onlineundervisning universiteter


Universiteternes forskellighed skal gøres til en styrke

Universiteternes forskellighed skal gøres til en styrke

De otte danske universiteter er meget forskellige, og derfor skal de også have forskellige målsætninger, siger de danske universitetsrektorer. De glæder sig over udsigten til, at uddannelses- og forskningsminister Søren Pind vil individualisere styringen af universiteterne.

Garvede iværksættere søges

Erfaringer fra folk med en baggrund som serieiværksættere er et must, hvis universiteterne skal have succes med at kommercialisere deres forskning.

Universiteter vil fyre op under startups

Universiteter vil fyre op under startups

Danske universiteter kan tredoble antallet af nye vidensvirksomheder, der fødes ud af forskningen, mener universiteterne. Men det kræver, at rejsen fra ide til cvr-nummer bliver gjort mindre farefuld.

Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne

Michael Christiansen: Staten skal styre universiteterne

Uddannelsesministeriet vil ikke berøve universiteterne deres frihed, som rektorer og bestyrelsesformænd ellers påstår, men derimod sætte dem mere fri. Det siger Michael Christiansen, afgående formand for Aarhus Universitet, der mener, at flere af hans kolleger har stirret sig blinde på rygter om politisk styring.

Skandaleforslaget der ikke findes

Skandaleforslaget der ikke findes

Uddannelsesministeren vil udpege bestyrelsesformændene på universiteterne, men bliver beskyldt for politisk indblanding, opgør med armlængdeprincip og angreb på forskningsfriheden. Der udspiller sig en magtkamp på højeste niveau, men spørgsmålet er ikke, om politikerne styrer, men hvordan.

Sparekrig på universiteterne: De udsultede, de kornfede og de tyndfede

Regeringen vil have universiteterne til at spare to pct. om året på uddannelsesområdet, men universiteterne vil ikke være med, fordi de allerede føler sig hårdt ramt. Men de skal holde for ligesom alle andre institutioner i samfundet, siger uddannelsesministeren, der til gengæld mødes af advarsler om, at besparelserne vil gå udover kvaliteten af både uddannelse og forskning. For at løse kortsigtede problemer undergraver regeringen de langsigtede investeringer, siger rektorerne.

Der er med andre ord udbrudt sparekrig på uddannelsesområdet, og her kolliderer vidt forskellige opfattelser af universiteternes tilstand. Rektorerne mener, at landets universiteter er udsultede. Ministeren kalder dem derimod for kornfede. Og en professor i økonomistyring peger på, at de nærmere er tyndfede. Det vil sige, at de har rigeligt med penge, men de bliver brugt forkert.

”De har valgt ikke at prioritere, og det betyder, at selvom pengene er der, oplever universiteterne, at de ikke har nogen,” siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet. Problemet er bl.a., at de danske universiteter udbyder for mange små uddannelser, men ved at lægge dem sammen, kan man effektivisere uden at det går udover kvaliteten.

Det giver rektorerne ikke meget for. ”Vi kan altid blive mere effektive, men vi kan ikke finde 8 pct. over de næste år ved rene effektiviseringer, så det kommer til at ramme undervisningen og gå ud over kvaliteten,” siger rektor på CBS, Per Holten-Andersen, der til gengæld planlægger at øge universitetets indtjeningsmuligheder ved at udbyde endnu flere efteruddannelseskurser.

Universitetsundervisning drukner i skizofren styring

Regeringens kvalitetsudvalg har langet hårdt ud efter universiteterne for at svigte de studerende og fokusere ensidigt på forskning. Men universiteterne bærer ikke ansvaret alene. Universiteternes ledere skal i dag navigere i et komplekst krydspres, hvor et hav af interessenter, incitamenter  og styringsinstrumenter trækker i hver deres retning – ofte med undervisningskvaliteten som den store taber. Eksperter og praktikere efterlyser nye incitamenter til at styrke undervisningen. Men flere fremhæver, at der især er brug for at sløjfe nogle af de gamle.

God undervisning betaler sig ikke

Det giver hverken penge, prestige eller professorater at undervise på de videregående uddannelser. Politikerne er enige om, at den kommende generation skal være den bedst uddannede nogensinde. Men at uddanne dem er et lavstatusjob på universiteterne. Her er det forskning, man lægger vægt på, når man ansætter, forfremmer og aflønner de ansatte. God undervisning får man ingen point for.
“De, der går op i undervisningen, gør det af et godt hjerte,” siger Steen Hildebrandt, professor ved Aarhus Universitet og medlem af Mandag Morgens Velstandsgruppe.  Færre end 10 pct. af studielederne vurderer, at de har mulighed for at belønne de gode undervisere. I andre lande har undervisningen af de studerende langt højere status på universiteterne. I USA ses det f.eks. som en nøgleforudsætning for at bevare universitetets prestige og indtægtsgrundlag.  Og i lande som Holland og Sverige har man langt større tradition for at måle – og belønne – kvaliteten af undervisningen. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R), der var blandt paneldeltagerne ved sidste uges Mandag Morgenmøde, siger nu, at hun vil se på nogle af løsningsforslagene i den kommende kvalitetsreform:
“I dag er opfattelsen på de danske universiteter, at det er finere at forske end at undervise. Det er et alvorligt problem, og det skal vi lave om på.”

Sofie Carsten Nielsen: Jeg griber ind, fordi universiteterne svigter deres ansvar

De videregående uddannelser har ikke væ­ret deres opgave voksen, og det er årsagen til, at politikerne nu må gribe ind og tvinge en række af dem til at nedlægge flere end 4.000 studiepladser. Det siger uddannelsesminister Sofie Carsten Niel­sen (R) i et interview med Mandag Morgen: “Det har været deres ansvar at sørge for, at de unge kan komme ind på arbejdsmarkedet, når de kommer ud af uddannelsessystemet. Univer­siteterne og andre videregående uddannelser har selv kunnet tilrettelægge en stor del af optaget. De har bestemt, hvor mange pladser der skulle være på studierne. Nu siger jeg: Der bliver optaget for mange på uddannelser, hvor der ikke er job i den anden ende, og det vil jeg ikke stå model til.” Under stor mediebevågenhed præsenterede uddannelsesministeren i september sin første plan for, hvordan hun ville styre optaget på de videre­gående uddannelser. Siden har hun revideret mo­dellen flere gange efter pres fra universiteterne og politikere. Sagen kulminerede i sidste uge, hvor et flertal først krævede planen skrottet for siden, da SF ombestemte sig, at trække i land, og planen står nu ved magt.

5 metoder der gør stud.ubrugelig til cand.alt

5 metoder der gør stud.ubrugelig til cand.alt

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsens (R) plan om at nedbringe ledigheden ved at skære optaget på såkaldt brødløse studier vil ikke virke, siger eksperterne samstemmende. Mandag Morgen identificerer 5 andre metoder, som
allerede har skabt flere job til nyuddannede akademikere. Det handler bl.a. om målre?ttet markedsføring

Otte universiteter er fem for mange

Otte universiteter er fem for mange

Udfordringerne tårner sig op for den danske universitetssektor. Der er højrøstede klager over faldende kvalitet, stadig flere dimittender kastes ud i arbejdsløshed, og forskningstunge virksomheder må flytte til udlandet efter talenterne. Universiteterne er i benhård konkurrence om de studerende og opretter nye uddannelser i ét væk. Men i stedet burde de fokusere kræfterne og hæve den grundlæggende faglighed, siger kritikere. De mener, at universiteterne har udviklet sig til administrative mastodonter, der har svært ved at skabe værdi for det omgivende samfund og er ude af stand til at forny sig. Og måske er otte danske universiteter i virkeligheden fem for mange. Det mener Flemming Besenbacher, medlem af Danmarks Forskningspolitiske Råd og formand for Carlsbergfondet.

Invester i uddannelse eller betal prisen

Alt for mange mennesker står reelt uden de rette kvalifikationer til at få et job. De private og offentlige virksomheder er de eneste, som på den korte bane kan vende denne udfordring til et potentiale. Men det kræver investeringer.

Feje politikere gør universiteter til arbejdsløshedsfabrikker

Mens universiteterne tjener fedt på at uddanne unge til arbejdsløshed, nægter politikerne at tage stilling og prioritere den nationale uddannelsesindsats. Med henvisning til Haarders fejltagelse i 80’erne risikerer de ansvarlige politikere at overgå den tidligere undervisningsministers brøler – ved at gøre det modsatte.

Universiteterne uddanner stadig flere til arbejdsløshed

Omkring hver femte af sidste års dimittender stod stadig uden arbejde, et år efter at de havde forladt universitetet. For bare fem år siden var det kun hver ottende. Og der er ingen tegn på, at udviklingen vender. Tidligere var det især de nyuddannede humanister, der fyldte i arbejdsløshedskøen, men nu er også de samfundsvidenskabelige dimittender hårdt ramt. Samtidig fortsætter universiteterne med at optage stadig flere studerende. ”En katastrofal udvikling”, mener AC, der advarer imod, at man lader de nyuddannede i stikken.

Hvor er sulten blandt danske studerende?

Mens studerende i en række vækstøkonomier knokler for at uddanne sig til en bedre fremtid, kniber det med motivationen på de danske universiteter. Det vil komme til at presse vores velstand, hvis vores unge ikke hæver ambitionerne.

Fra tanke til faktura uden at tjene en krone

Under mottoet ”fra tanke til faktura” har de danske universiteter brugt de sidste 10 år på at udvikle et vidtforgrenet erhvervssamarbejde og kommercialisere deres forskningsresultater. Men indsatsen har været spredt fægtning og uden den ønskede effekt. Først nu – efter 10 år – laver universitetsledelserne strategier for erhvervssamarbejdet.

På onlinekursus i 50 timer om ugen

Online-kurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte elite-universiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 200.000 studerende. Knud Haugaard Sørensenn er en af dem, der udnytter muligheden for at blive undervist af førende professorer fra verdens bedste universiteter. 50 timer om ugen sidder Knud i Århus og deltager i onlineundervisning med tusindvis af andre studerende fra hele verden.

Uddannelsesrevolution kan løfte millioner ud af fattigdommen

Onlinekurser breder sig med lynets hast. Millioner af mennesker bliver i dag undervist gratis af professorer fra nogle af de mest prestigefyldte eliteuniversiteter som Harvard, Stanford og Princeton. Nogle kurser har over 200.000 studerende. Det kan blive en af de største uddannelses-revolutioner i over 100 år og løfte millioner af mennesker ud af fattigdommen. E-learning er det hurtigst voksende marked inden for global uddannelse. Københavns Universitet er hoppet med på vognen og forventer at få op imod 100.000 studerende med på nogle af deres gratis onlinekurser. Det er knap tre gange så mange som antallet af faste studerende.

Er danske studerende nogle svæklinge?

Debatten om SU-reformen giver indtryk af forkælede og forvænte studerende, der opfører sig som forfulgte mennesker. Lad os indse det: Universitetet er ikke for alle.

Online-uddannelse er den nye dreng i klassen

Det økonomiske potentiale er enormt, og de pædagogiske muligheder om end endnu større. Online-uddannelse vil få en stadig større betydning i fremtidens videnssamfund, så lad os undersøge, hvordan vi kan indrette undervisningssektoren til de nye muligheder.