Når S-R-SF-regeringen om få uger fejrer étårsjubilæum, kan Helle Thorning-Schmidt se tilbage på 12 måneder i strid modvind. Løftebrudsbeskyldninger, dårlige meningsmålinger og intern regeringsuro har fra dag ét presset hende i defensiven. Senest har hun forud for skattesagen set sig nødsaget til i offentlighed at forsvare sit privatliv og sit ægteskab. Spørgsmålet er, hvad hun skal gøre for at genskabe vælgernes tillid i løbet af det, der tegner til at blive et intenst efterår. Mange kommentatorer betragter tilsyneladende et kommende valgnederlag som noget nær en formalitet. Men Thorning har mange nederlag med i bagagen og er hver gang vendt stærkt tilbage. De, der dømmer hende ude, undervurderer hendes robusthed og determination, siger kilder tæt på regeringschefen. Mandag Morgen tegner et lederportræt af Danmarks statsminister.