asylpolitik


Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

Kunne en robotjurist have reddet Støjberg?

KOMMENTAR: Det er en skræmmende tanke, at data og automatiseringer i fremtiden vil afløse menneskelige sagsbehandlere. Men robotter kan også være borgerens værn mod bias og politisk indblanding.

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Ny udlændingepolitik kan koste virksomheder 8.700 ansatte

Det danske arbejdsmarked risikerer at miste tusindvis af aktive hænder som konsekvens af paradigmeskiftet i udlændingepolitikken. Men Inger Støjberg vil hellere hente ny arbejdskraft i udlandet end at lade flygtningene løse behovet for hænder i danske virksomheder eller kommuner.

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Danmark løfter en mindre del af flygtningebyrden

Kun fem ud af tusind asylsøgere, der kommer til Europa, søger asyl i Danmark. Det er tredje år i træk, Danmark holder sig på det historisk lave niveau. Danmark er nu sunket til nummer 75 på FN’s rangliste over lande, der modtager flest flygtninge set i forhold til deres økonomisk velstand.

Merkel har et år til at redde Europa

Merkel har et år til at redde Europa

Når Lars Løkke Rasmussen og de 26 andre stats- og regeringschefer i EU sidst på ugen atter samles omkring deres leder, Tysklands kansler Angela Merkel, i Bruxelles, vil de efter alt at dømme acceptere, at EU går videre med den store samarbejdsaftale med Tyrkiet, som Merkel og den tyrkiske regering fremlagde i sidste uge. Selv om mange af planens elementer møder skarp kritik fra både venstre og højre side i det politiske spektrum, har ingen af Merkels 27 kolleger i Det Europæiske Råd lyst til at afspore den tyske kanslers plan. Ingen af dem har nemlig noget seriøst bud på, hvordan man i fællesskab skal håndtere den historiske flygtninge- og migrantkrise, der truer EU’s fremtid. To af Tysklandes førende europapolitiske eksperter forklarer, hvorfor den tyske kansler pludselig har forvandlet sig fra en blød humanist til en kynisk realpolitiker.

På sporet af den danske flygtningebølge

På sporet af den danske flygtningebølge

Påstanden om, at Danmark øver særlig stærk tiltrækning på flygtninge, er en myte. Norge modtager 3 gange så mange flygtninge pr. indbyg­ger, Sverige modtager 5 gange så mange. I EU lig­ger vi lidt under gennemsnittet. Og i globalt per­spektiv modtager Europa ganske få flygtninge. I et land som Libanon, hvis befolkningstal svarer til Danmarks, udgør flygtninge nu en fjerdedel af befolkningen. Og ser man på antallet af flygtninge i forhold til landenes økonomiske velstand, er det lande som Etiopien, Tchad og Pakistan, der trækker det største læs. Det viser de seneste tal fra FN. Danmark er en miniput i den sammenhæng.

Danskerne ønsker fælles asylregler i EU

Et stort flertal af danskerne mener, at EU-landene bør fordele flygtningebyrden mere ligeligt imellem sig. Blandt alle partiers vælgere, selv Dansk Folkepartis, er der flertal for fælles regler, der sikrer en mere ligelig fordeling af asylansøgere. Det viser en meningsmåling, som YouGov har foretaget for Mandag Morgen. “Det europæiske asylsystem er reelt ved at bryde sammen. Fraværet af fælles EU-regler betyder, at alle lande forringer vilkårene for asylansøgere for at bremse tilstrømningen,” siger Andreas Kamm, generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp. Nogle lande tager uforholdsmæssigt mange flygtninge i forhold til befolkningstallet, mens andre tager forsvindende få. Danmark tager f.eks. dobbelt så mange som det langt større Polen. Og eksperter vurderer, at en fælles fordelingsnøgle ville lette presset på Danmark. Alligevel er der ikke flertal for ideen i Folketinget. Enhedslisten, De Radikale og SF er positive. “Men tiden er ikke moden,” siger SF’s integrationsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, der henviser til den kommende afstemning om det danske retsforbehold. Asyl- og udlændingepolitik er et af de vigtigste områder, der er berørt af retsforbeholdet. Men det er også et sprængfarligt tema, der kan lægge gift for en kommende ja-kampagne.