opinion

Mediernes politiske magt er stærkt overvurderet

Forestillingen om, at det er medierne, der sætter den politiske dagsorden, er stærkt overdrevet. Det er budskabet fra tre af Danmarks førende forskere i medier og politik. Det sidste halve års intense mediedækning af de politiske partiers kampagner viser, at det er politikerne og ikke journalisterne, der afgør, hvilke emner der bliver diskuteret. De forløbne måneders dækning illustrerer også, at politikerne har taget de sociale medier til sig som en ekstra kommunikationskanal til offentligheden. “De er der jo ikke for at chatte med vælgerne, men for at kommunikere med journalister i håb om at få endnu mere omtale,” siger Erik Albæk, professor i journalistik og statskundskab på Syddansk Universitet.

Dansen om en farlig folkeafstemning

Dansk Folkeparti deltog ikke i sidste uges aftale om at sende det danske retsforbehold til folkeafstemning. Alligevel har partiet sat et tydeligt præg på aftalen. Ja-kampagnen kommer til at handle om tryghed, sikkerhed og kriminalitetsbekæmpelse, og forhåbningen er, at man kan lukke helt ned for den oplagte angrebsflanke for modstanderne: fælles asyl- og udlændingepolitik. Det er muligt, at den “omvendte skræmmekampagne” kan sikre et ja. Men på lang sigt kan den styrke befolkningens EU-skepsis på to måder. Den giver næring til billedet af EU som noget, der handler mere om bureaukrati og teknikaliteter end politiske visioner. Og den afslører, at det er DF, der sætter grænserne for, hvor langt det europapolitiske flertal på Christiansborg tillader sig selv at gå. 

Smiley-terrorister i ytringsfrihedens grænseland

Hvilken af følgende ytringer risikerer at koste ophavsmanden en fængselsstraf: “Allah har æren for denne handling :-)”? Eller “Yes bare det var i danmark lad dem brænde i helvede”? Efter angrebet på Charlie Hebdo er kampen om ytringsfrihedens grænser blusset op på ny. Ifølge straffeloven er det strafbart “udtrykkeligt at billige” terrorisme. Men hvornår er noget “terrorisme”? Og hvordan definerer man “billigelse”? Området er en gigantisk juridisk gråzone, mener eksperter. Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, siger, at de vage formuleringer i lovgivningen “indebærer en risiko for vilkårlighed”.