produktivitet


Fem topøkonomer: Verden vækster fra os

Fem topøkonomer: Verden vækster fra os

Danmarkshistoriens længste lavkonjunktur. Så dyster er den vækstprognose for dansk økonomi, som regeringen offentliggjorde tirsdag. Ugebrevet Mandag Morgen har bedt fem danske topøkonomer om at analysere den lavvækstfælde, som Danmark nu på syvende år sidder fast i. Vi betaler prisen for fortidens synder, lyder det opsigtsvækkende budskab. Lykkes det ikke at vende udviklingen, har Danmark kurs mod et sydeuropæisk vækstscenarie med tabt vækst, velfærd og velstand til følge. Blandt andet vender økonomerne blikket mod Tyskland og Sverige, der bedre end Danmark har knækket vækstkoden og nu er på vej ind i en højkonjunktur.

Danske kvalitetsprodukter har for korte udløbsdatoer

Danske produktionsvirksomheder er under pres. Lige nu ligger Danmark godt i det europæiske innovationskapløb, men da andre lande er bedre til at kapitalisere på deres innovation, risikerer vi at blive overhalet. I den aktuelle valgkamp taler mange kandidater om flere i arbejde, men stort set ingen har et bud på, hvor jobbene skal komme fra. “Det er ærgerligt, fordi sikring af Danmark som produktionsland vil fylde meget på den politiske dagsorden de næste mange år,” siger Danfossdirektør Niels B. Christiansen. 

Sådan knækker servicesektoren produktivitetskoden

Danske servicevirksomheder har længe haltet efter virksomheder i andre brancher og sektorer, når det gælder produktivitetsvækst. Den udvikling, eller mangel på samme, er ifølge Produktivitetskommissionens rapport fra sidste år den væsentligste årsag til, at Danmark er gledet ned ad listen over verdens mest velstående lande. Men der er håb forude for de hjemlige serviceerhverv, viser en ny analyse udarbejdet af tænketanken Reg Lab i samarbejde med IRIS Group og Roskilde Universitet. Den afslører, at en eksklusiv gruppe af højproduktive servicevirksomheder er lykkedes med at knække koden til at øge produktiviteten. Tilsammen har virksomhederne, der kun udgør godt 4 pct. af Danmarks omkring 11.000 servicevirksomheder med mere end 10 ansatte, skabt flere end 9.000 nye, højproduktive fuldtidsjob i årene 2011-2013. Det svarer stort set til den samlede servicesektors jobvækst i perioden. Analysen identificerer fem parametre som på tværs af servicebrancher går igen hos de succesrige virksomheder. Det handler om markedsforståelse og kundeindsigt, helhedsløsninger, modularisering, smart teknologianvendelse og kompetenceudvikling af medarbejdere. “De discipliner bør derfor prioriteres langt højere i erhvervsfremmesystemet end i dag, hvis vi skal udvikle flere højproduktive servicevirksomheder,” siger Bjarne E. Jensen, direktør for tænketanken Reg Lab.

Når fremtidens produktionsmedarbejder bliver en robot

Til trods for tabet af 120.000 produktionsarbejdspladser siden årtusindeskiftet er Produktionsdanmark ikke dødt. Men en styrtblødning er i gang, som tapper os for vigtige industrikompetencer. Og skal den standses, skal danske virksomheder satse på vores styrker inden for højteknologisk nicheproduktion og eksport af automatiserede produktionssystemer. Det bliver budskabet fra direktør for Manufacturing Academy of Denmark Nigel Edmondson, når en række af Danmarks førende produktionsforskere og erhvervsledere i dag mødes for at diskutere produktionsindustriens fremtid. Konferencen skal derfor bruges på at diskutere forskningstemaer, og hvordan vi skaber nye arbejdspladser omkring højteknologisk nicheproduktion. “De tusindvis af job, der er tabt i produktionen, får vi ikke tilbage. Men vi har gode forudsætninger for at opkvalificere arbejdskraften til et helt nyt produktionsparadigme, hvor Danmark kan blive førende,” siger Nigel Edmondson.

Er produktiviteten bæredygtig?

Vi skal kunne måle os med de bedste, mener Produktivitetskommissionen. Men hvad er målestokken – og målet?

Made in China trykker de danske lønninger

Et nyt forskningsprojekt dokumenterer nu for første gang, at konkurrencen med Kina presser de danske lønninger. Hver gang kinesiske virksomheder erobrer en tiendedel af et dansk delmarked, falder reallønnen med 5 pct. blandt de lavtuddannede danskere i samme branche. “Når vi importerer kinesiske varer, importerer vi indirekte kinesisk arbejdskraft. Ansatte uden en videregående uddannelse bliver særlig hårdt ramt,” siger økonomiprofessor Jakob Roland Munch.

Produktivitet skal være en folkesag

Højere produktivitet er forudsætningen for vores velfærd og velstand i fremtiden. Derfor er det ikke nok, at produktiviteten bliver til en sag for politikere og virksomheder. Produktivitet skal være en sag for folket.

Danmark skal have mere for uddannelseskronerne

Vi får ikke nok ud af vores store investeringer i uddannelse, mener både uddannelsesministeren og Produktivitetskommissionen. En ny undersøgelse kobler studievalg med produktivitetstab og konkluderer, at der er markant forskel på udbyttet af forskellige uddannelser. Morten Østergaard varsler en mere aktiv uddannelsespolitik, der skal få universiteterne til at levere bedre og mere målrettet uddannelse.

Pressede kommuner lærer af hinanden

På bare tre år har den såkaldte Fredericia-model på ældreområdet spredt sig til hele landet. Udbredelsen er et godt eksempel på, at kommunerne er villige til at lære af hinandens gode ideer, når der er en klar besparelse i sigte. Med en presset økonomi har ingen kommuner nemlig råd til at lade være med at skele til de bedste, siger KL. Men de gode løsninger kræver lokal tilpasning, hvis medarbejderne ikke skal stå af, lyder vurderingen fra en ekspert. Og så nytter det ikke noget, hvis alle bare venter på hinandens gode ideer.

Produktivitetskommission: Se bare at komme i gang

De offentlige ledere og medarbejdere skal bestemme mere selv og have større frihed til at løse velfærdsopgaverne. Til gengæld skal de også holdes ansvarlige for, om de når resultaterne. Pædagoger, sygeplejersker og hjemmehjælpere skal have en økonomisk bonus for at skabe gode resultater. Og parterne på det offentlige arbejdsmarked bør se med friske øjne på overenskomsterne. Det anbefaler Produktivitetskommissionen, der dog også fremhæver en række eksempler på, hvordan det allerede kan gøres bedre i dag.

Adgangsbillet til eksport er 35 pct. ekstra produktivitet

Der skal meget mere til end ”bedre rammevilkår”, hvis flere danske virksomheder skal tage det helt nødvendige skridt ud i den barske konkurrence på eksportmarkederne. Virksomhedens adgangsbillet til eksport er nemlig hele 35 pct. bedre produktivitet, end konkurrencen på hjemmemarkedet kræver. Det viser ny forskning. Flere erhverv bliver i de kommende år ramt af global konkurrence, og så skal de også på intens produktivitetsjagt for at begå sig – ude som hjemme.

Lederne magter ikke digitalt lederskab

Digitalt snæversyn hos topledere og politikere kan koste Danmark vækst og konkurrencefordele. De mangler forståelse for, hvordan de digitale muligheder udnyttes bedst muligt. Efter flere år som global frontløber sakker Danmark bagud i det digitale kapløb. Eksperter efterlyser større ambitioner – og handling. Ledernes tøven udfordrer en ellers veletableret grundfortælling om Danmark som global frontløber inden for it og digitalisering.

Sociale medier booster produktiviteten

Glem jagten på ’likes’. Virksomhedens største udbytte af de sociale medier ligger inden for dens egen firewall. Virksomheder kan øge medarbejdernes produktivitet med 25 pct. ved at integrere sociale medieteknologier i de daglige arbejdsprocesser. Men det kræver, at virksomhed og medarbejdere formår at omstille sig.

IMD: Genindustrialiser dansk erhverv og kom ud af andedammen

Danmark skal tage langt hårdere fat for at omstille sig fra at være et hjemmemarkedsorienteret forbrugssamfund til at være et eksportorienteret produktionssamfund. Ellers får vi aldrig gang i den økonomiske vækst. Økonomiprofessor ved den schweiziske handelshøjskole IMD, Stéphane Garelli, lægger ikke fingrene imellem i dette eksklusive interview om, hvordan Danmark skal gribe sin vækstudfordring an.

Dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997

Dansk konkurrenceevne har stået stille siden 1997

Danmark scorer en 12.-plads på den anerkendte schweiziske handelshøjskole IMD’s seneste ranking af verdens nationers indbyrdes konkurrenceevne. Dermed står vi stort set samme sted i den internationale konkurrence, som vi gjorde i 1997. Samtidig er både Sverige og Tyskland skøjtet op ad listen og figurerer i dag på henholdsvis en fjerde- og en niende-plads. En udvikling, der også afspejler sig i landenes økonomiske væksttal, hvor begge vore naboer er i komfortabelt plus, mens Danmark for snart tredje år i træk svinger omkring nulvækst.

Kommission: Folkeskolereform er afgørende for Danmarks produktivitet

Et kvalitetsløft i folkeskolen er helt afgørende for at rette op på Danmarks skrantende produktivitet, viser produktivitetskommissionens nye rapport. En bedre grundskole er vigtigere for væksten, end længere uddannelser til de voksne. Og folkeskolen skal både løfte de svageste og styrke de dygtigste i folkeskolen, siger kommissionens formand.