uddannelse


Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

Den rette uddannelse er et valg du tager mange gange

KOMMENTAR: Som ung er man bange for at vælge den forkerte uddannelse, men vejen til læring og opkvalificering vil være langt bredere fremover. Udfordringen bliver ikke, om man vælger rigtigt, men i langt højere grad om man kan begrænse sig.

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Skoleelever og studerende betaler velfærdsregningen

Siden folketingsvalget i 2015 har sundhed fået 4 mio. kr., og gymnasierne mistet 1 mio. – hver dag. År for år bliver der afsat færre penge pr. elev i folkeskoler og gymnasier samt pr. studerende på universiteter og professionshøjskoler. Ingen ved dog, om det påvirker kvaliteten.

Flueknepperi eller fagligt fokus? Her er universiteternes sparekataloger

Flueknepperi eller fagligt fokus? Her er universiteternes sparekataloger

Universitetsledelserne småsparer i krogene i stedet for strategisk at gå efter store lunser, lyder konklusionen fra eksperter på baggrund af Mandag Morgens aktindsigt i universiteternes sparetiltag. Vi forsøger at skåne kerneforretningen, siger formanden for universiteternes direktørudvalg.

Tænketank:  Lokal, veluddannet arbejdskraft er afgørende for vækst

Tænketank: Lokal, veluddannet arbejdskraft er afgørende for vækst

Skal vi have vækst i provinsen, skal virksomhederne have lokal adgang til veluddannet arbejdskraft, viser ny undersøgelse fra tænketanken DEA. Der er behov for at uddanne lokalt, fordi studerende og dimittender ikke er ret mobile, siger Camilla Wang, rektor på Professionshøjskolen Absalon.

Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

Universitetsudspil med mere menneske – men uden penge

I Tommy Ahlers’ nye udspil om mere fleksible universitetsuddannelser er der skruet op for mennesket. Karakterbonussen skal afskaffes, og optagelsesreglerne skal ikke længere blot se på en karakters sidste decimal. Men indtil videre følger der ingen penge med.

Humanister får renæssance i den digitale tidsalder

Humanister får renæssance i den digitale tidsalder

Humaniora er blevet kritiseret for at uddanne folk til arbejdsløshed, men nu viser tal fra Danmarks Statistik, at flere og flere kandidater med humanistisk baggrund beskæftiger sig med it og softwareudvikling. Venter der humanisterne en ny storhedstid? Ja, mener flere aktører.

It-rektor: Filosoffer er nogle af de bedste softwareudviklere

It-rektor: Filosoffer er nogle af de bedste softwareudviklere

Typiske humanistiske discipliner som evnen til at tænke både dybt og abstrakt er helt afgørende for udviklingen af nye digitale tjenester, mener rektor for IT-Universitetet, Mads Tofte, der som datalog er han gået til forsvar for humaniora.

De digitale humanister: Etnologen i serverrummet

De digitale humanister: Etnologen i serverrummet

Ny teknologi og humanistiske kompetencer hænger uløseligt sammen, mener Tanja Danner, der begyndte på danskstudiet og siden har stået i spidsen for implementeringen af store it-projekter.

DI og KU: Sådan kommer humanisterne ud af dødvandet

DI og KU: Sådan kommer humanisterne ud af dødvandet

Hos høreapparatsproducenten Oticon er kandidater med humanistisk baggrund et vigtigt tandhjul i udviklingen af nye produkter. Langt flere virksomheder og humanister burde få glæde af hinanden, mener Dansk Industri. Hvorfor sker det så ikke? 

Giv en hånd til humanisterne

Giv en hånd til humanisterne

Koblingen mellem universitetsstuderende og erhvervsliv er en vanskelig gangart, særligt på det humanistiske område. Måske vi kunne lære lidt af udlandet?

Uddannelser gør fælles front mod puljetyranni

Uddannelser gør fælles front mod puljetyranni

En samlet uddannelsessektor vil af med omprioriteringsbidraget og en ny puljeordning. Konsekvenserne af besparelserne er ved at nå smertegrænsen, lyder det. Ny puljemodel er politisk detailstyring, mener formanden for professionshøjskolerne.

Besparelser truer gymnasier i yderområder

Besparelser truer gymnasier i yderområder

Gymnasier vil lukke som konsekvens af omprioriteringsbidraget, siger foreningen Danske Gymnasier, der ønsker besparelserne stoppet. Gymnasier i yderområder er hårdest presset på økonomien.

Private penge udgør en stadig større del af universiteternes indtægter

Private penge udgør en stadig større del af universiteternes indtægter

På overfladen stiger universiteternes indtægter trods regeringens årlige 2 pct. besparelser. Men pengene går i stigende grad til udvalgt forskning, mens undervisningen er under pres. ”Jeg er ikke sikker på, at universiteterne har indrettet sig så effektivt som muligt,” siger professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Universiteter har fyret flere end 400 forskere og undervisere

Universiteter har fyret flere end 400 forskere og undervisere

Landets otte universiteter har i løbet af to år skåret 661 årsværk væk. Den største reduktion er sket på universiteternes to kerneområder, undervisning og forskning. Omprioriteringsbidraget gør virkelig ondt, siger universitetsdirektør Peter Lauritzen, Roskilde Universitet.

Danske forskningsmidler halter efter internationale frontløbere

Danske forskningsmidler halter efter internationale frontløbere

Høj velstand i et samfund bygger på forskning og udvikling, mener nogle af verdens rigeste og mest udviklede regioner. I den velstående tyske delstat Baden-Württemberg er forskningens andel af BNP markant højere end i Danmark. DI opfordrer til ny ambitiøs målsætning for dansk forskning.

SDU-formand: Nye bestyrelsesregler for universiteterne er et kafkask system

SDU-formand: Nye bestyrelsesregler for universiteterne er et kafkask system

Da universitetsloven sidste år blev ændret, var det for at sikre bedre rammer for ledelserne og tydeliggøre bestyrelsens rolle. Men den gør det stik modsatte, mener Lars Nørby Johansen, formand for SDU og universitetsbestyrelsernes formænd. Systemet er blevet unødigt bureaukratisk og kontraproduktivt.

Færre unge mangler praktikplads

Færre unge mangler praktikplads

Ny analyse viser, at manglen på praktikpladser er faldet 9 pct. det seneste år, men også at der oprettes færre ordinære praktikpladser til fordel for korte praktikforløb. Minister er klar til at tale med parterne om praktikpladssituationen. 

Arbejderbørn får kun en lille del af uddannelseskagen

Arbejderbørn får kun en lille del af uddannelseskagen

I denne måned starter knap 65.000 unge på en videregående uddannelse. Langt de fleste har forældre, der i forvejen har en uddannelse. Hvis flere arbejderbørn skal have en videregående uddannelse, skal indsatsen i daginstitutioner og folkeskole styrkes, mener to forskere.

Ro på: Vi skal ikke alle være mini-ingeniører

Ro på: Vi skal ikke alle være mini-ingeniører

Kompetencebehovet i den fjerde industrielle revolution er langt mere bredspektret, end man ofte kan få indtryk af, viser ny analyse af 270.000 Djøf-jobopslag. Den indikerer også, at behovet for efteruddannelse bliver stadig vigtigere.