onlineundervisning


Menneskelig kontakt er afgørende i den digitale tidsalders skole

Menneskelig kontakt er afgørende i den digitale tidsalders skole

INTERVIEW: Vi lever i en overflod af information, og ligesom vores børn skal lære ikke at æde løs af den overflod af mad og slik, de har adgang til, så skal de lære at vælge en sund og behersket kost, når det drejer sig om de sociale medier, spil og websites. Både i hjemmet og i skolen, mener den amerikanske antropolog Mizuko Ito.

En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser

En million har meldt sig til danske universiteters onlinekurser

Over én million studerende fra hele verden har meldt sig til et onlinekursus på et dansk universitet i løbet af de seneste fire år. Københavns Universitet tegner sig for over halvdelen. Store internationale koncerner bruger de såkaldte MOOCs til efter- og videreuddannelse af deres ansatte.

”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle”

”Vi kunne tjene kassen på at lave kurser om kanariefugle”

Universiteter kan tjene millioner af dollar på at tilbyde online-kurser målrettet folks karriereforløb. Jagten på en bæredygtig forretningsmodel er nu indstillet på markedet for efteruddannelse. KU holder den ideologiske fane højt og prioriterer indhold frem for indtægt.

Fremtidens universitet: Den svære vej uden om pølsefabrikken

Fremtidens universitet: Den svære vej uden om pølsefabrikken

De danske universiteter bliver trukket i mange retninger på én gang, og nu truer globale trends med også at trække tæppet væk under universiteternes fremtidsudsigter. Centralt står spørgsmålet, om der skal skrues ned for antallet af studerende for at øge kvaliteten.

E-læringsekspert: Skolelærere bliver aldrig overflødige

Computere og digital teknologi vil forandre den måde, vi underviser børn og voksne på. Men lærerne bliver aldrig overflødige af den grund, siger forretningsmand bag dansk e-læringssucces. Tværtimod bliver lærernes rolle med at klæde ungdommen på til fremtidens digitale virkelighed kun vigtigere.

Universitetsundervisning drukner i skizofren styring

Regeringens kvalitetsudvalg har langet hårdt ud efter universiteterne for at svigte de studerende og fokusere ensidigt på forskning. Men universiteterne bærer ikke ansvaret alene. Universiteternes ledere skal i dag navigere i et komplekst krydspres, hvor et hav af interessenter, incitamenter  og styringsinstrumenter trækker i hver deres retning – ofte med undervisningskvaliteten som den store taber. Eksperter og praktikere efterlyser nye incitamenter til at styrke undervisningen. Men flere fremhæver, at der især er brug for at sløjfe nogle af de gamle.

Folkeskolen mangler maddannelse

Hver fjerde elev spiser spiser lige så ofte fastfood som rugbrødsmadder til frokost, og næsten hver tiende er overvægtig. Men trods det gør den nye skolereform intet for at styrke børnenes sunde kostvaner. Det er forældrenes opgave og ellers op til den enkelte skole at prioritere en særlig madprofil, siger undervisningsminister Christine Antorini (S). Kritikken kommer bl.a. fra Anne-Birgitte Agger, direktør i Fonden Københavns Madhus, som står bag en række madprojekter i hovedstadens folkeskoler. Tiderne har ændret sig, uden at skolen er fulgt med, mener Madhus-direktøren. “Vi kan ikke længere tage for givet, at børn lærer at lave mad derhjemme. Derfor har skolerne et medansvar og er det rigtige sted at sætte ind med både maddannelse, madhåndværk og madkundskab,” siger hun og bakkes op af flere eksperter. I denne uges afsnit af artikelserien Madkampen tegner Mandag Morgen modellen for fremtidens skole, hvor eleverne dyrker skolehaver, og sund kost indgår i alle fag.

Dataeksperter vil sætte folkeskolen på formel

Med big data kan der for alvor komme skub i den differentierede undervisning. I stedet for at være dataforskrækkede bør big data blive lærernes vigtigste redskab. Hvis der løbende indsamles data om, hvordan børn udvikler sig, kan der skabes et retvisende billede af, hvilken undervisningsform, der virker. Sådan lyder det fra professor ved Oxford Universitet Viktor Mayer-Schönberger og digital redaktør ved The Economist Kenneth Cukier, der står bag den nye bog Learning With Big Data. The Future of Education. Men selv om folkeskolerne bliver mere digitale herhjemme, kommer vi ikke til at se datadrevne folkeskoler inden for nærmeste fremtid, mener adfærdsdesigner og dataekspert.

Lav en mulighedsformulering

Gennem vores uddannelse oplæres vi i at formulere de problemer, som vi ønsker at undersøge. Men hæmmer den tilgang i virkeligheden vores evne til at tænke kreativt og skabe nye løsninger? Skulle vi i stedet formulere muligheder?

Deling af viden giver virksomheder værdi

Virksomheder og organisationer kan høste store gevinster, hvis de forstår at dele deres viden online. Det styrker deres synlighed og skaber en tættere relation til brugere, borgere eller kunder.

Eksperter: Brug lockout-millionerne på de svage elever

De mange millioner, som kommunerne sparer på lærerlockouten, bør bl.a. bruges til at få de svage elever inkluderet bedre i folkeskolen. Sådan lyder opfordringen fra en række skoleeksperter i en rundspørge, som Mandag Morgen har foretaget. De mener ikke, at folkeskolen som helhed får tilstrækkeligt med valuta for pengene, hvis man alene bruger pengene til at erstatte alle de timer, som eleverne har mistet under lockouten. I stedet bør en betydelig del af de ekstraordinære midler bruges til at fremme inklusionen, der i disse år er en af folkeskolens største udfordringer.

Debatten om folkeskolen rammer lavpunkt

For nylig kunne jeg i en tv-debat se Karen Ellemann afvise videre forhandlinger om folkeskolen på baggrund af uenighed om sølle to undervisningstimer om ugen. Hvad i alverden sker der? Det er da ikke spørgsmålet om 35 eller 37 timer, der er vigtigt.

Folkeskolen svigter børns it-kreativitet

Folkeskolen svigter børns it-kreativitet

Digitaliseringen bliver et så centralt redskab i morgendagens innovation og vækst, at skoleelever fra en tidlig alder bør lære om it-algoritmernes mangfoldige verden. Det mener danske it-eksperter. Men mens der breder sig en global erkendelse af, at eleverne skal med på it-udviklervognen, er emnet slet ikke på dagsordenen i den danske folkeskole. Undervisningsministeren lover, at det vil indgå i den kommende revision af folkeskolens Fælles Mål.

Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen

Onlinekurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 200.000 studerende. Det kan blive en af de største uddannelses-revolutioner i over 100 år og løfte millioner af mennesker ud af fattigdommen. E-learning er det hurtigst voksende marked inden for global uddannelse. Københavns Universitet er hoppet med på vognen og forventer at få op imod 100.000 studerende med på nogle af deres gratis onlinekurser. Det er knap tre gange så mange som antallet af faste studerende.

Klogere børn for færre timer

Ny bevægelse for selvlæring udfordrer skolens monopol på at skabe Danmarks dygtigste generation. I fremtiden skal vores børns kompetencer udvikles i en lang række forskellige miljøer og på tidspunkter, som ligger uden for 8-16.

Folkeskolen kan ikke ændres fra Christiansborg

Forventningerne til den kommende folkeskolereform er hårdt spændt op. Statsministeren har placeret skolepolitikken centralt på dagsordenen, og undervisningsminister Christine Antorini præsenterer snart regeringens udspil til en ny reform. Men det er slet ikke politikerne på Christiansborg, der kan skabe den forandring, skolen har brug for, lyder budskabet fra lærerne, skolelederne og DI. De efterlyser en kulturændring, der kun kan drives frem nedefra.

Så giv dog de børn en iPad

65 pct. af de børn, der går i skole i dag, ender i job, der endnu ikke er skabt. Mange af disse vil være i den digitale sektor. Spørgsmålet er, om folkeskolen ruster vores unger til denne udfordring – eller bremser dem?

En mørk sky over hovedet

Vi lægger mere og mere af vores digitale adfærd ud i de globale online platforme og fællesskaber – den såkaldte "sky". Men selv systemerne ved de allerstørste aktører på området er ikke sikre mod nedbrud, og så bryder uvejret løs.