banker


Bankerne har efterladt et hul i kapitalmarkedet

Trods et spirende opsving og et rekordlavt renteniveau har mindre danske virksomheder stadig svært ved at finde kapital til vækst og udvikling. Efter finanskrisen er bankerne blevet mere forsigtige – bl.a. på grund af strammere regulering og lovkrav. Det har efterladt et tomrum på kapitalmarkedet, som ingen af de øvrige aktører har været i stand til at udfylde. En stor del af investeringskapitalen herhjemme forvaltes af pensionskasserne, som slet og ret er for store til at gå ind i små og mellemstore virksomheder. “Det efterlader hele mellemlaget af helt almindelige virksomheder uden nogen steder at gå hen efter kapital,” siger Joachim Sperling fra tænketanken Axcelfuture.

Peter Engberg, tidligere koncernchef i Nykredit, tror ikke på en tilbagevenden til situationen før finanskrisen kommer tilbage. “Den generelle tendens er, at vi bevæger os over mod et kapitalmarked, der minder mere om det amerikanske,” siger han.

Fra flere sider efterlyses et opgør med den danske “lånekultur”, hvor banken er første station, når en virksomhed skal finansiere sine vækstplaner. En velfungerende “minibørs” kunne gøre mellemstore virksomheder mere synlige over for investorer, som også vil få lettere ved at afhænde deres investeringer.

Krisen giver plads til nye internetlån

Flere og flere virksomheder bliver afvist af banken. Men når banken afviser at låne penge til små og mellemstore virksomheder, står andre aktører klar i kulissen. I sidste uge fik Danmark sin første udbyder af lånecrowdfunding, da den lille iværksættervirksomhed Lendino blev godkendt af Finanstilsynet til at drive sin platform for crowdfundede lån. Dermed er der åbnet for det alternative lånemarked, der i udlandet længe har været i vækst. Fra 2009 til 2013 steg den totale volumen af crowdfunding i verden således med hele 76 pct. i gennemsnit pr. år. Hos de traditionelle banker holder man øje med udviklingen, der skaber nye konkurrenter. Ifølge Danske Bank-direktør Tonny Thierry Andersen er den digitale udvikling den primære årsag til den omvæltning, finanssektoren ser i disse år.

Virtuel valuta udfordrer bankerne

Kontanter kunne være det perfekte betalingssystem, hvis det da ikke var for den ubekvemme begrænsning, at begge parter af transaktionen skal være på samme sted. Nu er løsningen her. Den hedder Bitcoin.

Dansk finanssektor står til dobbelt skattesmæk

Det bliver kostbart for danske bankkunder, pensionssparere og virksomheder, når 11 eurolande fra 1. januar 2014 indfører en finansiel transaktionsskat. Prisen bliver formentlig et godt stykke over en milliard kr., som skal betales til statskasserne i de lande, der indfører skatten. Den danske regering har hidtil afvist at indføre finansskatten, der ville kunne indbringe den danske statskasse godt 6 milliarder kr. om året. I stedet vil man som led i Vækstplan DK øge den nuværende beskatning på arbejdspladser i sektoren. Det dobbelte skattesmæk kan føre til tab af arbejdspladser i finanssektoren, advarer FTF.

Global finansskat rykker nærmere

Denne uges finansministermøde i Bruxelles demonstrerede, hvor stærkt EU er blevet i forhold til Storbritannien, når det gælder lovgivning om den finansielle sektor. Internationale advokatfirmaer konstaterer, at den finansielle transaktionsskat, som 11 eurolande er ved at indføre, vil få langt større geografisk rækkevidde end hidtil antaget. I USA er der netop fremsat lovforslag i Kongressen om en finansskat på 0,03 pct.

Bankernes storhedstid er forbi

Bankernes storhedstid er forbi

Finanskrisen rystede ikke bare banksektoren. Den var tændsatsen til en uundgåelig kreativ destruktion af fænomenet banker, som vi kender det. Om 10 år vil bankernes monopol på rollen som mellempart i finansielle transaktioner være endegyldigt forbi. Forbrugerne vil købe bankydelser on demand via mobilen, lønkontoen ligger i it-skyen, og långivning vil i mange tilfælde ske mand og mand imellem. Visse banker kan formentlig være med i den nye virkelighed. Men det kræver en hurtig omstilling til en virkelighed præget af økonomisk nedgang, politisk pres, illoyale kunder og nye teknologistærke konkurrenter. 

Danske banker kæmper stadig med Korsbæk-syndromet

Fire år efter at finanskrisen brød ud i lys lue, ligner danske bankbestyrelser sig selv. Det viser en omfattende kortlægning foretaget af Mandag Morgen. Mange bestyrelser i de dårligst præsterende banker er stadig domineret af gårdejere, lokale erhvervsdrivende og andet godtfolk fra nærmiljøet. Finanstilsynet, erhvervsministeren og sågar branchens egen organisation, Finansrådet, erkender, at der er plads til forbedringer.

Rentegrib eller redningsmand for Danske Bank?

Med endnu en renteforhøjelse udfordrer Danske Banks ordførende direktør, Eivind Kolding, endnu engang bankens forhold til kunderne. Banken befinder sig i en alvorlig imagekrise, og de gentagne renteforhøjelser for kunderne har slidt på tilliden. Men Kolding har sat omstillingen på fast forward for at styrke aktiemarkedets tillid til banken. Han vil nedlægge 2.000 job og 100 filialer samt øge priserne, og det er et kapløb med tiden. ”Ledelse er at balancere modstridende interesser," siger han i et interview med Mandag Morgen - og vi har bedt forskellige eksperter om at vurdere, hvordan Eivind Kolding klarer den vanskelige udfordring.

Det næste finansielle opgør

Sommerens finansielle skandaler bør være en øjenåbner for politikerne. De har endnu ikke har forstået, at fremtidens velstand også forudsætter dybtgående reformer af finanssektoren. Det skriver Mandag Morgens ansvarshavende chefredaktør, Bjarke Møller, i en analyse af sommerens skandale med førende bankers rentemanipulation. 

Bankerne bremser væksten

Bankernes udlånsstop bremser væksten – og der er ikke udsigt til snarlig forbedring. Mange unge vækstvirksomheder må regne med at vente 10-15 år, før de igen kan gå i banken og låne penge til ekspansion, vurderer danske og internationale eksperter, som Mandag Morgen har talt med. Og det kan koste Danmark dyrt i form af tabt vækst og tusindvis af arbejdspladser. “Det er de nye virksomheder, der skaber arbejdspladserne. Men antallet af nystartede virksomheder er styrtdykket,” siger professor Niels Westergaard-Nielsen fra Aarhus Universitet.

Farvel til din gamle bank

Finansverdenens overgang til den nye digitale tidsalder vil byde på radikale forandringer i den måde, vi bruger og opfatter bankerne på. Bankernes aktiviteter er en forudsætning for, at vi kan udvikle vores samfund. Det er bankerne derimod ikke.

Back to civilization

Man kender civiliserede samfund på deres evne til at tilsidesætte øjeblikkelig tilfredsstillelse for at opnå større glæder på sigt. Det er på tide, vi vender tilbage til civilisationen.