. Ledernes rolle skal styrkes. Data skal deles i langt større grad end i dag. Finansieringen af sundhedsvæsenet skal ændres. Og så skal der ryddes op i puljetyranniet.

Kære politikere, I vælger selv: Indflydelse eller hamsterhjul?

Kære politikere, I vælger selv: Indflydelse eller hamsterhjul?

Offentlige ledere bør fokusere på tre enkle spørgsmål: Hvad er formålet, er der klarhed i roller og omstilling til nye udviklingsbehov? I det ledelsesparadigme er det politikernes rolle at bidrage til opstilling af målene og så ellers slippe forvaltningerne fri.

Nu skal offentlige lederes hellige køer slagtes

Nu skal offentlige lederes hellige køer slagtes

Med en tro på ledelse med stort L sætter Allan Søgaard Larsen sig for bordenden af regeringens ledelseskommission. Der skal ledes mere og styres mindre i det offentlige, mener den tidligere topchef i Falck. Undervejs er Søgaard klar til at slagte hellige køer og gøre op med rodfæstede myter.

Vi skal tage internettet alvorligt

Helsingborg Stad er et eksempel til efterfølgelse for danske byer og kommuner. Her har man indset, at forudsætningen for at udvikle Helsingborg til en endnu bedre by at bo og drive virksomhed i går via digitaliseringens mange muligheder.

Patienten i centrum udfordrer sygehusledelse

På Aalborg Universitetshospital har ledelsen i de seneste to år gennemført store ændringer i organisationen for at gøre visionen om at sætte patienten i centrum til virkelighed. Det er især patienter med to eller flere diagnoser, som ændringerne skal tilgodese. Nu viser en forskningsbaseret evaluering, at ændringerne ikke har haft nogen effekt. Én forklaring er, at omlægningerne har været underkommunikeret, og at store medarbejdergrupper, herunder især lægerne, ikke har følt sig inddraget. Ifølge professor Janne Seemann, der har stået i spidsen for evalueringen, har ledelsen desuden forsømt at ændre de økonomiske incitamenter, således at afdelinger, der påtager sig ekstra opgaver, også får tilført ekstra ressourcer.

Statslige styrelser leger spindoktorer

Først var der solcellesagen, så var der Eritreasagen og i forrige uge kom sagen om en hjerneskadet psykiater, der i årevis fejlbehand­lede hundredvis af patienter, selvom Sundheds­styrelsen var blevet advaret igen og igen. Det er alt sammen eksempler på, hvordan em­bedsmænd i statslige styrelser forsøger at tæk­kes deres minister, men ender med at gøre mere skade end gavn. Sundhedsminister Nick Hæk­kerup (S) måtte i forrige uge fyre Sundhedssty­relsens direktør, da det kom frem, at styrelsens “fuldstændige” redegørelse til Folketinget både var ufuldstændig og fejlbehæftet. Ifølge tidligere departementschef i Skatteministeriet Peter Loft, der selv optrådte som en af hovedpersonerne i den måske største politiske skandalesag i nyere tid, viser sagerne, at ministerierne er begyndt at praktisere en form for armslængdeprincip: De lægger afstand til styrelserne, selv om de reelt og formelt hører under ministerens ansvar: “Derfor må departementerne også tage styrin­gen i styrelserne og ansvaret for, hvad der sker i dem,” siger han. Birgitte Poulsen, lektor i offentlig forvaltning på Roskilde Universitet, mener, at skandalesager­ne er en udløber af, at politik generelt fylder mere i embedsværket end tidligere. Det synspunkt de­ler Susanne Hegelund, kommunikationsrådgiver i Hegelund & Mose. Ifølge Hegelund bør det ikke komme bag på nogen, at embedsmændene orien­terer sig efter deres ministers politik. Men der er en grænse: “Du skal have politisk tæft, men du skal ikke lege politiker,” siger hun.

Universitetsundervisning drukner i skizofren styring

Regeringens kvalitetsudvalg har langet hårdt ud efter universiteterne for at svigte de studerende og fokusere ensidigt på forskning. Men universiteterne bærer ikke ansvaret alene. Universiteternes ledere skal i dag navigere i et komplekst krydspres, hvor et hav af interessenter, incitamenter  og styringsinstrumenter trækker i hver deres retning – ofte med undervisningskvaliteten som den store taber. Eksperter og praktikere efterlyser nye incitamenter til at styrke undervisningen. Men flere fremhæver, at der især er brug for at sløjfe nogle af de gamle.

Offentlige topchefer vil have ny opskrift på god ledelse

De nuværende anbefalinger om god offentlig topledelse trænger til et serviceeftersyn. Det er budskabet fra eksperter såvel som topledere i stat, regioner og kommuner. Anbefalingerne er nedfældet i det såkaldte “Kodeks for god offentlig topledelse”, der blev lanceret i 2005. Men meget har ændret sig siden. Den daværende udgiftsvækst er afløst af en langt strammere budgetdisciplin. Og de offentlige topchefer skal i langt højere grad “lede udad” og håndtere samspillet med borgere,  organisationer og virksomheder. Det ti år gamle kodeks gjorde op med topchefernes klassiske embedsmandsimage til fordel for en moderne lederrolle. I dag er udfordringen en anden. “Nu handler det også om at sprede ledelsesansvaret ud,”  siger Jacob Torfing, professor i offentlig ledelse ved Roskilde Universitet.

Stjæl velfærden

Alt peger i retning af, at fremtidens velfærd er tyvstjålet. Men det er langt fra så nemt, som det lyder, at kopiere de gode løsninger. Første skridt er at se muligheden i at kopiere de gode idéer.

Dilemmafyldt design

De senere år har design – ofte med mærkater som strategisk design, designtænkning eller servicedesign – holdt sit indtog i bestyrelseslokaler og regeringskontorer verden over. Men risikerer vi dermed at miste den fulde værdi af, hvad design har at tilbyde?

Resultatmål tynger offentligt ansatte

Målet var at bekæmpe bureaukrati og mistillid, men sådan oplever de offentligt ansatte det ikke at blive ledet med resultatmål. Ny forskning afslører, at resultatmålinger tværtimod øger følelsen af mistillid og bureaukrati hos de offentligt ansatte. Det er et nederlag til regeringens tillidsreform, der har resultatmål som et hovedprincip. Et spørgsmål om god ledelse, lyder svaret fra økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R).

Spørg borgerne og sæt orden i samfundets kaos

Når vi skal sætte handling bag ordene om øget nytænkning i det offentlige, så er der for øjeblikket en klar global tendens: Der skal nye institutionsformer til, som kan strukturere kaos og skabe meningsfulde løsninger.

Den offentlige leders fem nye ansigter

Nye krav til den offentlige leder om at skabe velfærden i samarbejde med borgerne og det omgivende samfund forvandler også velfærdslederens opgaver. En ny rapport, som Mandag Morgen har lavet sammen med 36 partnere fra velfærdssamfundets frontlinje, tegner velfærdslederens fem nye ansigter: Udforskeren, Initiativdyrkeren, Meningsskaberen, Netværkssmeden og Effektjægeren.

Offentlige reformer skal hardwires

Der er stribevis af udfordringer i vores samfund, som vi i årtier har fejlet med at gøre noget ved. Vi bliver ved med at tro, at vi kan løse dem med de sædvanlige initiativer: regler, puljer og projekter. Men skal reformerne blive til ny praksis, kræver det noget andet.

Den offentlige leders ansvar

Offentlige topchefer kan godt begynde at tage større ansvar for at skabe konkret forandring for danskerne. De skal bl.a. øve sig på begrebet "systemiske sammenhænge".