overenskomst


50 år gammelt lønsystem fryser kvindefag fast på lave lønninger

50 år gammelt lønsystem fryser kvindefag fast på lave lønninger

POLITIK OG VELFÆRD De kommende OK-forhandlinger for over 700.000 ansatte i det offentlige tager udgangspunkt i et lønhierarki og syn på kvindefag, som blev støbt med en reform for 50 år siden. Lønforskellen mellem kvinde- og mandefag i den offentlige sektor synes at være forbløffende stabil, viser stort studie. ”Der er mindre overensstemmelse mellem kvinders uddannelse og løn i dag end for 50 år siden,” konkluderer forsker. 

Den glemte reform, der stadig styrer lønnen

Den glemte reform, der stadig styrer lønnen

POLITIK OG VELFÆRD De færreste husker tjenestemandsreformen fra juni 1969. Men den er værd at genbesøge, hvis man vil forstå, hvorfor typiske kvindefag stadig halter efter lønmæssigt.

Den danske rendestensmodel

Selvom fagbevægelsen truer Ryanair, vognmænd og hele industrier med blokader og strejker i kampen for dansk løn og ordnede arbejdsforhold i Danmark, vokser arbejdsmarkedets rendesten. I nogle brancher er under halvdelen af de ansatte medlem af en fagforening, og det burde få alarmklokkerne til at ringe, mener eksperter. Den danske model gælder kun de privilegerede lønmodtagere på det organiserede arbejdsmarked. I de grå dele af arbejdsmarkedet – på gartnerier, restauranter, i rengøringsfag og reklamebranchen – knokler en samfundsklasse af hårdtarbejdende, dårligt betalte unge studerende, emigranter, fag- og ufaglærte med løs tilknytning til arbejdsmarkedet uden ret til pension, ferie og socialt sikkerhedsnet. ”Vi har ikke et alvorligt problem på samfundsniveau endnu, men faren er der,” siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet. Det tegner konturerne af en rendestensmodel.

Den danske model taber flyvehøjde

Den danske model taber flyvehøjde

Udenlandske virksomheder er gået til angreb på den danske model og forsøger at underbyde de danske overenskomster. Pressede fagforeninger står i et evigt dilemma mellem færre arbejdspladser og dårlige arbejdsvilkår. Men den kamp, der foregår i flykabiner, gartnerier og på byggepladser, kan give dem ny luft under vingerne.

Regeringen giver grønt lys for kinesiske arbejdsforhold i Grønland

Med regeringens opbakning tredjebehandler Grønlands Landsting i dag den omstridte storskalalov, der giver udenlandske virksomheder adgang til storstilet udvinding af Grønlands naturressourcer. Loven tillader import af billig udenlandsk arbejdskraft på vilkår langt under de grønlandske, og den danske regering får skarp kritik fra LO og både arbejdsgivere og fagbevægelse i Grønland for at åbne for social dumping.

Den grønne samvittighed

Hver dansker forbruger i gennemsnit 30 tons biomasse, mineraler, fossile brændstoffer og metaller hvert år. Det er tre gange mere end det globale gennemsnit. Danskerne synes villige til at tænke bæredygtigt i det små, men er vi klar til grundlæggende at diskutere vores materielle behov?

Gælder friheden kun for arbejdsgiverne?

Skal din arbejdsgiver have ubegrænset frihed til at sætte dig ned i løn? Nej, og derfor er Venstre og Dansk Folkeparties forslag om at gøre det ulovligt at etablere konflikter hovedløst. Den danske model sikrer nemlig frihed for både lønmodtager og arbejdsgiver.

Overenskomst giver seniorer nye muligheder

To nye initiativer kan gøre mulighederne for at blive længere på arbejdsmarkedet væsentligt bedre. Hvis mulighederne udnyttes, kan det øge arbejdsudbuddet, gavne samfundsøkonomien og sikre ældre en bedre økonomi.